For folk med bare lidt begreb om jazz var der ingen tvivl: Når en trommeslager som amerikaneren Steve Gadd er i byen, er en håndboldkamp mellem Danmark og Tyskland temmelig ligegyldig.

Steve Gadd gav sammen med danskerne Michael Blicher på saxofon og Dan Hemmer på hammondorgel en forrygende koncert samtidig med, at der - set fra en dansk synsvinkel - var deprimerende boldspil på tv.

Steve Gadd var manden, der var med til at sparke blandt andre Eric Clapton og Paul Simon i gang på vejen til deres egen, unikke lyd. Gadd har spillet med blandt andre Manhattan Transfer, Paul McCartney og den amerikanske jazzbassist Eddie Gomez. Vil man vide, hvordan han var med til at revolutionere trommespillet inden for jazzen, behøver man blot at lytte til nogle af pladerne fra Chick Corea og jazzfusionbandet Steps Ahead. Trommerytmen i Paul Simons 50 Ways To Leave Your Lover - det var Steve Gadd.

- Om nogle år vil I kunne sige, at I var dér, sagde Knud Ramm Mikkelsen, da han bød velkommen til koncerten.

Men det var nu ikke kun på grund af Gadd, at koncerten vil blive husket. Er man stor, behøver man ikke at gøre opmærksom på sig selv. Selv om Steve Gadd gav nogle trommesoloer, der virkelig kunne slå benene væk under publikum, så gav han også rigelig med plads til de to yngre danskere i trioen. Han fejede banen for Blicher og Hemmer, der kender hinanden godt og grundigt fra trioen Astro Buddha Agogo.

Bas og groove
Hammondorglet er ikke fast mand på holdet, når der stilles op til jazzkoncert, og derfor var det forfriskende at høre en kompetent musiker som Dan Hemmer beherske den enestående kombination af bas og groove, der er i hammondorglet.

Saxofonisten Michael Blicher stod for præsentationen af aftenens materiale, som han også selv havde skrevet en pæn del af - ind imellem også med en fængende fløjte som i She Curves, She Curves.

Der var en stor bredde i numrene fra det cubanske i Omara over Lester Youngs In A Litte Spanish Town til en smuk instrumental version af Mahalia Jacksons spiritual Elija Rock.

Det samlede musikalske udtryk stod stærkt og overbevisende. Der var en skøn klang fra start til slut og stilsikre udførelser af Michael Blichers egne kompositioner som for eksempel On The Porc i eftertænksom og lavmælt balladestil med sopransaxofon. Blicher henter lidt alle vegne, lidt i fun, lidt i soul og blues og også gospel, og så kan han skrive musik, der rækker ud over mainstreamen.

Flere bragende bifald og et som smeget lyttende publikum i gav trioen medvind, der var en slags selvforstærkende effekt mellem publikum og trio. Det groovede bare. Man blev næsten fysisk påvirket af at lytte til musikken.

Man forstår fuldt ud, at Michael Blicher og Dan Hemmer er stolte over at kunne skrive optrædener med den legendariske amerikanske trommeslager på cv’et. Det er i sig selv ganske spektakulært at få Gadd til at hive uger ud af kalenderen og tage med på turné gennem Europa. Gadd spiller ikke for at vise sine egne fortræffeligheder. Han spiller for musikkens og helhedens skyld. Alle tre musikere fik hinanden til at lyde bedre. Begge sæt var fængende, fortættede og godt vævet sammen.

Forrige anmeldelse
« Per Chr. Frost Band «

Næste anmeldelse
» Mads Langer »

Flere koncertanmeldelser