Noget af det fascinerende ved jazzen er, at hvert instrument kan stikke af på en solo.

Ofte ved musikeren ikke engang selv, hvor soloen ender. Pludselige indfald kombineres med rutine, og alt ender alligevel med at mødes igen.

Den danske tenorsaxofonist Andreas Toftemark og den amerikanske trompetist Benny Benack III, altså den tredje af generationen Benack, er i efteråret 2023 på turne.

Med sig har de deres kvintet sammensat af amerikanske Joe Peri på trommer, finske Kaisa Mäensuvi på bas og polske Artur Tuznik på piano - sidstnævnte var ved denne koncert med i stedet for Rasmus Sørensen. Artur Tuznik var taget med bussen fra København til Flensborg, hvor han fluks gennemlyttede kvintettens materiale og hoppede som en sikker femte mand.

  Godt teknisk greb
Musikerne i kvintetten er i begyndelsen af 30erne, og jeg har sjældent hørt så unge musikere spille så solid og swingende jazz med stærke bossanova-indslag her og der.

 De havde alle et teknisk perfekt greb om deres instrumenter og satte bestemt ikke barren lavt. Og når Benny Benack holdt inde med trompeten, gjorde han et stort indtryk på publikum med en mandlig jazzvokal, som længe ikke er hørt magen til i Danmark.

Nummeret Coming Home er kendetegnede for kvintettens måde at få swing i jazzen.

Her lægges ud med trommespil i uptempo, tenorsaxofon og trompet kører derefter parløb i et stykke tid, og hver musiker byder ellers ind med sin fortælling om følelsen af at vende hjem.

Viltert trompetspil
Med sit viltre trompetspil lagde Benny Benack III ud med ekstatisk glæde som en hund, der ikke kan stoppe med at logre. Andreas Toftemark drejede den øjeblikket efter over i en tilstand af ro og følelsen af at give sig hen.

Artur Tuznik sparkede med et suverænt og livligt pianospil nummerets hjemkomne person ud i en slagfærdig spjætmazurka på stuegulvet - efterfulgt af Joe Peris formidable trommesolo - mens bassisten Kaisa Mäensuvi var ualmindelig ferm med fingrene på strenge og gribebræt, ikke blot med rytmefast, men også yderst avanceret akkordspil.

Absolut klasse
Gary er en by i Indiana ved den sydlige ende af Lake Michigan. I Flensborghus var Gary, Indiana et sjældent fint fraseret swingnummer med Benny Benacks behagelige stemmeklang og sikre register. Det var absolut klasse.

Efter de to sæt med numre af skiftevis Benny Benack III og Andreas Toftemark, kastede kvintetten sig ud i Duke Ellington-standarden In a Mellow Tone, igen sikkert båret igennem af Benny Benacks bløde og følelsesfulde stemme.

Koncerten i Flensborghus var kvintettens blot tredje job efter to jobs i København. Det var virkelig godt gået på så tidligt et tidspunkt at kunne aflevere to fuldendte sæt med gennenført improvisation, der kredsede sig om musikalske ideer, som alle fem var fælles om.