Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Aura Dione
Deutsches Haus, Flensborg 18.12.2011
Anmeldt 17/1 2012, 22:03 af Hans Christian Davidsen

Hun har aura


Hun har aura

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Tænk hvis man havde slæbt far og mor med til popkoncert i 1970erne eller 1980erne. Dine venner ville have anset dig for at være lettere kikset. Men nogle gange ændrer tiden sig til det bedre.

Der var nærmest familiekoncert i Deutsches Haus i Flensborg I December 2011. Aura Dione havde lokket masser af forældre, der allerede i lang tid har været over de 40, fede og færdige, til koncert på hendes Before The Dinosaurs Tour 2011 med deres teenage-børn eller præpubertære pop-elskere. Og det så bestemt ud til, at kun de færreste forældre var med af pligt.

Slut er også de tider, da pop bare var pop. Overfladen fylder stadig lige så meget som før, når der skal sælges popmusik. Tøj, glamour og styling - poppen er næsten endnu mere visuel end filmbranchen. Men at alle poppens uskrevne spilleregler kan overholdes samtidig med, at der opretholdes en kunstnerisk ærlighed, det er Aura Dione et af de allerbedste eksempler på.

Den danske sangerinde har en stemme, der rammer en tidsånd mellem Katie Melua, Rihanna og Shakira, en stærkt udstråling og er tilmed let påklædt med jævne mellemrum. Det var hun ikke i Det tyske Hus, hvor hun skiftede mellem eksotiske og magiske munderinger, der inkluderede høvdingefjer på hovedet og en stritkjole med tyl.

Singlen fra hendes debutalbum ”I Will Love You Monday (365)” snuppede i løbet af ingen tid førstepladsen i Tyskland, der immervæk er det største plademarked i Europa. Og den trampende og legesyge ørehænger »Jeronimo« er blevet en international succes med linjen »Je ja-i jo-uh la - hammm – let’s go«.

I Flensborg behøvede hun ikke mere end 90 minutters spilletid for at afgøre kampen, men hun havde også en fyldt sal med samarbejdsvillige medspillere: Et publikum, der bare skulle stryges med hårene. »Far, hvornår kommer den? Hvornår kommer den...?«, stod en lille pige og trippede før ”Song for Sophie”.

Aura Diones nye album Before the Dinosaurs er produceret med langt større ambitioner end bare hjemmebanen, og med koncerten i Flensborg viste hun sig som både naturlig og driftssikker - og langt mere på øjenhøjde med publikum, end Medina var det ved en koncert tidligere på året.

Tog fusen på publikum
Hendes oprindelige originalitet er der måske ikke så meget tilbage af, men hun er helt tydeligt sig selv og har det godt med det, hun laver - som når hun synger om at leve sine drømme ud og forløse dem i USA: »If You can make it there, You can make it everywhere«. Og nå ja, »If You can make it in Flensbøøøøørg....«

I det første af ekstranumrene tog hun fusen på publikum ved at komme gående mod scenen bagfra i salen i hvid kjole og med en lommelygte - men det gik forbavsende civiliseret for sig. Ingen skrigende teenagere eller hysteri - nærmere overraskelse og benovelse.

Dione har både musikalsk og menneskelig aura og blev i Flensborg bakket op af en velspillende popkvartet, der plukkede toner ved siden af den refrænsikre stemme. Poppet, folkelig og finurlig.

Coverfoto: Flensborg Avis

Forrige anmeldelse
« Actual Musikfestival, Logroño ... «
Næste anmeldelse
» Ernie Wilkins Almost Big Band &... »