Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Ulf Wakenius Group
Flensborghus 1/2 - 2024
Anmeldt 5/2 2024, 08:42 af Hans Christian Davidsen

Sikker svensk strengeleg


Sikker svensk strengeleg

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Guitaristen Ulf Wakenius har også et stort navn unden for Sverige. Svenskeren har adskillige gange spillet på festivalen JazzBaltica i Slesvig-Holsten. Folk mellem Elben og grænsen ved godt, hvem han er.

Ikke uventet var der udsolgt til denne koncert, og det skyldes ikke mindst Ulf Wakenius’ koncerter på Jazzbaltica gennem tiden.

Wakenius stod på scenen med to landsmænd, pianisten Lars Jansson og Paul Svanberg (søn af Lars Jansson) på trommer. Fjerde mand var danske Jesper Bodilsen på bas.

Luften blev hurtigt tæt i salen - tæt af Oscar Peterson, Pat Matheny, Keith Jarrett og flere hundrede menneskers ånde og kropsvarme. Lyden var høj. Lige lovlig høj.

Som et tusindben
Ulf Wakenius er hurtig. Når han spiller, kravler fingrene op og ned ad guitarens gribebræt i samme tempo, som lemmerne bevæger sig på et tusindben. På et tidspunkt brugte svenskeren sågar sin mineralvandsflaske til at sætte akkorderne.

I Flensborghus gik det over stok og sten fra Oscar Petersons The Way You Look Tonight over Pat Methenys James til en følelsesladet erindring om landsmanden Esbjörn Svensson, der i 2008 led druknedøden ud for Stockholm. Også Esbjörn Svensson var en svensker, der nærmest var gift med JazzBaltica-festivalen.

Ulf Wakenius er en akrobat på strengene. Han fik små magiske øjeblikke frem i en fin jazzkoncert med bølger af gode soli fra hver og en på scenen.

Ingen trummerum
I andet sæt præsenterede pianisten Lars Jansson en smuk feature skrevet til en kontrabas, der denne aften blev håndteret af Jesper med det kvindelige efternavn Bodilsen. Det var en melodi komponeret og arrangeret til de brasilianske mødre, der har mistet deres sønner i fysiske protester mod ødelæggelsen af regnskoven.

  Der gik ikke på noget tidspunkt trummerum eller trædemølle i koncerten. Ulf Wakenius har en sjælden bredde og variation i sit spil og lod også sine kvartet-kolleger komme til fadet med fine soli.

Forrige anmeldelse
« Det kongelige kapel «
Næste anmeldelse
» Operettekompagniet »