Mest læste
[Litteraturessay]

1 - Litteraturessay
Alsidighedens affektion
2 - Litteraturessay
Krimi, viden og kultur
3 - Litteraturessay
Interview med Theis Ørntoft
4 - Litteraturessay
At finde en form til sin vrede
5 - Litteraturessay
»Jeg har ikke matematiske evner nok til at skrive en krimi«
6 - Litteraturessay
Den Litterære Rebel
7 - Litteraturessay
Interview med Sofie Kluge
8 - Litteraturessay
Hur kommer man på nånting sånt här?
9 - Litteraturessay
Ernesto Dalgas; Modernitetens apokalypse
10 - Litteraturessay
Mosaikkens fortælling

Er der nogen her, der har haft syfilis?


« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Skildringerne fra Første Verdenskrig er fyldt med skyttegrav, død og lemlæstelse. Forfatteren Erling Jepsen har som sædvanlig en noget anden tilgang til realiteterne. I hans nye bog fra fronten ved Somme - Erna i krig hedder den - er der forbavsende meget sex. Et sted i romanen har tyske soldater gasmasker på hovederne, når de knalder de ludere, der kom kørende med transportable bordeller til fronten. En noget kinky mundering, skulle man mene.

- Jeg kan ikke dokumentere, at soldaterne havde sex med gasmasker på hovedet. Men jeg så nogle billeder af hunde og heste, der havde fået gasmasker på, og så tænkte jeg, at det næppe har været usandsynligt, at soldater også tog dem på under sexakten. Der foregik mange ting under Første Verdenskrig, der var så groteske, at jeg selv havde kunnet finde på dem. De mobile bordeller er bare ét eksempel. Soldaterne vidste jo ikke hvor lang tid, de havde tilbage. Det sagde Erling Jepsen, da han - med et hold i ryggen - var gæst på Litterært træfpunkt, en række litteraturaftener som Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Jaruplund Højskole arrangerede i slutningen af februar 2019.

Traumerne fortyndes
Mellem en masse svinkeærinder og pludselige indfald var der ind imellem en rød tråd i Erling Jepsens foredrag i Husum - nemlig hans seneste roman, Erna i krig, der udkom i 2018. Første Verdenskrig kom ifølge Erling Jepsen til at påvirke de sønderjyske familier i langt højere grad end 1864.

- Jeg hørte engang en professor fortælle om borgerkrigen i eks-Jugoslavien, og han fortalte, at der kunne gå fire generationer, før arrene fra en krig var helt væk. Traumerne bliver kun gradvist fortyndet. Sådan tror jeg også, det har været i Sønderjylland, sagde Erling Jepsen til publikum i Husum.

På farens side i familien Jepsen har de altid haft fis i kasketten, fortalte forfatteren, der stammer fra Gram i Sønderjylland. Mens Erling Jespens farfar kom til Vestfronten og deltog i blodige slag, blev hans morfar sendt til Østfronten, hvor han blev taget til fange og var lejrfange i et år. Erling Jepsens farfar fik krigstraumer og var psykisk skadet, da han vendte hjem.


Erling Jepsen fortæller - Foto: Hans Christian Davidsen

- Han sad i en stol og skiftevis græd og grinede og kunne ikke have et arbejde, hvilket påvirkede familien i mange år efter, fortæller Erling Jepsen. Farfaren døde før Erling Jepsens fødsel, men morfaren husker Erling Jepsen tydeligt.

- Hans mave var sort med riller. Jeg fik fortalt, at der var, fordi han var blevet ramt af granatsplinter på Østfronten, og at splinterne sad så yderligt, at de ikke blev opereret bort.

Satrie og tragedier
Erling Jepsens far har flere hundrede­tusinde danskere lært at kende gennem romanen Kunsten at græde i kor og den senere filmatisering. I fortællingen laver faren griseri med datteren.

Det har altid undret Erling Jepsen, at der i dansk litteratur er skrevet så lidt om de sønderjyske mænds deltagelse i Første Verdenskrig fra 1914 til 1918. Erna i krig fortæller om en mor, Erna, der klæder sig ud som mand og drager med i krigen for at beskytte sin søn, Kalle, der selvom han er sinke bliver indkaldt til tysk krigstjeneste.

- Min far fortalte, at hans far på vestfronten havde mødt en soldat, der var kvinde. Hun forsvandt, da hun blev opdaget. Det var det, der gav mig ideen, røbede Erling Jepsen.

Satire og tragedier bliver i bogen blandet sammen med det virkelige og det fuldstændig utrolige - som så ofte i Erling Jepsens bøger.

- Er der nogen herinde, der har haft syfilis, spurgte Jepsen pludselig.
Hvis det havde været tilfældet, ville der næppe have været nogen, der havde rakt hånden op. Men Erling Jepsen fortsatte sin beretning:
- Jeg har faktisk en kollega, der engang har haft det. Og den sygdom hører vi ikke særlig meget om, når det gælder Første Verdenskrig. Men jeg har hørt, at Hitler gav de mange syfilisbefængte kvinder skylden for, at Tyskland tabte krigen. Det var før jøderne fik skylden for det alt sammen. Syfilis spillede måske en lige så stor rolle i krigen som slaget ved Somme, hvor lidt under en halv million mennesker døde. Adolf Hitler medvirker også i romanen som tysk soldat.

Filmatisering på vej
Erna i krig er tæt på at blive til film ligesom flere af Erling Jepsens tidligere romaner. Der skal 45 millioner kroner i hus, hvis filmen skal virkeliggøres, og indtil nu er der samlet 35 millioner kroner. Hvis den bliver til virkelighed, kommer Trine Dyrholm til at spille Erna, og blandt andre erfarne skuespillere på rollelisterne kommer Anders W. Berthelsen og Ulrich Thomsen.

- Jeg har læst manuskriptet og synes, det er fremragende. Mange andre forfattere har det sådan, at de sælger rettighederne, tager pengene og løber, men jeg vil gerne tages med på råd. Jeg skriver mine romaner i scener, og det er noget, filmfolk godt kan lide.

Erling Jepsens næste roman har arbejdstitlen Hjemmefra og skal efter planen udkomme i september 2019. Den kommer til at handle om hans gymnasietid på Haderslev Katedralskole. Det var i begyndelsen af 1970’erne, da han brød med barndomshjemmet i Gram og flyttede på kollegium i Haderslev i det østlige Sønderjylland, der var markant anderledes end Højer og Midtlandet, hvor han voksede op.

Den østsønderjyske mentalitet spiller en rolle i Erna i krig. Her stifter læseren bekendtskab med to unge mænd fra Sønderborg, der på vej til krigen indgående drøfter, hvad hver især skal gøre, hvis en af dem bliver alvorligt såret. Hvor galt skal det stå til, før den anden har carte blanche til at begå medlidenhedsdrab. De to snakker i munden på hinanden og venter ikke, til den anden er færdig. I Erling Jepsens vestvendte hjem hed det sig, at østsønderjyderne ikke kendte til livets alvor, og at de ikke kendte til skam.

- De troede jo, at livet var en gave. I mit hjem sagde man om dem fra Sønderborg, at de havde det alt for sjovt, for de vidste ikke, at de skulle dø. De råbte alt for højt i Sønderborg, og når de talte i munden på hinden, skulle man endelig ikke forsøge at lytte efter, hvad de sagde, for så blev man bare skuffet. De bundede også alt for mange øl, refererede Erling Jepsen med en vis ironi. Efter studentereksamen flyttede han til København og blev gift med en pige fra Sønderborg.

pil op