Det forbudte er ofte det sjoveste. Sådan var det også i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet, da de tyske myndigheder forbød de dansksindede at synge bestemte sange i Den Blå Sangbog. Fire sange blev direkte forbudt. 20 andre sange kunne afstedkomme alvorlige problemer med de tyske myndigheder, hvis man blev afsløret i at synge dem. Det skete for eksempel ved danske sammenkomster i forsamlingshuse.

Formanden for den danske Sprogforening fik dengang de tilsammen 24 sange markeret med en stjerne i sangbogen, og stjernen betød, at det var bedst ikke at synge sangene. Gjorde man det alligevel, risikerede man blot ballade med den tyske ordensmagt. Og det var der så mange dansksindede, der alligevel gjorde.

Som sagt: Forbud er lig med sjov.

Skuespilleren Bodil Jørgensen er sammen med Martin Schacks Kvartet på turne for at synge de forbudte sange. Det sker i efteråret 2020 i forbindelse med 100-året for genforeningen af Sønderjylland med kongeriget Danmark i 1920.

Nu er de førhen forbudte sange tilladt. Men ikke til fællessang. Denne gang er begrundelsen ikke af national, men af sundhedsmæssig karakter.

De færreste har nok forbundet Bodil Jørgensen med sang. Mange kender hende fra filmroller, hvor hun som regel spiller en kvinde, der er ældre end hende selv - ofte med en drævende jysk accent.

Bodil Jørgensen kommer fra Vejen. Men hun har rødder syd for grænsen, i landsbyen Jaruplund lidt syd for Flensborg. Hun er ud af kartoffeltyskere, der slog sig ned i området. Kartoffeltyskere er betegnelse for cirka 300 tyske familier, som i sidste halvdel af 1700-tallet på den danske konge, Frederik den Femtes, foranledning kom til Danmark og Slesvig-Holsten for at opdyrke heden.

Mere skuespiller end sanger
Sangene bliver kædet sammen med fortællinger, oplæsninger og skuespil - Bodil Jørgensens hjemmebane. Det er ikke for skønsangen, denne forestilling skal fremhæves. Det vil Bodil Jørgensen som besindig jyde sikkert også selv skrive under på. Den absolutte musikalske kvalitet ved forestillingen De forbudte sange er den velspillende Martin Schacks kvartet, der er gennemsyret af en god jazz-feeling.

Ud over kapelmester Martin Schack på flygel er det den suveræne trompetist Jesper Riis, trommeslageren Martin Klausen og bassisten Jesper Hindø, der her viser, at han har mange andre talenter end dem, han har ladet os høre som mangeårigt medlem af Sønderjyllands Symfoniorkester. Jesper Hindø er stoppet hos symfonikerne i Sønderborg, blandt andet for at dyrke den jazzede side af sig selv.

Det er ikke blot forbudte sange, Bodil Jørgensen og kvartetten præsenterer. Det ville næppe heller holde til en hel forestilling her i 2020. Ikke alle af disse forbudte sange ville være lige spændende til halvanden time.

  I sne står urt og busk i skjul og Dengang jeg drog afsted bidrager til både stille refleksion og en ordentlig omgang schwung. En af de sange, Bodil Jørgensen slipper bedst fra, er ballade-udgaven af Berggreens Her vil ties, her vil bies, og hun fik et lidt skælmsk udtryk i ansigtet, da hun sang om en kokkemand, at “han gokker, og han gokker”. Så er udgaven af Det haver så nyeligen regnet lidt mere tilforladelig.

Ind imellem iklæder musikerne sig både stråhatte og soldaters hovedbeklædninger. Flere steder understreger musikken det talte ord - mest iørefaldende, hvor Bodil Jørgensen holder en stærk national tale om Dannevirke akkompagneret af Martin Lausens fine trommespil.

En udmærket aften - så skidt med, at Bodil Jørgensen er en betydelig bedre skuespiller end sanger.

Turneen slutter af den 15. november 2020 på Det Kongelige Teaters gamle scene.