De forældre, der havde forventet at den anden bog om drengen Sebastian og veninden Vigga skulle blive endnu en rundtur i filosofiens verden´, kan godt tro om igen, for selv om den uafhængige fortsættelse til Sebastian og skrivemaskinen indeholder problemstillinger og situationer, man godt kan filosofere over, er Hvad skete der, Sebastian, primært en bog, der handler om forbrydelse, straf, politiets arbejde og det danske retsvæsen. Nu kan det muligvis lyde som et ganske kedeligt forlæg til en børnebog, men det er det bestemt ikke.

En af højtlæsningens glæder er det sammenspil der foregår mellem den, der læser op og den, der lytter, for selv om familiens syvårige ikke forstod alle begreberne, der blev præsenteret i Skovs nye bog, så må man jo bremse op indimellem og forklare, diskutere og uddybe efter bedste evne. Det bør dog siges, at det ikke er ofte, dette bliver nødvendigt, for bogen er så tilpas pædagogisk udformet, at teksten i langt de fleste tilfælde er selvforklarende. Forfatteren lader nemlig ofte Sebastian eller Vigga stille omverdenen de spørgsmål, lytterne brænder inde med.

Bogen begynder ganske udramatisk.Vigga og Sebastian skal skrive en opgave til skolen. Men alt imens de spadserer og diskuterer indholdet af denne, bliver de vidne til et voldeligt overfald. Udenfor et værtshug slår en skaldet mand en anden mand ned med en flaske og flygter efter at have truet Sebastian til tavshed. Inden længe dukker der politi og ambulance op på stedet, og Sebastian bliver naturligvis kronvidne i sagen.

Vi følger vor hovedperson gennem såvel vidneforklaringen og konfrontationen på stationen, hvor Sebastian bliver bedt om at udpege den mistænkte - og læseren føres endda helt ind i retsbygningen, hvor Sebastian skal vidne. Selv om ovenstående måske virker som en tilbagevenden til 70’er-klasselokalets socialrealistiske og belærende bøger, så er Hvad skete der Sebastian? alt andet end en trist omgang belærende tristesse, for den er skrevet i et fint sprog, der også lader plads være til en række morsomme indslag, der nok skal være med til at fastholde den nysgerrige lytters interesse.

Bogen er anden del i bogprojektet om Sebastian, der ifølge pressematerialet ”handler om demokratiets kerneværdier og –institutioner”, og det er til fulde lykkedes her. I anmelders hjem var det især scenen, hvor Sebastian er inde og overvære en urelateret retssag, før han selv skal afgive vidneforklaring, som gjorde stort indtryk. I det hele taget er det fantastiske ved bogen, at den formår at forklare ganske komplekse begreber i børnehøjde og endda få skabt debat i hjemmet om retfærdighed, tings værdi, strafudmåling og skyld.

Hvad skete der, Sebastian? har ikke samme fremdrift som den første bog i serien, idet den bød på et centralt mysterium, som læseren også kunne gruble over, som bogen skred frem. Et sådan mysterium er ikke at finde i den nye bog, men det er også utroligt fint at forfatteren ikke blot genanvender samme struktur i sin bogserie, men i stedet skaber et helt nyt narrativ, med persongalleriet som eneste fællesnævner. Det gør også at fortællingerne om Sebastian bliver realistiske og ikke mindst vedkommende for videbegærlige børn i alle aldre.

Lige som den første bog er det utroligt forfriskende at finde en ny børnebog, der ud over at være en fin historie også har et didaktisk formål. Den henvender sig måske især til de forældre, der indimellem kører lidt sur i animeserier om kampen mellem det gode og onde, ærkemoralske fortællinger, der taler ned til ungerne og overfladiske børnebøger, der ikke byder på meget anden substans ud over en emotionel indlevelse. Skriv derfor blot videre, Hr. Skov, der er i al fald flere i anmelders husstand, som ser frem til nye, indholdsrige fortællinger med Sebastian.