Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Malene Kjærgård Group
Flensborghus 17/3 - 2016
Anmeldt 23/3 2016, 12:07 af Hans Christian Davidsen

Forår i luften


Forår i luften

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Malene Kjærgård er lige nedkommet med sit andet jazzalbum. I foråret 2016 nedkommer hun med det barn, som bassist Tobias Dall Mikkelsen er far til.

Kjærgård stod højgravid på scenen i Flensborg og klarede to sæt med vokal i samtlige numre - (for det meste) stående og uden diva-nykker. Nykker som når kvindelige jazzvokaler vandrer ind og ud af scenen iført en kjole til en pris af fem koncerter og synger et par gange i hvert sæt for derefter at lade resten være instrumentalt.

Malene Kjærgård har en blød og smuk stemme, men er endnu ikke i samme liga som nogle af de mere modne danske jazzsangerinder. Det kan hun komme en dag. Ét er sikkert: Hun kan skrive sange, og hun kan fremføre dem på en meget ukrukket måde.

Det er blevet sagt og skrevet, at Malene Kjærgård er bedre til sine egne numre end til at fortolke klassikere. Ja… jo… men Bayern Münchens Arjen Robben er også en farlig angriber og næppe skabt til forsvar. I Flensborghus klarede Malene Kjærgård flere standarder med bravour, blandt andet med åbningen: En frisk fortolkning af Blossom Dearies I’m Hip som et indlæg i debatten om, hvorvidt jazzen er en truet art.

Villaume vil igen
En anden velfungerende versionering var titelnummeret på Kjærsgårds nye album, Stephen SondheimsHere’s To The Ladies, udelukkende med backup af Kasper Villaume på flygel - og hvilken backup!  Han tog en boblende energisk tur på tangenterne.

Umiddelbart inden Copenhagen Jazz Festival 2007 var der en bilist, der – uden at se sig for – åbnede sin bildør og ramte en cykel. På cyklen var pianisten Kasper Villaume, som ved sammenstødet fik sin ene hånd så alvorligt skadet, at han måtte dengang udlicitere sine festival-jobs. Hans hånd kom sig fuldstændigt, men desværre mistede pianisten ganske lysten til at spille i flere år. Man må sige, at lysten er kommet tilbage.

Happy Feet hedder titelsangen fra Malene Kjærgårds debutalbum, en af hendes iørefaldende melodier og en tekst fyldt med sproglige finurligheder. Den afleverede hun troværdigt og ægte i fint samspil med den sikre guitarist Mads Kjølby, en forholdsvis tilbagetrukket, men sikkert spillende Snorre Kirke på trommer og den vordende far på bas.

Til og om kvinder
Hendes ny album er godt polstret med selvskrevne og andres sange om og til kvinder - og derfor også til mænd. Musical-klassikeren Put On A Happy Face har Snorre Kirk eksempelvis givet et lettere bittert arrangement til en tekst om den perfekte kvinde, der opretholder facaden, og Abbey Lincolns Throw It Away gav Malene Kjærgård også nyt liv. Til de selvskrevne sange på det nye album hører den muntre og optimistiske Spring Is here, hvor hun i koncerten byggede videre på sin feeling for den traditionelle og lette up-beat jazz.

Der var forår i luften.

Forrige anmeldelse
« Thorbjørn Risager & The Black ... «
Næste anmeldelse
» Kristofer Åström og Hidden Tr... »