”Mit liv og dermed mit forfatterskab har været præget af den kristendom, jeg opdagede som ung”, udtaler Anette Broberg Knudsen. ”Jeg har bevæget mig i lidt forskellige egne af det kirkelige landskab, men kompasnålen har altid peget på Kristus”. Denne interesse for kristendom spirer forskellige steder i hendes forfatterskab, der tog sit udspringspunkt med romanen En duft af daggry fra 1980. Siden har hun bevæget sig udi forskellige genrer og stilarter, herunder hovedsageligt børnebøger men også salmer. Med hendes seneste roman Begrundet mistanke trækker hun for første gang krimien ind i sit forfatterskabs vidde.

Det er interessant, hvordan der de seneste år har vist sig en større interesse for spørgsmål om Gud, kristendom og metafysik inden for krimiens rammer. Samtidig har Den Danske Folkekirke også fundet nogle motiver og efterladenskaber i krimien, som den kan bruge. Antologien Jesus som bogorm inkluderer hele to kapitler om krimiers forhold til kristendom. Men Broberg Knudsens roman bevæger vi også direkte ind i dette interessante område, hvor godt og ondt krydser klinger med mere kristen-etiske spørgsmål. Romanen bærer ifølge det indre titelblad ”Tilgivelse” som undertitel, og det er også den kristne ramme om tilgivelse, der undervejs bliver emnet.

I en lille vestjysk by forsvinder den lille pige Katrine en kølig efterårsdag. Hun er netop gået fra den lokale, unge præst Julies såkaldte minikonfirmand, men når aldrig hjem. En storstilet eftersøgning sættes i gang, men det er Julie, der – på en løbetur – ved et tilfælde falder over det sted, hvor Katrines lig er begravet. Det lille vestjyske samfund er rystet, og diverse spor peger i mange forskellige retninger, men præsten Julie er ikke så sikker på, at politiet er på rette spor. Derfor begynder hun også på sin egen efterforskning, der skal vise sig at stille store spørgsmål ved den etik, som hun dagligt forsøger at udbrede i sit sogn.

Der er flere grundsatser, der fungerer ret godt i Broberg Knudsens debutkrimi. Karaktertegningen af Julie, der bliver rystet i sin grundvold af, hvad hun oplever, er interessant og vedkommende. Skildringen af det lille provinssamfund er heller ikke helt ved siden af, og romanen indskriver sig dermed også i den voksende danske interesse for provinslitteratur. Det vestjyske bibelbælte er et oplagt sted at placere et moralsk plot, der kan få lov at udfolde sig gennem de spørgsmål, som en krimi uvægerligt stiller. Krimi og provins er for længst koblet hos mange svenske krimiforfattere, og det er da heller ikke ukendt i dansk regi.

Romanen har dog også nogle problemer. Den formår først og fremmest ikke rigtigt at drive plottet fremad. Der er tændsatser, men der er ikke rigtig noget gnist. Sammenhængene bliver undervejs desværre lidt for forudsigelige, hvilket gør, at det er lidt for nemt at blive irriteret på både et inkonsekvent, tandløst politi og en lidt langsomt opfattende præst. Samtidig er romanen gnidningsfrit drysset til i populærkulturelle referencer, der ikke helt falder ind i sammenhængen – det er ikke interessant hele tiden at få at vide, hvilken musik, Julie lytter til, når det ikke betyder noget.

Men Broberg Knudsens undervejs tiltagende diskussion af tilgivelse og etik hæver igen romanens niveau, så den igen bliver vedkommende. Derfor er den i sig selv en relevant udvidelse af den danske krimis repertoire, selvom vi har set det kristne reflekteret ind flere steder. Jævnfør her fx også Gretelise Holms Forhærdede Tidselgemytter eller Jonas Bruuns Drivjagt. Men samlet set er Begrundet mistanke et stykke hen ad den vestjyske landevej en lovende krimidebut i Broberg Knudsens allerede veletablerede forfatterskab.