Mads Langer er et interessant fænomen. Mens det ofte ikke kan gå hurtigt nok i den vestlige verden, så får han pulsen til at falde helt ned med sin fine falset og ubesværede stemme. Det er så trygt og så ømt, og på den måde er han en kontrast til samfundets generelle støj.

Ved denne koncert i Flensborg - den sidste på hans tysklandsturne - vidste Mads Langer til at begynde med ikke rigtig, hvor han skulle gøre af sig selv. Skulle han tale engelsk for at imødekomme det meget lille mindretal, der ikke kunne dansk, eller skulle han tale dansk for at være på total sproglig bølgelængde med den altovervejende del af publikum? Mads Langer valgte at præsentere numrene på dansk. Det gjorde han med sin underspillede jyske charme og en substans i anekdoter og fortællinger, der ofte overgik indholdet i sangteksterne.

Banale tekster
Nogle gange synger han om noget, der næppe kan komme bag på nogen. Som i Daylight, der bliver åbningsnummeret på hans kommende album, Reckless Twin, der udkommer den 18. marts. Her er et forhold slut. Han forelsker sig i en ny. Men hun er optaget.

Heller ikke en hitfaktor som Elephant gør en mus fortræd i sin lyrik, men det musikalske håndværk, det kan Mads Langer. Om det er akustisk fingerspil på guitar eller en tur på tangenterne, Langer er på hjemmebane i de hurtige og spændstige melodilinjer.

Han belyser kærlighed og alt i nærmeste radius med en perfekt sangteknik og magter at få publikum til stille at stå eller sidde og lytte. I sig selv en bedrift.

Blandt det helt nye materiale var Tunnel Vision, som Langer fortæller, han skrev i England, mens den seneste terror-tragedie i Paris udspillede sig. Igen en sang om kærligheden, der overvinder alt. Den slags har vi sikkert brug for at høre, nu vi ikke går så meget i kirke mere.

Melankoli
Melankolien er hans varemærke, men den holdes altid i ave som i Bowie and Champagne om en pige, der var first-mover i ungdommen og ryger ned med narko som voksen.

Mads Langer er en følsom dreng, efter nogles smag lidt sukkersød. Bedst er han stadig i de afdæmpede sange som coverversionen af dancegruppen Olives store 90er-hit.

Koncerten forekom mig dog noget kort. Måske mente Langer ikke, at der var til mere.

Som et af flere ekstranumre trakterede Langer med den totale popsang 3AM, der udkom som single kort før jul. Tilbage stod indtrykket af en dygtig melodisnedker og en øm singer-songwriter, der mødtes med et sympatisk indstillet publikum. Godt nok var otte eller ni ud af ti blandt publikum pæredanske, men Mads Langer kunne prale på den beskedne facon med en historie fra en skilift i Østrig: - Her spurgte en dreng: “Where do you come from?”, og jeg svarede, at jeg “a danish musician”. “Mads Langer”… det sagde hverken ham eller hans mor og far noget.  Men da jeg så sang You’re Not Alone….