Nytårskoncerten er en helt særlig genre i klassiske orkestres og ensemblers årshjul. Det festlige og underholdende er i forgrunden, det seriøse og dannede i baggrunden; publikum er som regel langt bredere sammensat end ved de ordinære koncerter/operaopførelser (man ser ikke kun ”grå hjelme”, men også fletninger og moderigtige frisurer), og det er tilladt at klappe efter hver sats!

Men der er også forskellige måder at tilrettelægge en nytårskoncert på. Jeg kender i hvert fald til tre hovedtyper: (1) den klassiske wienerkoncert udelukkende med musik af Strauss-dynastiet og deres samtidige (mønstereksemplet er Wiener Philharmonikernes TV-transmitterede koncert fra Wien 1. januar); (2) underholdnings- eller showkoncerten med en eller flere kendte solister, hvis glansnumre er hovedsagen, og med masser af ekstranumre; (3) Koncept-koncerten, hvor en idé går som en rød tråd gennem programmet, gerne ledet af en konferencier. Og så er der selvfølgelig også blandinger af de tre typer.

Det Kongelige Kapel fejrer i denne sæson 575 år som royalt ensemble – og dermed som verdens ældste orkester. Kapellets nytårskoncert 2023 må henregnes til ”type 3” nævnt ovenfor; det var i hvert fald et program med en usædvanlig vægt på det egentlige opera-repertoire, og ikke kun fra den muntert-underholdende del af samme. Som konferencieren – kongelig teaterchef Kasper Holten – sagde, bestod det ”muntert underholdende” i musik, der handler om ”dødsangst, tab, sorg og ulykkelig kærlighed”! Og det var faktisk rigtig nok i halvdelen af programmet: Wolframs inderligt bedrøvede sang til Aftenstjernen fra Wagners Tannhäuser; morgengryet og den dødsdømte Cavaradossis afskedsarie fra Puccinis Tosca; og terzetten fra Richard Strauss’ Rosenkavaleren, hvor Feltmarskalinden må erkende, at hendes elsker Octavian har tabt sit hjerte til den unge Sofie.

Men der var selvfølgelig også mere muntre toner: Wagners storladne og festlige ouverture til Mestersangerne og samme komponists flotte forspil til 3. akt af Lohengrin. Koncertens længste nummer var den 20 minutter lange sammenstilling af musik fra Richard Strauss’ Rosenkavaleren. - Til sidst kom så Johann Strauss d.y. på banen med den poetiske sopranarie Frühlingsstimmen efterfulgt af Lumbyes ikoniske Champagne Galop. Der var ingen ekstranumre – koncerten sluttede højtideligt med Vær Velkommen, Herrens år som fællessang!

Kasper Holten var en glimrende konferencier, som med humor og fin ironi holdt fast i den røde tråd: at 575-års fødselaren Det Kongelige Kapel skulle have gaver! Den første gave var en AI-kugle fra Finansministeriet. Altså en kunstig intelligens ved navn ”Finn”, som kun kendte til besparelser ud fra målbare værdier, der kan indtastes i regneark, fx brug af færre musikere, sangere og dirigenter. Men i løbet af koncerten oplevede Finn at musikken fremkaldte følelser, og ”han” lærte at sætte pris på (ikke målbare) kunstneriske og musikalske værdier. Man må håbe, det holder, og at de kongelige musikere ikke som i gamle dage bliver sendt på slagmarken som ekstra soldater!

Den anden gave var reel nok: Foreningen Det Kgl. Kapels Venner (v. formanden, tidligere kgl. operasanger Poul Elming) kunne med fondsstøtte forære orkestret de 11 (kirke)klokker (samlet vægt 1,4 tons), der skal til for at kunne realisere Puccinis partitur til 3. akt af Tosca – hvad vi så fik at høre på fineste vis: ægte kirkeklokkeklang som illustration af et morgen-vågnende Rom.

Musikalsk var aftenen helt igennem flot og festlig – med ikke mindre end fem af operaens solister på banen: basbarytonen Jens Søndergaard, tenoren Jacob Skov Andersen, mezzosopranen Elisabeth Jansson og sopranerne Clara Cecilie Thomsen og Ann Petersen.

Alle var vokalt på toppen, og Clara Cecilie Thomsen satte trumf på med en herligt charmerende udgave af det vokale virtuosnummer Frühlingsstimmen. - Den musikalske ledelse var i de bedste hænder hos orkestrets 1. gæstedirigent Paolo Carignani. Lige fra begyndelsen med ouverturen til Mestersangerne var der ikke bare en skønt afbalanceret orkesterklang, men også organiske tempoovergange, dynamisk variation, skarpt formede temaer og masser af liv også i alle mellemstemmerne. Det jubilerende orkester, der netop har ansat sin ”Musiker nummer 1084”, viste sig fra sin allerbedste side – så det var forståeligt at ”Finn” til sidst ville give musikerne lønforhøjelse og ansætte mange flere. Hvad konferencier-teaterchefen nu ikke var helt med på!

Koncerten gentages søndag kl. 12 og 17.45.