Det er forbavsende så lille en bevågenhed, blues­musikeren Tim Lothar har i sit hjemland, Danmark. I 2009 fik han en Danish Music Award for »Årets bedste blues album« og blev samme år kåret som »Årets bluesnavn« på Copenhagen Blues Festival, men det har stort set ikke affødt anmeldelser i de danske dagblade, musikmagasinet Gaffa (som ellers plejer at komme meget vidt omkring) eller på netportaler.

Tim Lothar rejser dog ufortrødent rundt på landevejen og spiller på små, listige steder med det, man kunne kalde for hans en-mands orkester:?Et par guitarer, en solid blues-røst og et venstre ben, der kan slå takten. Og der skal noget til for ene mand i godt et par timer at kunne underholde et publikum med både sang, melodi og rytme.

Tim Lothar gav under »Spil Dansk Dagen« to koncerter i Slesvig-Holsten: En koncert i kulturhuset Kirkevang i Ladelund og i Ejderhuset i Büdelsdorf ved Rendsburg. »Spil Dansk Dagen« er et landsdækkende arrangement, som Koda står for. Koda er foreningen, der forvalter ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag.

Uden stålguitar
Publikum fik en blueskoncert af høj kvalitet. Koncerten bød på god gammeldags og sumpet Mississippi-delta-blues, som den blev spillet for godt 100 år siden. Derudover underholdt Tim Lothar med historier og male bluesmusikere, der drak whisky, boltrede sig med damer og ikke gik af vejen for et godt slagsmål - hvorfor der også var en sørgmodig sang om det at skulle ind og ruske tremmer.

I 2009 oplevede denne anmelder Tim Lothar ved en anden koncert - dengang med en dobro-stålguitar, der i mellemtiden har fået så mange knubs, at den ikke kan komme med på turné foreløbig.

På Spil Dansk Dagen serverede Tim Lothar numre fra sin nyeste cd, Stories fra 2012 - et af den hedder?”Ride Train Ride” er blevet til efter adskillige rejser med IC3 fra Tim Lothars nye bopæl i Frederikshavn til København, hvor en pæn del af hans koncerter foregår.

Fingerknips
Med den gennemført rustne traditional-tone, der er i det nummer - tilsat rytmiske fingerknips på strengene - forstår man, hvorfor der er snak om at rette banens kurver ud ned gennem Østjylland. Tim Lothar har en interessant måde at slå akkorder på - ved de øverste strenge på grebet gør han det med tommeltotten, og det virker sørme!

Men der var også fortolkninger af genrens gamle mestre som Robert Johnson og Charley Patton - en lille tynd fyr, der drak som et hul i jorden og havde et heftigt temperament.

-?En dårlig kombination, for han fik tit nogle på kassen, fastslog Tim Lothar og spillede Charley Pattons ”When Your Way Gets Dark”. Et nummer fra en gammel skrat-plade lavet i voks af en dårlig kvalitet, som Lothar fik pustet grundigt liv i. Man følte sig nogle gange hensat til Lucky Lukes tid med medicine show-musikere, der fulgte i fodsporene på en kvaksalver, når han ankom til en søvnig by og helbredte de godtroende på byens torv. Tim Lothar kan sit kram. Repertoiret er dog noget ensartet, og to pænt lange sæt med blues kan blive en smule ensformigt.