Når violinisten, komponisten og arrangøren Harald Haugaard er blandet ind i noget, bliver det alt andet end halvhjertet. Derfor var det spændende at se, hvad han havde fået ud af blot et års samarbejde med unge musiktalenter fra Sønderjylland og Sydslesvig.

Meget ambitiøst havde han sat FolkBalticas unge ensemble på første afdeling af den udsolgte FolkBaltica-åbningskoncert i Alsion i Sønderborg.

FolkBaltica er en fem dage lang musikfestival for primært folkemusik fra landene omkring Østersøen. Festivalen finder sted hvert forår på spillesteder rundt om i Sønderjylland og den nordlige Slesvig-Holsten.Ikke blot en grænseoverskridende dansk-tysk begivenhed, men også en festival med et internationalt snit.

I år indleder FolkBaltica og Tønder Festival et fælles samarbejde om talentudvikling af unge folkemusikere. FolkBalticas ungdomsensemble medvirker således ved Tønder Festival 2014 med en officiel koncert samt et bidrag til Tønder Festivals skolekoncert. Ud over de to koncerter deltager ensemblets unge musikere i to master classes med nogle af festivalens anerkendte internationale kunstnere.

De unge elever fra musikskoler i lokalområdet stillede til åbningskoncerten op i en orkesterbesætning på 36 i selskab med Sønderjysk Pigekor og en professionel sopran som solist. Det er som at sende ynglingeholdet direkte ind i den store arena.

Man kan ligeså godt sætte barren højt.

Omvendt er der i et orkester mange til at trække læsset. Man risikerer ikke så let at plumpe i vandet om ved solist- eller ensemblespil.

De unge viste sig at være godt spillet sammen. Arrangementerne var gennemarbejdet og set-uppet nøje indstuderet med Harald Haugaard som en sikker chef for hele sættet. Besætningen udgjordes af 20 violiner, to gange bratsch, to celloer, en harpe tre fløjter, to klarinetter, tre akkordeon, en kontrabas og tre guitarer.

Kontraster mellem harmoni og disharmoni
Dybbølkoncerten var overskriften på nye folkemusikalske arrangementer af traditionelle danske sange som B.S. Ingemanns ”Fred hviler over land og by” og Johan Ottosens digt ”Det haver så nyligen regnet” og ditto tysk som den 400 år gamle ”Es geht ein dunkler Wolk herein”. Dertil en plattysk sag af Klaus Groth, ”De junge Wetfrau”, og fire både dramatiske og poetiske kompositioner af Harald Haugaard. Musikken tog udgangspunkt i 150-året for 1864-krigen og i 1800-tallets nationalisme i hertugdømmet Slesvig og var krydret med en kærlighedshistorie. Særlig virkningsfuld var kontrasterne mellem harmonier ledsaget af grønne spots, håbets farve, og disharmonierne, der lød som et symfoniorkester, der var ved at varme op. De sidste var ledsaget af et kraftigt rødt lys. Man så kaos og blod foran sig.

Det samlede sæt blev smukt dekoreret med Jennifer Kothes sopran, der er en del af den tyske trio Rosenrot, der deltog ved flere koncerter i dette års FolkBaltica.

Ejendommeligt
Der var ikke ufortjent stående bifald efter første afdeling. Det virkede dog lidt ejendommeligt, at publikum så ikke kvitterede på samme vis for alt det, der kom efter pausen. Trompetisten Palle Mikkelborgs uropførelse af sin egen komposition ”Song Tread Lightly On My Heart” var ikke mindre imponerende. Og når man har hørt det medvirkende amatørpigekor, Sønderjysk Pigekor under ledelse af Mette Rasmussen, der ikke altid ramte tonerne lige rent, var det en lise at lytte til Helene Blums vokalteknik med et bredt register.

Palle Mikkelborg var omgivet af fire signifikante musikere med meget forskellige udtryksformer: Waliseren Helen Davies på keltisk harpe, den tyske guitarist Hub Hildenbrand, den ghanesiske percussionist Ayi Solomon og altså Helene Blum som vokal. I Mikkelborgs musikalske univers er det ligegyldigt, hvor man kommer fra og hvordan man ser ud, men ikke hvordan man spiller. Han spillede på trådløs trompet og bevægede sig rundt på scenen i alle uforudsigelige retninger - som han plejer.

Fornemmelsen af frigjorthed er vigtig., og den fysiske fornemmelse stærk for Mikkelborg.

Han kan tydeligvis lide at gå op til for eksempel trommeslageren under en koncert, spille trompet og kigge ham ind i øjnene med blikket »du må have noget mere i dig«

Mytiske motiver
Musikken skulle forestille at være en rejse ad den gamle handelsrute »Ravvejen« fra Østersøen til Middelhavet. Hans værk er åbent og indeholder tydeligvis muligheder for improvisation. Mesteren tegner landkortet og sørger for, at alle ender det samme sted.

Palle Mikkelborg søgte - da han komponerede værket - til Norge, hvor han stødte på den norske digter Olav H. Hauge og dennes digt, der i den engelsksprogede version hedder ”Song Tread Lightly On My Heart”. Olav H. Hauge er i Norge, hvad Frank Jæger er i Danmark.

I Alsion blev der eksperimenteret kraftigt med alles musikalske udtryk, hvor man knap nok kunne skelne mellem intermezzi og kompositionens hovedstykker. Motiverne var mytiske, typisk for Palle Mikkelborg, og værket skinnede igennem med en stærk kollektiv, men samtidig også individuel indsats. Mikkelborg gik her og der ind og skar igennem, mest med poesi. Den dramatiske styrke tog primært guitaristen Hub Hildenbrand og Ayi Solomon -sidstnævnte med sit totalt overraskende percussionspil og sin særlige afrikanske breakdance, der nok mest appellerede til publikums humor.

Trompeten som taler
Mikkelborgs trompetlyd er både magtfuld og menneskelig - det sidste er også en af årsagerne til, at han var blevet udvalgt til at komponere Song Tread Lightly On My Heart specielt til FolkBaltica. Musikfestivalen har i år den menneskelige stemme som tema. Mikkelborgs trompet er netop ikke blot et stykke metal, men følsom og fortrolig som en veludviklet menneskelig vokal.

Han håndterer selv sin trompet som en stemme, der taler.
Bløde fraseringer og blide forsiringer er det, man kender ham for.
Mikkelborg bliver fyldt med respekt, når han møder den keltiske kultur, fortæller han - blandt andet gennem sin kone. Mikkelborgs bagage går 150 år tilbage til Carl Nielsen. Helen Davies spiller keltiske melodier, der er over 1000 år gamle.

Palle Mikkelborg & co. viste sig som eminente kunstnere, der udnyttede øjeblikkets magi og serverede en meget metafysisk koncert.
Her skal lyssætningen i Alsion også fremhæves.
Den slap arrangørerne fint fra.