Svenskere plejer at være en nydelse både at se på og lytte til - i hvert fald når de spiller musik og frem for alt visemusik.

Sofia Karlsson er en nydelig kvinde, der har gjort de svenske viser internationale. Heldigvis synger hun på svensk, men hendes musik er krydret med lidt country på den gode måde, og hun har også et publikum uden for Sveriges grænser.

Der var dog ikke helt fyldt op på stolerækkerne til FolkBalticas første hovedkoncert i Flensborg fredag aften, selv om Sofie Karlssons ansigt havde prydet de store plakater, der gjorde reklame for grænselandets store folk-musikfestival.

- Da Harald Haugaard (den kunstneriske leder af FolkBaltica) ringede til mig, troede jeg blot, at jeg skulle stå på en lille scene, og så ser jeg mit ansigt kæmpestort på plakaten - wouw…, sagde Sofie Karlsson fra scenen i Deutsches Haus.

Her spillede hun - for første gang live i øvrigt - i duet med Mattias Pérez. Hun på seksstrenget akustisk guitar, han på en 12-strenget guitar, der har en rigere og mere kompleks tone.

Festivaldebut i 2006
Sofie Karlsson var første gang med på FolkBaltica i 2006. Dengang havde hun lige udsendt sit gennembrudsalbum inden for vise-genren, Svarta Ballader. Her i 2015 var det primært materiale fra hendes seneste album, Regnet faller utan oss, hun præsenterede i duo på den store scene og til lejligheden også store koncertsal i Deutsches Haus.

Svensk er et smukt sprog - især til viser og den singer-songwriter-genre, der er grøde i i disse år. Med Sofia Karlssons fine fraseringer og smukke vokal blev koncerten også en god oplevelse.

Publikum var nøje lyttende og holdt inde med små-støj. Først da Sofia Karlsson proklamerede det sidste nummer og sagde tak for i aften, brød tilhørerne ud i højlydt jubel og bragende bifald.

Ikke så mange triller
Sofia Karlsson har et interessant tekstunivers, som hende allegorier er med til at udvide. Når hun synger, at hun vil se ”Dalarna från ovan”, er det nok Svealands elve og skove, vi ser, men vi løfter os også mentalt og ser vort liv, tilværelse og eksistens i et større perspektiv: »Jag vill glömma allt jag vet - Hur blev allting, som det blev - Jag vill känna mycket mer - Är det för sent«.

Den egentlige svenske folkemusik-sound er der dog ikke meget tilbage af på sætlisten fra Regnet faller utan oss, mest fordi musikkens karakteristiske triller er reduceret, hvilket nogle kendere vil begræde. Sangene er meget nedtonede og velpolerede, men hendes overbevisende stemme vækker stadig følelser hos publikum.

Frække tekster
Efter pausen kom der mere schwung og bid i foretagendet med Berlin-bandet Dota und die Stadtpiraten, og så stod den knap så meget på lyrik, men på skarp og fræk kritik og med fede rim, der fængede opmærksomheden.

”Geld verdirbt den Character” hedder en tysk frase, og med Dota Kehrs friske melodiske tempo og herlige sarkasme får den nyt liv. Hun overrumpler også med at tage os med på sin tur med barnevogn gennem en park. Det starter så fredeligt. Hun er jo mor, ansvarlig og hyggeligt skal det være i småbørnsfamilien. Lige indtil djævlen kommer op i moren, og der melder sig en uimodståelig trang til at ryge pot.

En anden tragisk aktuel sang hedder ”Grenzen”, og den sang Dota Kehr solo uden piraterne: »Es gibt Frontex und push-backs, Zäune, Waffen, Flüchtlingsabwehrkonferenzen - Das Mittelmeer wird ein Massengrab - Es gibt Grenzen«.

Dota und die Stadtpiraten var bestemt ikke nogle, man havde forventet at høre på FolkBaltica, men godt, at arrangørerne tør overraske os.