Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Santa Cruz
Flensborghus, Flensborg 1/4 - 2020
Anmeldt 7/4 2022, 15:59 af Hans Christian Davidsen

Fed fusion mellem jazz og rock


Fed fusion mellem jazz og rock

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Fusionsbandet Santa Cruz stiller altid med samme holdopstilling: Hans Ulrik på tenorsaxofon, Alex Riel på trommer, Poul Halberg på guitar, Bo Stief på bas og Frans Bak på keyboard.

Senest jeg oplevede de fem musikere, var helt tilbage i 2006. I de mellemliggende år er rynkerne naturligvis blevet flere og hårene færre, men musikken spiller for uformindsket styrke. Det er jo det forunderlige ved jazzmusikere. De kan blive ved, indtil de skal bæres ud. Trommeslageren Alex Riel fylder 82 i 2022, men kører derudad med stikker, der smælder, og en meget åben trommelyd uden dæmpning af nogen art.

Bo Stief er heller ingen årsunge længere. 75 år er han, og langt over to tredjedele af det levede liv er gået med at spille bas. Enten gulvbas eller som her i Flensborg fredag aften på en funky el-bas med fem strenge.

Don Cherry, Dexter Gordon, Stan Getz, Ben Webster, Dizzy Gillespie, Chet Baker, Toots Thieleman, Miles Davis og John Scofield … Bo Stief har spillet sammen med dem alle sammen og lagde ved koncerten i Flensborg flere gange spor ud for de fire andre musikere, der så fulgte efter. Også Hans Ulrik spillede et par smukke introduktioner, en af dem med rumklang i nummeret Travelling Light lige før pausen og en solo, der bør fremhæves - nemlig den i Space and Rhythm.

Særkendet ved Santa Cruz er den spændende og vellykkede fusion mellem jazzen og rocken, og den sidste spæder især Poul Halberg til med sit forrygende guitarspil, som vi, der ikke er helt unge mere, kender fra hans tid i Sneakers, Halberg Larsen og Ray Dee Ohh. Og sløjfen bindes solidt sammen af Frans Bak på keyboard.

Der blev jammet ved denne koncert. Det var helt tydeligt. Det organiserede kaos er noget, Santa Cruz behersker. Tilfældigheder opstår og udnyttes - meget apropos er af bandets mest kendte numre, Musk, der på cd-omslaget kom til at hedde Musik, fordi pladeselskabets korrekturlæser mente, “Musk” måtte være en fejl.

Det blev en fin jazzaften med en spændende kombination af rutine og ungdommelig spilleglæde. En aften i selskab med Santa Cruz kan anbefales - både til dem, der mest er til jazz, og dem, der mest er til rock.

Forrige anmeldelse
« Veronica Mortensen «
Næste anmeldelse
» Kirstine Elise Pedersen og Ande... »