Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Mongotube
Sct. Jørgen Menighedshus i Flensborg 23/9 2016
Anmeldt 27/9 2016, 08:08 af Hans Christian Davidsen

Indholdsrig aften om tomhed


Indholdsrig aften om tomhed

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Endeløs tomhed. Alt er tomhed. En jagen efter vind.

Ordet “tomhed” går igen 25 gange i Prædikerens Bog fra Det gamle Testamente. Et dystert og pessimistisk skrift, men også meget smuk og poetisk.

Der blev spillet elektronisk og akustisk musik, sunget og reciteret fra Prædikerens Bog. Var det en koncert, vi var til? Ikke helt og mere end det. Mongotube selv kalder live-forestillingen for “en musikpoetisk inspiration”, og det er da heller ikke blot to sæt sange, der afleveres, men 12 musikalske værker til hvert kapitel i dette stykke visdomslitteratur. Vokal er Lotte Arnsbjerg, der også er skuespiller og blandt andet har medvirket i TV 2-dramaserien Strisser på Samsø.

Musikerne er: På keyboard Torben Egeris Petersen og manden bag kompositionerne. På guitar Mikkel Nordsø kendt fra blandt andet Sneakers og Moonjam. På percussion skulle det have været Ayi Solomon, men han blev afløst af Steen Raahauge. Mellem de 12 musikstykker reciterede skuespilleren Baard Owe - kendt som professor Bondo fra tv-serien Riget - dramatisk og intenst fra teksterne.

Rystende at lytte til
Det blev på alle måder en meget vedkommende aften for publikum - ikke mindst fordi denne gruppe af dygtige kunstnere gav sig i kast med en tekst, som kan være så rystende en oplevelse at lytte til. Fremført af en smuk vokal, raffinerede musikalske arrangementer og en rytmisk messende fremsigelse af teksten fra Baard Owe. Var det prædikeren selv, der stod der? Sådan kunne man næsten opleve det.

Der er intet nyt under solen, som der hedder i teksten, der er rystende og bekræftende. Alt er forgængeligt og derfor ligegyldigt. Tiden udsletter alt det, vi gør her på jorden. Rigdom og begær umætteligt. Døden og sorgen er grundvilkår for alle mennesker. Livet er fyldt med uretfærdigheder. De døde kan glæde sig over ikke at skulle opleve det, de levende oplever. Selv tåbelighed fortrænger forstandighed. Visdommen er tom. Vores eneste mulighed er at tage imod livet, som det kommer fra Gud.

Man kan let brænde nallerne, når man fortolker eller gendigter bibelske tekster. Det har Lotte Arnsbjerg tidligere prøvet, da hun udgav 12 salmer fra Salmernes Bog. Med Baard Owes recitation var der citater fra Bibelens tekst, og med Lotte Arnsbjergs bløde og smukke sange en gendigtning, som der med Pernille Carstens har været en teologisk konsulent på.

Ind i universet
Det må dog kunne tilfredsstille dem, der har en striks teologisk indgang til stoffet. Prædiken 1 begynder for eksempel med teksten “Tid til at fødes” og ikke med Bibelens første kapitel, der lægger ud med ordene om den endeløse tomhed.

Os andre lægfolk gav kunstnerne en stemningsfuld og smuk oplevelse med vægt på både ord, sanser og refleksion.

Keyboard-delen skabte det sfæriske, der udvidede rummet. Percussion tilførte musikken liv og en snas mystik, og Mikkel Nordsø vekslede mellem rock og akustisk guitar-akkompagnement. Vi blev draget ind ind i universet. Det ypperste en kunstneriske formidling kan.

Det blev en indholdsrig aften om tomhed.

Forrige anmeldelse
« Rosanne Cash og John Leventhal «
Næste anmeldelse
» Alex Vargas »