Nogle ting er temmelig bøvlet at forklare.

Gambianeren Dawda Jobarteh bliver ofte spurgt om, hvad det egentlig er for en slags musik, han spiller.

For at gøre en lang historie meget kort svarer han blot: Jazz!

Sammen med den norske trommeslager Siv Øyunn Kjenstad og danske Nikolaj Svaneborg på keyboard var Dawda Jobarteh til denne koncert annonceret under genren jazz, så arrangørerne må jo have taget hans svar for gode varer. Og det gjorde det talstærke publikum også.

Dawda Jobarteh spillede på en vestafrikansk harpe med 21 strenge. Instrumentet hedder en ´kora´. Sådan en fidus hører man ikke ofte på vore breddegrader, men lytteoplevelsen kan anbefales. Dawda Jobarteh er bosat i København, så han skulle være nem at få fat i.

Skallen fra et græskar
Instrumentets skål er skallen fra et udhulet græskar, og da Dawda Jobarteh engang præsenterede den i Europa så eksotiske harpe for et barn, kaldte barnet den for en ´halloween-guitar´. Det mente Dawda Jobarteh var så kreativt et svar, at han nu har udstyret sin kora med lys, så den ligner et halloween-græskar.

Sin musikbetegnelse meget apropos spillede aftenens trio et spændende og viltert stykke musik, der hedder They Call it Jazz. En god melodi med nogle lange lækre løb på de 21 strenge, hvor Dawda Jobarteh foldede sin fulde musikalitet ud. Han er vokset op i en familie, hvor det at spille på en kora er noget, man gjorde, ligesom man spiste morgenmad og børstede sine tænder.

Venlig og velspillende
Kompositionerne til koncerterne var hans egne. I Met Her by the River og Winter Trees Stand Sleeping hedder et par af de numre, han diskede op med. Hvis du ikke var til koncerten, kan du lytte til dem på Spotify og få en forestilling om, hvad det var for et musikalsk univers, sæsonens første koncertnavn bevægede sig rundt i på scenen.

Trommeslageren Siv Øyunn Kjenstad havde travlt, ikke blot med at få rytmen til at rykke, men også give lydmanden nogle hints undervejs. Og i dæmpet belysning helt ude til venstre gemte sig en visuel diskret Nikolaj Svaneborg. Men diskret var han bestemt ikke akustisk, og det var der heller ingen, der begræd.

Mellem Dawda Jobartehs hjemmebag var der også et interessant arrangement af Savage Roses Happy Day Angel. Dawda Jobarteh er en venlig og velspillende gambianer, som man kun kunne fatte sympati for.