Operettekompagniet er ikke så operette-agtig, at det gør noget - hvis man nu skal appellere lidt til dem, der aldrig kunne drømme om at gå til operette. For det kan de sagtens begynde at drømme lidt om, netop når det gælder dette kompagni, som har en let, men seriøs indgang til genren.

Med to baryton-stemmer, Thomas Peter Koppel og Bo Kristian Jensen, en sopran i Vibeke Kristensen og et kammerorkester bestående af musikere, der har noget af et cv, synger og spiller kompagniet sig ind i et wiener-univers - og meget mere.

Det er næsten ikke til, at vide, om man skal kalde det en forestilling eller en koncert - en blanding måske og så alligevel ingen af delene.

Kompagniet havde premiere på Nytårsbraget søndag den 14. januar klokken 15 på Bremen Teater i København. Langtidsplanlægning betaler sig ikke altid (!).

Jo længere den musikalske forestilling skrider frem, jo mere festligt og løssluppent bliver det hele. Der blivet først sunget velkommen med et lille potpourri af blandt andet H.C. Lundbyes Champagnegalop til Bernsteins Tonight.

Thomas Peter Koppel og Bo Kristian Jensen synger i duet og solo, Koppel med en lys baryton, og Jensen med en lidt mere mørk glans i sin baryton. Da sopran Vibeke Kristensen, Bo Kristian Jensens bedre halvdel, støder til kommer der rigtig schwung over foretagendet. Hun fortjener bravo og bragende bifald for udførelsen af arien O mio babbino caro (´Oh, min kære far´) fra en af Puccinis sidste komiske operaer, Gianni Schicchi.

Med Koppels solo Granada får stemningen nøk opad, og ind imellem er der tid til lidt drillerier og ironiske hints til de andre medvirkende - som da Koppel kommenterede sin baryton-kollega med “manden med det store opera-navn: Jensen”.

Sangerne kan hvile stemmerne, når den unge pianist Christian Conrad Brydenfelt (søn af aftenens amerikanske pianist Carol Conrad) varierer med lidt Chopin og en etude af Rachmaninov (firehændigt sammen med sin mor).

I operetter mener de så meget, og når omkvædet kommer, skifter de mening.

Bonis arie fra Czardasfyrstinden udvikler sig til et festligt indslag med Vibeke Kristensens herlige indblanding.

Og så bliver det ellers rigtig nostalgisk dansk efter orkestrets solide fremførelse af Jacob Gades Tango Jalouisie: Først med Vibeke Kristensens indfølte sang i glansnummeret Solitudevej, så Bo Kristian Jensens melankolske sang i Manden på risten om den hjemløse, der står og varmer sig ved en fint restaurants varmerist, derefter Sangen om Larsen: “Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.” (som Thomas Peter Koppels morfar, Herman D. Koppel, skrev melodien til). Og til sidst synger ægteparret Vibeke Kristensen og Bo Kristian Jensen duetten Lille Frøken Himmelblå, så man ser Dirch Passer og Gitte Hænning for sig.

Tak for nytårsknaldet - godt en måned inde i 2024.