Spændingen kommer fra Skandinavien. Thrilleren og krimien har det godt i Norge, Sverige og Danmark. En af de forfattere, de tyske forlag har fået øje på, er den tidligere udlandskorrespondent Leif Davidsen. Danskerne kender ham som den nøgterne nyhedsmand og den stille, saglige tv-vært. For godt et år siden droppede han fakta, og nu lever han hundrede procent af fiktionen.
- Som tidligere journalist har jeg den fordel at kunne skrive alle vegne. Så jeg har den bærbare computer med overalt, siger han.

Leif Davidsens bestseller Den serbiske dansker har fået titlen Der Flucht der bösen Tat og er på det tyske marked udkommet på forlaget Hanser/Zsolnay. Davidsen er aldrig nået så højt på bestsellerlisterne i Tyskland som Jussi Adler-Olsen men har dog et stort publikum syd for grænsen.

Samtidshistorie
Der er et let svar på, hvorfor skandinaviske spændingsbøger trives på det tyske marked: Fordi de er gode. Det er dog det sidste, Davidsen svarer, da jeg spørger ham.
- For mit vedkommende skyldes interessen måske, at mine bøger fortæller en samtidshistorie. Hvor meget moderne litteratur i tematikken handler om sig selv, er den politiske thriller tæt på en virkelighed, som læserne kan forholde sig til. Bogmarkedet er dog også så anarkistisk, så det er svært rigtigt at sige noget om den vej, det går, siger Leif Davidsen.
- Jeg har et tæt samarbejde med mine oversættere, der ringer til mig, hvis der er en eller anden vending, han ikke lige kan få oversat. At oversætte er jo ingen nem sag. Vendingen "at slå sig på flasken" har jo vidt forskellig betydning, alt efter hvor man lægger trykket, siger den danske forfatter.

Det tyske marked har stor økonomisk betydning for Leif Davidsen. Allerede i 1980erne fik han sine første bøger oversat til andre sprog, men uden at han kunne leve af det. Han mener, det er interessant for en forfatter at møde læsere i andre lande.
- Det, som danske læsere tager for givet, kan jo være noget eksotisk i for eksempel Frankrig. I Danmark har jeg engang fået prædikatet "en international forfatter". Omvendt er jeg af anmelderne i et land som Frankrig blevet kaldt "en europæisk forfatter", fortæller han.

Kiosklitteratur
Leif Davidsen har ikke lagt stilen om, fordi han nu er begyndt at skrive for et internationalt publikum. Han forsøger ingenlunde at dyrke den internationale thriller, netop fordi amerikanerne og englænderne kan gøre det bedre selv.
- Jeg skriver med danske vendinger. Jeg skal ikke målrette mit sprog efter andres læsere og hele tiden tænke: "hvad er det, de vil have?", siger han. Krimien og thrilleren er blevet kaldt en undervurderet genre. Den har i nogle kredse en duft af kiosklitteratur. Leif Davidsen tvivler dog på, om synspunktet har gyldighed længere.
- I de seneste 20 år er den politiske thriller blevet behandlet ligeså seriøst af kritikere som al anden litteratur. Jeg kan i hvert fald ikke klage over ikke at blive behandlet seriøst. Men selvfølgelig er der meget skidt og kanel inden for genren, ligesom der er det inden for lyrik. Problemet er nok, at er en thriller useriøs, så er den virkelig også useriøs. Hvis ikke personerne eller plottet er troværdige, så er en krimi eller en thriller ikke til at holde ud. På den anden side set: Hvis thrilleren virkelig var anerkendt, havde John le Carré for længst fået Nobels Litteraturpris, siger han.

Fiktion og virkelighed
Leif Davidsen bliver ofte spurgt, hvor meget der er virkelighed, og hvor meget der er fiktion i hans bøger. Han mener, det er irrelevant at sætte de to ting i forhold til hinanden.
- Det ville være absurd at påstå, at mine bøger ingen forbindelser har til virkeligheden. Omvendt er de fiktion. Det bliver en blanding, hvor man ikke kan skelne. Bøgerne er en slags dokumentarisme, for jeg bruger research på samme måde, som jeg førhen gjorde som journalist.

Johannes Møllehave og Grundtvig taler om betydningen af "det levende sprog". Dette er en af grundene til, at Leif Davidsen drager rundt og læser op. Som journalist tog han også tidligere rundt og holdt foredrag for at møde lytterne og seerne.
- Men omvendt skal man som forfatter også ud i en fantastisk kamp for sine bøger. Når mange læsere står i boghandlen, siger de til sig selv "nåh ja, det var jo ham, vi så til oplæsningen dengang - lad os købe bogen". I USA er det blevet absurd. Her skal en forfatter ofte afse flere måneder for at tage ud og reklamere for sine bøger. Mine børn er blevet store, og nu kan jeg lettere tage min kone med på en lille ferie, når jeg er ude for at læse, så jeg kombinerer det ofte.

Selvdisciplin
Han har ikke længere den daglige deadline hængende foran sig, nu han er forfatter i stedet for journalist. På den anden side sætter han selvdisciplinen højt.
- Jeg begynder om morgenen, ligesom når jeg gik på arbejde. Da jeg var korrespondent i Moskva, var jeg også vant til at være to timer før danskerne. Mens de lå og sov, var jeg allerede i gang med arbejdet. Jeg har også tidligere været freelance-journalist, hvor jeg var min egen chef. I dag er der blot en stemme, der siger, at jeg skal gå ind i arbejdsværelset og skrive på bogen, siger Leif Davidsen.