Indimellem bør man gøre sig selv den tjeneste at opsøge oplevelser uden nødvendigvis at have forhåndskendskab til dem. Det kan eksempelvis være at læse en bog uden at kende forfatteren men bare fordi omslaget er flot. Det kan være at se en film på grund af dens titel, eller som hér, at tage til koncert uden at kende ensemblet der spiller eller den gæstesolist som er inviteret med .

Selv om der naturligvis kan være risiko for at man skuffes, så kan det modsatte også være tilfældet, hvilket var præcis det der skete da Kapellets udsendte besøgte Musikhuset i Århus, for at høre koncert med strygerensemblet Who Killed Bambi, der havde taget den svenske sanger Merriam Wallentins musik under kærlig behandling.

Kapellet blev for en måneds tid siden kontaktet af Silke Kidholm fra Who Killed Bambi der inviterede til koncert. Beæret takkede vi selvfølgelig ja og heldigvis da for det. Det eneste som anmelder i forvejen kendte til strygerensemblet var en radioudsendelse fra i sommers, hvor medlemmerne fortalte om baggrunden for deres gruppe. Mere præcist var der tale om at man som nyuddannet konservatorieuddannet musiker ikke har vildt mange muligheder for at få fast ansættelse. Af samme grund havde medlemmerne i kvintetten besluttet sig for at gøre noget ved dette, ved selv at danne et band.

Nu kan det måske lyde som om at Who Killed Bambi er et nyt band, men som det kom frem i går aftes til koncerten, er det ti år siden de optrådte sammen for første gang. Den gang var det også i selskab med Merriam Wallentin. Det var ifølge en af musikerne da hun skulle til den afsluttende eksamen på konservatoriet.

Merriam Wallentin var også før i går aftes en sanger, som anmelder ikke mente han havde hørt tidligere, men på vej hjem opdagede Kapellets udsendte, at det jo er hende der har lagt stemme til den meget stemningsfyldte introsang til science fiction tv-serien Raised by Wolves produceret af Ridley Scott. Wallentin optræder både i soloprojektet Merriam the Believer og er en del af duoen Wildbirds and Peacedrums sammen med Andreas Werlin.

Tidligere har Who Killed Bambi afholdt en række koncerter, hvor en række sangere har optrådt med melodier bandet har skabt, men til koncerten i Musikhusets lille sal var det Merriam Wallentins sange der var blevet tilpasset strygere. Som det også blev nævnt fra scenen, så var sangeren meget overrasket over at flertallet af de numre som Who Killed Bambi havde valgt at omskrive til aftenens koncert, de som var mest rytmiske og båret af et trommebeat.

Selv om dette måske havde været en udfordring, så var slagtøj ikke savnet på noget tidspunkt, for orkestreringen af de enkelte sange var utrolig fin. Det ville med garanti have været en endnu større fornøjelse, hvis man som tilhører i forvejen havde kendt Wallentins musiske univers, men det var også en ret vild oplevelse, blot at gå ind til koncerten uden noget forhåndskendskab til hverken sanger eller ensemble og så bare blive forkælet så fint musikalsk.

Samspillet mellem de enkelte musikere kunne man ikke sætte en finger på og når man så tilsætter en sanger der har et enormt register og som bestemt ikke er bange for at krænge sin stemme ud i afkroge, der gør at vokalen i enkelte situationer får en nærmest mellemøstlig eller disharmonisk klang, så går det hele op i en højrere enhed.

Den lille sal i Musikhuset i Århus var langt fra fyldt. Personligt tænker anmelder, at give de aktuelleslutrunder i VM i kvindehåndbold skylden, men selv om nationale sportspræstationer måske fylder meget i folks bevidsthed for tiden, så bør man altså ærgre sig både gul og blå over ikke at have løst billet til denne koncert. Ikke kun blev anmelder introduceret til en spændende sangers univers , tillige blev det cementeret at en strygerkvintet kan og vil meget mere end Brahms og Mozart.

Ud over de fem medlemmer i ensemblet og Merriam, dukkede der også yderlige tre kvinder op på scenen som henholdsvis akkompagnerede på sang, klaver og rasleæg (det tætteste på et trommebeat ved aftenens koncert). De blev alle belønnet med det eneste som vi i publikum kunne give tilbage, nemlig vedvarende stående applaus, efter to ekstranumre, hvoraf det ene blev fremført af Merriam Wallentin uden brug af mikrofon. En stor stemme. Et fantastisk ensemble af musikere. Kort og godt - en virkelig skøn aftens i musikkens tegn.