David Geringas var Rostropovitjs mønsterelev. I 1986 spillede den litauiske supercellist for første gang på Sschleswig-Holstein Musik Festival. Onsdag aften fejrede han sin 75-års fødselsdag med en festivalkoncert open air på plænen ved Gottorp Slot i Slesvig.

“Happy Birthday Maestro!” var overskriften på koncerten, som han selv havde valgt noget af sin yndlingsmusik ud til. Dertil stillede han med en pianist og fire andre cellister, to af dem hans tidligere elever.

Koncerten i teltet ved Gottorp Slot blev akkompagneret af en stærk susen i træerne på slotsøen. Men det gjorde ikke noget. Akustikken i teltet var så solid, at blæsten udenfor kun lå som en stille baggrundssusen.

Nej, værre var nogle infame myg, der kom frem i store sværme og generede publikum. De kunne åbenbart lugte menneskeblod fra deres habitat i Borggraven og Borgsøen. Musikerne så ud til at gå fri. De måtte til gengæld døjes med nodeblade, der med blæstens kraft af og til vristede sig fri af klemmerne på stativerne. Det meste af musikken så de fem cellister dog ud til at kunne på rygraden.

Smuk romance
Koncerten blev åbnet med en smuk romance af Richard Strauss, nemlig hans stykke for Cello og klaver i F-dur (AV 75). Her spillede fødselsdagsbarnet sammen med den britiske pianist Ian Fountain og gjorde andanten til en intens poetisk oplevelse.

Det fortsatte i samme spor med en suveræn udførelse af Strauss’ Cellosonate i F-dur, opus 6 - i den mest kendte anden udgave.

Derefter blev flygelet sat til side, og ind på scenen kom fire andre cellister: Tyskeren Jens Peter Maintz, schweizeren Thomas Grossenbacher, danskeren Troels Svane og rumæneren Andrei Ionita. De to sidste er tidligere elever af David Geringas.

Sammen serverede de en energisk sang og dans, skrevet for netop fem celloer, af David Geringas' jævnalderende landsmand Anatolijus Šenderovas, der døde i 2019. Et livligt og energisk stykke, hvor rytmen af de fire øvrige cellister blev slået an med bue og knips, mens maestro selv mestrede melodien.

Ind imellem gik hvert instrument i sin retning. Det lød nærmest som om, de fem kom op at toppes med hinanden, men senere samledes de atter i harmoni og tilføjede her og der en klang af Balkan og i perioder en urolig sitren.

Fabulerende modstemmer
Musikernes fortrolighed med hinanden fremgik af de ikke så få passager, hvor David Geringas var melodiførende og hengav sig til fabulerende modstemmer.

Šenderovas-stykket var et forfriskende indslag før den lette og flydende Verdiana 1 fra Verdis kendte opera La Traviata - enhver kender den, også uden at vide det. Men næppe i det arrangement for fem celli, som blev spillet ved koncerten her.

Det rolige og flydende prægede aftenen. Nogle gange med en stilhed, der tvang øret ned i den mindste detalje. Der blev sluttet af med Tjajkovskij og et stort teknisk overskud i russerens Strygekvartet nr. 1 i D-Dur, opus 11 - specielt bearbejdet til cello-ensemble. Tjajkovskij er mest kendt for sin orkestermusik og sine store sceniske værker. Glemt er næsten kammermusikken, der her var meget udtryksmættet.

Det blev igen en aften af de meget store i festivalteltet på Gottorp Slotsø. Tænk sig, at der kommer verdensnavne blot 40 kilometer syd for den dansk-tyske grænse.