Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Drumdrum
Harreslev Danske Skole (Sydslesvig) 31.10.2013
Anmeldt 3/11 2013, 21:46 af Hans Christian Davidsen

Things Ain’t What They Used To Be


Things Ain’t What They Used To Be

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er måske ikke så meget at smile ad i november, men det er netop derfor, man skal smile. Det var budskabet fra trommeslageren Benita Haastrup, da trioen Drum­drum indtog festsalen på Harreslev Danske Skole.

Der er dog altid smil der, hvor Benita Haastrup spiller - om det så er i januar, marts eller september. Vi kender hende fra flere sammenhænge. For tiden først og fremmest som en tredjedel af Sophisticated Ladies og for godt en halv snes år siden også som medlem af Maj-Britt Kramer Trio.

Drumdrum lagde ud lige på og hårdt med en uropførelse og fortsatte derefter - i respekt for arrangementets navn - med danske sange - og ind imellem også lidt materiale fra Afrika og den engelsksprogede verden.

Selskabet kan Benita Haastrup nu heller ikke klage over. Jens Skou Olsen er ikke blot hendes mand, men også en erfaren bassist, og vibrafonisten Kaare Munkholm har en baggrund i blandt andet Tangoorkestret og Bagdad Dagblad.

450 år - og levedygtig
”Mørk er november” er ikke blot en barsk sandhed, men også titlen på en sang, som Thorkild Bjørnvig for godt 50 år siden skrev til en god melodi fra 1582. Drumdrum spillede den poetisk og legende let. Man måtte give Benita Haastrup ret: Utroligt at man stadig kan lytte med en sådan intensitet til en sang, der er skrevet for næsten 450 år siden. Gad vide, om de også kan lytte til ”Gangnam style” om 100 år.

”Killing Me Softly with His Song” dør heller aldrig, og her kom vibrafonisten på noget af en opgave, da han skulle leve op til Roberta Flacks sprøde sang, men Kaare Munkholm kan en hel masse med køllerne. Det viste han også med en flot indledning til Chaplins ”Limelight”, hvor han overtog violinens tema.

Før koncerten var Drumdrum på besøg på en dansk skole i Flensborg og spillede her en melodi, der kan drive selv Benita Haastrup til vanvid. Indtil hun fandt ud af, at det var et rigtigt godt nummer, der kunne arrangeres for jazzmusikere. Og Drumdrum er formentlig det første jazzorkester på jorden, der spiller den melodi, som børnene på Cornelius Hansen-Skolen med det samme gættede titlen på.

Frisk og sprudlende
Men som de ældre generationerblandt publikum måtte melde pas overfor, da de skulle gætte titlen: ”The Super Mario Song” fra konsolspillet Nintendo. Så var genhørets glæde en hel del større under Duke Ellingtons standard ”Things Ain’t What They Used To Be”. Og det beviste Drum­drum frisk og sprudlende med denne koncert.

Forrige anmeldelse
« Carl Winther/Jerry Bergonzi Qua... «
Næste anmeldelse
» Tim Lothar »