“Morten Schantz' jazztrio har telepatiske evner”, lød det i reklameteksten op til denne koncert. Det var nok en oplysning, der kunne skærpe appetitten.

Jazzmusikken er et sted, hvor tanker og følelser kan overføres med andre midler end de fem sanser, og Morten Schantz' musikalske landskaber kan have en næsten bevidsthedsudvidende effekt.

Morten Schantz har flere gange besøgt Marokko, blandt andet for at spille med sit andet orkester, JazzKamikaze. Her fik han ikke blot ny musik med hjem, men også sin egen nordafrikanske danserinde. Rabab Aomari hedder hun, og hun dansede med et look og på en måde, der sikkert har distraheret en stor del af det mandlige publikum.

Hun tilhører dog pianisten Morten Schantz, og forhistorien fortjener at blive fortalt her: I 2009 var Schantz i Rabat i Marokko. I en paladshave mødte han den smukke danser og skuespiller, som han hurtigt forelskede sig vildt og inderligt i. De to nåede dog aldrig til et kys, og danskeren måtte rejse hjem med alle sine længsler.

Et år senere kom en besked på Facebook fra Rabab Aomari. Håbet var tændt, og Morten Schantz bestilte en flybillet til Rabat. Da han ankom, fik han stjålet sin mobiltelefon og kunne ikke komme i kontakt med sin drømmekvinde. Han gik rundt en uge i Rabats gader og mødte én, som kendte hende - men blev skuffet. Rabab skulle giftes.

Et halvt år senere brød hun forlovelsen. Af sted til Rabat igen, hvor de to tilbragte flere kyske dage sammen. Han var cool på den skandinaviske måde, mens hun prøvede ham af på den sydlandske facon.

Først tilbage i Danmark tog Morten Schantz modet sig og ringede til danserinden. Hun sagde ja, og i 2012 stod brylluppet med medgift og et stort traditionelt bryllup.

Forfriskende temposkift
Morten Schanz' album Unicorn er dedikeret til Rabab Aomari, der dansede berberdans med bar mave og traditionelle gevandter til trioens afro-prægede jazz, der også er stærkt orientalsk præget.

Den ghanesiske percussionist Ayi Solomon er med i besætningen, og han er som altid et rytmisk festfyrværkeri. Bassen sørger Morten Ankerfeldt for. Janus Templeton sidder ved trommerne og går fint i spænd med Solomon. For eksempel i det, man næsten kan betegne som en rytmisk duet mellem trommer og percussion, nummeret »Abdeltef«, der er en hyldest til en af de marokkanske mænd, der har gjort indtryk på Morten Schantz.

Der var fortjent bragende bifald efter dette andet nummer på Duborg-Skolen, hvor bandet for alvor fik sig spillet varmt.

Fra trioens første album, Conveyance, hørte vi to spændende arrangementer af U2-balladen »Love Is Blindness« og Peter Gabriels »Downside Up«. De var som skabt til Schantz' musikalske format.« »Ba El Bahr« fra Unicorn blev spillet med en fantastisk puls og nogle forfriskende temposkift. I andet sæt var det især »Rif« med en god blanding af variation og repetition, der fik publikum til bryde ud i det store bifald.« Med nummeret »Chaouen« fortsatte turen op i Rif-bjergene med stærk arabisk inspiration og rytmisk gnist. Rabab Aomaris dans udgjorde desserten til denne vellykkede aften.