“Hustle” er et af disse engelske ord, der bruges på dansk, men som ikke findes i ordbog over det danske sprog. Man tror, man ved, hvad det betyder, men betydningen er ikke helt præcis. Kim Larsen synger i Kvinde min, at han har “hustlet og spillet tosset”.

“Støde, trænge, skubbe, presse”, står den i engelsk-dansk ordbogen. Men der dukker også nogle andre betydninger op længere nede i forklaringen af ordet. Prostituerede bruger det som slang for at kapre kunder. “Svindelnumre... hasardspil.... fup…”….

- Jeg har hustlet mig frem gennem livet. Det er jeg ikke flov over. Det er godt at have den evne .... at kunne komme frem, siger Jørgen Leth.

Ham Jørgen Leth, som alle i Danmark kender og har en mening om, sidder på en stol i kulturhuset med skjorte og blazer i afdæmpede, grå farver og med et afslappet halstørklæde, da jeg møder ham.

Filmmand, digter, cykelkommentator. Lidt smartere end den bedstefar, der medvirker i de hyggelige reklamer for karamelbolsjer Werthers Original. Kun hans røde sportssko indikerer, at dette er en mand, der er noget ved musikken. Men lige så rar ser han ud, og hans rolige, jyske måde at tale på. Så slem er han da heller ikke, han, der tog kokkens datter.

Jørgen Leth fortæller om dengang han fik smøget sig med om bord på en båd på Aswansøen fra Abu Simbel i Egypten til Wadi Halfa i Sudan engang i 1960erne. I kahyt med en smuk fransk kvindelig arkæolog, som han må have sagt et eller andet til, som hun godt kunne lide at høre. Jørgen fortæller os ikke mere her i kulturhuset i Frederiksstad. Vi må fantasere os til resten.

Sådan fortsætter det gennem Jørgen Leths liv. Han har brugt sine øjne, som hans far hjemme i Aarhus rådede ham til, da han tog på sin første rejse ned gennem Europa: Set nøgne dinka-mænd i hjertet af Afrika, cykelsport i Aarhus, borgerkrig i El Salvador, depressionens dæmoner i København og smukke kvinder i Haiti. Han har blæst velfærdsdanmark et langt stykke (måske lige bortset fra støttekronerne til de mange film). Tog til Port-au-Prince, da han ikke kunne finde ud af hverdagen i København.

En usynlig kontrakt
“Jeg er meget god til…”. “Det var en meget stærk oplevelse…”. “Det gjorde et stort indtryk på mig”,siger Jørgen Leth flere gange, mens han fortæller om sit liv. Og han fortæller, som han skriver digte eller rejser frem i verden. Uden plan. Han forfører sig selv. Og vejen fører et eller andet sted hen.

Han siger, at han ikke er ude på at frelse nogen. Ønsker ikke at vejlede nogen i livet.

- Jeg har bare et ønske om at fortælle. At give indsigt. Jeg bliver ved med at kommentere Tour de France på TV2, indtil jeg bliver smidt ud. Jeg klæber på. Breder mig ud. Jeg er ingen ekspert. Jeg fortæller. Og det er en mere fornem mission at fortælle. Jeg forsøger at forstå. Dopingen tager jeg med som en del af historien. Det bliver en kriminalroman, siger manden, der er anbragt i en position, hvor han kan sige “jeg” og “jeg” - og “jeg” igen. Man kan næppe sige, at Jørgen Leth ikke interesserer sig for sig selv.

Det er en usynlig kontrakt, han har skrevet med det lille, men meget lyttende publikum på under 40 mennesker. Her sidder ikke en million hjemme ved skærmene en grå dansk sommerdag, hvor Mont Ventoux ligger nærmere på Horsens end Ejer Bavnehøj.

”Meningsløse forskubbelser”
Danmark og dansk politik er meningsløse forskubbelse, siger Jørgen Leth.
- Haiti er meget mere voldsomt, siger Jørgen Leth og bliver tydeligt opstemt.
- Det handler om liv og død. Politik i Haiti er fascinerende. Dramatikken og lidenskaben.... det kaldte på min tilstedeværelse, siger han.

Han havnede på Haiti i 1991 efter et forlist ægteskab og en voldsom depression. Havde arbejdet på filmen Udenrigskorrespondenten i El Salvador og Haiti og kørt gennem en mørk tunnel til de mest kendte psykiatere i Danmark. Jørgen Leth vil gerne forklare, men kan ikke forklare alt. Kulisserne skulle skiftes ud. Han ville bo et helt andet sted. Det var livsnødvendigt, siger han.

Jørgen Leth vendte tilbage til journalistikken og sendte mange ord hjem til aviser, som man tager under armen, når man vil tages alvorligt. Og TV2 selvfølgelig også. Blev konsul og kørte i stor dyt-bil med diplomatplader og overlod kufferterne til Lille Sorte Sambo, når “Monsieur Kånsyyyyl” skulle gå fra et sted til et andet i Haiti. Men kun lidt i livet er gratis.

- Vi havde spist en dejlig frokost med mango, italiensk pølse og franske oste. Mine venner fra Danmark og jeg. Mango. Dejlig mango, fortæller Jørgen Leth og afslører for en gangs skyld sine retoriske tricks:
- Det er fortællemæssigt et godt træk at gå i detaljer, siger han - mens man sidder og spekulerer over, hvad der var med den mango og de franske oste.

Fortællingens forspil
Jørgen Leth er blot i gang med et forspil til fortællingen om den 12. januar 2010 klokken 16.53 lokal tid.
- Jeg hører en forfærdelig rumlen. Først tror jeg, det er en stor traktor, der kører gennem gaden. Til sidst opfatter jeg slet ikke, hvad der sker. Alt kører i slow motion, og jeg tager det hele som om, det var en drøm. Swimmingpoolen er fyldt med støv og murbrokker. Fliserne slår revner. Væggene vælter. Jeg må ud. Tager min computer med og får mig firet ned ad en trappe.

Nu står hans træhus i Port-au-Prince der ikke længere. Og da han kommer hjem og skal skrive om det ødelæggende jordskælv i Haiti i 2010 bliver det med referencer til Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now.

Jørgen Leth læser op af tredje bind af sine erindringer Det uperfekte menneske med undertitlen Et hus er mere end en ting.

Bogen kredser om Leths tab af sit hus i Haitis jordskælv, genrejsningen af et nyt liv og tilblivelsen af hans film Det erotiske menneske. Det er den film, hvor Jørgen Leth filmer sig selv have samleje med den haitianske teenagepige Dorothie, kokkens datter, som gerne vil være skuespiller. Et emne, han vælger selv at berøre, men heller ikke for meget. Og er vi i øvrigt ikke også mætte af den historie?

“Find, Jørgen Leth!
En kvart million mennesker døde i Haiti under jordskælvet. En journalist og en fotograf fra Ekstra Bladet blev sendt af sted til epicentret for den største naturkatastrofen i dette århundrede med chefredaktørens mission: “Find, Jørgen Leth!”.

Han befandt sig i sikkerhed i en afspærret FN-lejr og blev senere fløjet ud af helvedet med en helikopter.