Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Veronica Mortensen
Medborgerhuset, Eckernförde 18/3-2022
Anmeldt 23/3 2022, 15:18 af Hans Christian Davidsen

Musikalske Mortensen


Musikalske Mortensen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Veronica Mortensen kan få enhver til at føle sig velkommen. “Smilet er den korteste afstand mellem mennesker”, sagde den afdøde entertainer Victor Borge, og Veronica Mortensen smiler gerne. Når hun da ikke lige synger.

  Ved denne koncert indtog hun publikum med sin charme og to særdeles musikalske herrer: Pianisten Mads Bærentzen og bassisten Kristor Brødsgaard. Veronica Mortensen er en af de helt store jazzsangerinder, som Danmark kan diske op med i disse år.

Vi behøver blot at nævne Katrine Madsen, Sinne Eeg og Cæcilie Norby, der ved, at jazzen ikke blot skal lyde af noget, men også gerne se ud af noget. Kontakten til publikum er vigtig, og den magter Veronica Mortensen at få etableret lige fra første tone.

Farlige mænd
Med egne numre og standarder - dog nogle af de mindre kendte standarder - spredte hun en hyggelig, men også underfundig stemning.

“I believe in lies of handsome men” lød det i en fortolkning af en sang, der første gang blev sunget af amerikanske Margaret Whiting. Så fulgte det sexede og meget coole nummer Think Twice. “Den handler en mand, som man helst ikke vil have, ens datter skal møde”, forklarede Veronica Mortensen - og kiggede skælmsk på Kristor Brødsgaard.

Suveræn bas-indgang
“Kristor er en flink fyr i dag, men for 15 år siden har han været sådan én”, sagde Veronica Mortensen.

Det tog Kristor Brødsgaard dog ikke ilde op. Han kvitterede ved at svøbe nummeret ind i en vild og suveræn bas-indgang. Fremhæves skal også Mads Bærentzen for sikre soli og meget behageligt klaverspil, der var til for at lade Mortensens vokal komme til sin ret.

Selv faldt Veronica Mortensen for soul-sangeren Niels HP, og hendes far er Allan Mortensen - ham med Musikalske venner. Moren er græsk og sang i mange år i kor for Sebastian. Det musikalske har Veronica Mortensen altså ikke fra fremmede.

Veronica Mortensen er god i både klang og udtryk og tilmed en fin sangskriver (Beyond the Rainbow og Running Out of Time) og kan helt sikkert give den langt mere gas, når der er højt til loftet - og måske et bigband med på lægterne.Denne koncert var dog mere små, lidt søde sager som hendes Enjoy The Ride, der dog ikke udfordrer Mortensens store potentiale.

Alt sammen pænt og meget sympatisk.

Forrige anmeldelse
« Claire Martin «
Næste anmeldelse
» Santa Cruz »