I denne verden, hvor forældre må se hjælpeløst til, mens deres afkom slubrer japansk producerede animationsfilm med stroboskopeffekter i sig, som udelukkende er blevet skabt med det formål at få ungerne gjort interesseret i de legetøjsprodukter, som flimrer henover skærmen, er det utroligt skønt, at man pludselig falder over noget, som, selv samme børn faktisk synes, er både spændende, og som giver stof til eftertanke. Sådan er bog er Sebastian og skrivemaskinen.

Muligvis kan det hænge sammen med, at den ældste søn i husstanden hos undertegnede deler navn med protagonisten i værket, at den har opnået succes som højtlæsningsemne, men uanset sammenfald i navn er det en virkelig fin, lille bog, som måske især vil glæde de forældre, der har børn, som i forvejen er utroligt nysgerrige og videbegærlige.

Bogen er letlæselig og opdelt i forholdsvis korte kapitler, der gør det nemt at tage et eller to, før lyset skal slukkes. Bogen handler om drengen Sebastian, der snart har fødselsdag. Hans far og mor er fortravlede og har ikke tid til ret meget andet end deres karriere og alle de møder og konferencer, de konstant render til. Heldigvis kan Sebastian så være sammen med Tante Ketty, der af forældrene anses som lidt af en sær snegl. Hun tager sig nemlig tid til at spekulere over verden og filosofere over tingenes tilstand, noget der ikke rigtigt er plads eller tid til i Sebastians hjem.

Under en udflugt til Kettys ven Adam, der har et observatorium, forærer Adam Sebastian en gammel skrivemaskine. Sebastian bruger den til at skrive en fabel til Vigga fra klassen, som han synes er meget sød. Vigga kender også Ketty, som hun holder meget af. Da Sebastian pludselig taber skrivemaskinen på gulvet, falder en seddel ud af et hemmeligt rum. På sedlen står der et filosofisk spørgsmål og afsenderen: ”Metafysisk Institut”. Samtidig ser Sebastian en mystisk skikkelse i skoven nær Kettys hus, og inden længe dukker der flere mærkværdige og tankevækkende sedler op i Sebastians nærhed. Hvordan det hele hænger sammen, skal man naturligvis læse bogen for at finde ud af.

Handlingen er interessant, og de mange filosofiske spørgsmål giver – som presenters undervejs – også en del at tale sammen om bagefter. Selv om mange forældre måske kan have lige så travlt som Sebastians fiktive, så er det utroligt, hvor mange gode filosofiske observationer, man kan få ud af ens unger, hvis man bare tager sig tiden til at lytte og spørge. Bogens spørgsmål kan derfor fungere som springbræt til flere filosofiske samtaler, og det er sgu da ”quality time”, der vil noget!

Da hjemmets Sebastian blev spurgt, om han ville være med til at forfatte anmeldelsen, var svaret naturligvis ”ja”, og adspurgt, hvad det bedste var ved bogen var svaret: ”Jeg synes, man kunne lære noget af den, og så kunne man også blive lidt klogere”. Man kunne i hans ord blive klog på ”alt muligt” i løbet af bogen. I forhold til handling, så er referatet fra den 6-årige anmelder in spe, at ”de [bogens hovedpersoner] finder ud af, hvad filosofi er” – og det bedste ved bogen er: ”slutningen. Den var rigtig sjov, men også dér, hvor Sebastian så en mand i en kåbe ude i skoven er rigtigt spændende. Dengang de talte om døden og Bacon (en hund, der begravet i Kettys baghave) var også spændende”. Så selv om bogen nok primært henvender sig til lidt større børn, så er det aldrig for tidligt at begynde at filosofere.

En af de bedste ting ved Sebastian og skrivemaskinen er, at den ikke virker søgt. Måske kunne man frygte, at en bog, der både skal introducere de yngste i familien til filosofi, og samtidig skulle være underholdende, vil fortabe sig i en masse snak og nedprioritere fortællingen, men det er lykkedes forfatteren at bringe begge dele i spil her. Dertil kommer, at bogen også indeholder en CD med et musiknummer, og endelig kan man – efter endt læsning – besøge, Metafysisk Instituts hjemmeside hvor børn selv kan diskutere filosofi med hinanden, skrive fabler og meget mere. Ideen med at supplere bogen med et netfora er en rigtig god idé, da det ikke kun virker som et smart supplement til selve bogen, men – såfremt det bliver et succesfuldt forum – kan få ungerne til at diskutere ting med hinanden, der er lidt mere spændende og komplicerede, end hvad der skete i fjernsynet i går. Derfor skal Sebastian og skrivemaskinen have de varmeste anbefalinger med herfra.