Den produktive danske forfatter Anette Broberg Knudsen sprang sidste år med på krimibølgen med sin krimidebutroman Begrundet mistanke om den vestjyske præst Julie. Første roman i serien var en lovende dansk provinskrimi, der viste, at krimien i Danmark ikke kun er et storbyfænomen, men at den også kan begå sig i det, der efterhånden lettere nedsættende og ubehjælpeligt kaldes for Udkantsdanmark. Nu er Knudsen klar med sin opfølger Muligt motiv, der netop er kommet på gaden.

Præsten Julie inviteres til en fest for den aldrende kvinde Jenny, som har kontaktet kirken, hvor Julie er sognepræst, for at skænke den et religiøst kunstværk. Julie er noget overrasket over at være inviteret til festen, der ud over hende kun har familiære gæster. Overraskelsen bliver dog ikke mindre, da de finder værtinden død på sit hotelværelse. I udgangspunktet stemples det som en uheldig overmedicinering, fordi Jenny viser sig at være kræftsyg. Men Julie aner ugler i den vestjyske mose.

Knudsens to romaner skriver sig ind i den subgenre, der af den amerikanske teolog W.D. Spencer er blevet døbt den klerikale krimi, eller som den norske teolog og krimiforfatter Aage Hauken kalder for kirkekrimi. Det centrale i denne subgenre er, at det er en præst, der står for romanens opklaring. Der findes et væld af fortilfælde for denne type krimi, men det vigtigste og mest populære eksempel er naturligvis G.K. Chestertons detektivnoveller om Father Brown.

Anette Broberg Knudsens to krimier er original i dansk krimisammenhæng af de to nævnte årsager, som hun kombinerer: Hun skriver klerikale provinskrimier. Gennem placeringen af handlingen i en lille by tæt ved Holstebro skriver Knudsen sig også ind i en britisk tradition for kriminalitet i små, hyggelige landsbyer på linje med Midsomer i tv-krimierne med politimanden Barnaby i hovedrollen. Det skaber et overskueligt lille netværk, hvor præsten kan komme til at spille en central rolle.

Samtidig skriver Knudsen sig også med Muligt motiv ind i den større tradition for giftmord i krimisammenhæng. Mordet, der i romanen foregår på et slotshotel, har nogle stærke genreligheder med Agatha Christies forkærlighed for mord i små, lukkede selskaber. Tempoet er derfor sat gevaldigt ned hos Knudsen, som derved får mulighed for at zoome ind på de menneskeskæbner, hun beskæftiger sig med. Derfor kan plottet være en kende trægt at få i gang. Men i gang kommer det.

Begrundet mistanke introducerede romanens teologiske omdrejningspunkt ved på titelbladet at indføje undertitlen Tilgivelse. Denne tankegang fortsætter Knudsen i Muligt motiv, der som undertitel hedder Forsoning. Både ’tilgivelse’ og ’forsoning’ understreger det klerikale fokus ved at trække en særlig kristen ramme ned over handlingen. På kryds og tværs handler Muligt motiv derfor også om forsoning, der på mange måder bliver handlingens omdrejningspunkt sammen med efterforskningen. Knudsens krimier er dermed en del af den interessante skandinaviske strømning af krimier, der inddrager religiøse, teologiske eller spirituelle spørgsmål i handlingen.

Selvom tempoet er sat gevaldigt ned i forhold til krimiens normale rytme, er plottet ikke ukompliceret. Forholdet mellem Julie som præst og person, efterforskningen af mord og den kristen-etiske rammesætning er gennemtænkt og velkomponeret. Men en roman som denne kræver en holdbar karakter, og noget tyder på, at Knudsen er ved at have opbrugt mulighederne i Julie gennem de blot to romaner. Fortælleteknikken er naturligvis, at Julie som troende præst skal stilles over for spørgsmål, der er så store, at hendes trosramme vakler. Denne formelle opbygning vil ikke være overraskende i en tredje roman om Julie.

Derfor kræver en videreførelse af serien om Julie som gejstlig efterforsker nyt brændstof for at holde i længden. Hendes personlige kontroverser sat i forhold til forbrydelsens gåder bliver – for den, der har læst første roman – en smule gennemskuelige i Muligt motiv. Plottet er til at starte med lidt trægt, og Julies person lærte efter alt at dømme ikke det helt store af sin religiøse tvivl i den første roman. Det gør alene ikke romanen mindre værd, idet den er faktisk bedre og mere skarpsindigt plottet en Begrundet mistanke. En krimi hviler dog særdeles tungt på hovedpersonen, og derfor skal det også være en tilpas kompleks person, så selskabet med denne er en tilstrækkelig udfordring.

Knudsen er stadig en særlig røst i dansk krimisammenhæng. Det provinsielle sammen med det teologiske fungerer rigtig fint, og der er materiale til flere gode krimier i denne kristne trosramme. Det kræver muligvis en udvidelse af karakterens indramning af fortællingerne. Men Knudsens to fortællinger understreger, at hun har evnen til at fortælle komplicerede plots i et fredsommeligt tempo, så mon ikke hun kan mestre en fornuftig og mere overraskende karakterudvikling, når vi (forhåbentlig) møder Julie igen. Jeg vil i hvert fald nødig miste de interessante, (kultur)kristne diskussioner, som romanerne byder på. Der er gods i den jyske muld.