“Jeres musik er anderledes - på den gode måde”.

Det fik trommeslageren Eddi Jarl at vide af en gæst blandt publikum, da Jarl i nogle minutter i pausen måtte forlade spillestedet for at hente en ekstra stak cd'er fra bandbilen på parkeringspladsen. Albummerne solgte hurtigt og i store mængder, da Aegteskab gav koncert.

Koncertgæsten havde helt ret: Det, publikum fik sendt ind i øregangene, var meget anderledes. Koncertens genre havde arrangørerne klassificeret som ´jazz´, men det, som Aegteskab spiller, har mere med soul, blues og pop at gøre end med jazz.

Så ved jeg godt, at jazz langtfra længere er en betegnelse for en afrikansk-amerikansk musikform. I dag kan et utal af stilarter proppes ned i kassen med ´jazz´. Der skal blot være lidt improvisation, lidt trut i et messinginstrument eller noget fusion med pop, rock eller funkelementer.

Michael Blichers saxofon lød da også af jazz. For nogle år siden stod han på scenen i en traditionel jazz-formation med den amerikanske trommeslager Steve Gadd og Dan Hemmer på hammond-orgel. Det var jazz dengang!

Denne gang var det en sammenkogt ret med guitaristen Mike Andersen, der gør sig mest i soul og blues, og trommeslager Eddi Jarl (ham der hentede flere cd'er), som har turneret land og rige rundt med Lars Lilholt Trio og den knap så kendte Vestbo Trio.

Kender hinandens særheder
Men gjorde det noget, at jazzen var fortyndet eller spædet op med noget andet - ordvalget kan man vælge efter temperament? Ikke en pind! Publikum var ellevild med musikken og kom i stort tal. Der kunne knap klemmes flere ind. Koncerten fik stående bifald, og ja, stående bifald er der gået inflation i. Men lige nøjagtig det sted, hvor jeg plejer at gå til jazz, er ikke blevet ramt af inflationen endnu.

De tre meget forskellige musikere, Eddi Jarl, Mike Andersen og Michael Blicher, har været i musikbranchen i mange år, men i hver deres hjørne. De fandt sammen ved en tilfældighed. En jazzklub ville have musikere, der aldrig tidligere havde spillet med hinanden, og sådan fandt de tre sammen. Den første nyforelskelse i ´ægteskabet´ er ovre. Nu er de alle nået dertil, hvor de kender hinandens særheder og ved, hvad de andre tænker. Og det er bestemt befordrende for musikken.

Kontant guitarspil
De tre kastede sig ud på dybt vand. Mike Andersen med sit rå og kontante guitarspil samt en sangstemme med kant. Eddi Jarl, der på et tidspunkt svingede sig så højt op i en trommesolo, at hatten fløj af. Og Michael Blicher, der fik en lækker lyd ud af sin saxofon.

Det gode ved at komme op i alderen er ikke blot, at man ikke længere behøver at bevise noget. De tre herrer har ørerne åbne for rutinens fortrin - og ikke blot musikalsk.

Mike Andersen mindede publikum om, hvordan det var at komme ned fra hotelværelserne om morgenen for 20 år siden: “Hold da op, hvor fik vi masser af sprut! Fed fest og flotte kvinder!”

Den tid er for længst forbi. I dag indgår evaluering af hovedpuden, nattesøvnen og brusebadet i morgensnakken på hotellerne efter koncertaftenerne. This Morning hedder et af numrene på Aegteskabs 2024-album af samme navn.

Sidste nummer Take It To Town er fra pladen, der ikke har set dagens lys endnu.

Der var ikke meget sprut til de tre hverken før, under og efter denne koncert. Kvinderne nøjedes Mike Andersen med at synge om. Men fed fest var der i hvert fald.