Claudia Campagnol deltog i marts 2021 i det danske Melodi Grand Prix.

Den 33-årige sangerinde stillede op med sangen Abracadabra, som hun fremførte solo, mens hun akkompagnerede sig selv på klaver.

Hun var meldt til Grand Prix uden, at nogen havde fortalte hende det. Hendes pladeselskab havde sendt sangen ind til bedømmelse uden hendes vidende. Og da hun fik besked om, at hun var udtaget, var hun noget forbløffet - men sagde ikke nej tak.

Claudia Campagnol røg ud i første runde og fik bagefter det glatte lag af Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo. Han er blevet berømt for at være uforskammet og så i øvrigt se bøvet ud. Den slags kan man nogle gange komme langt med i andedammen Danmark.

Under overskriften De ødelægger din lørdag skrev Thomas Treo om Claudia Campagnol: “Abracadabra Chanteusen har jo et navn som en uimodståelig fransk aperitif, men der er intet appetitvækkende ved hendes halsløse jammer. Vokalmæssigt er hun ude, hvor hun ikke kan bunde, med en slags højstemt musicalballade, der minder om en lidt utæt kajak i forhold til Céline Dions sænkning af Titanic”.

Tak for kaffe!

Vokal sikkerhed
Denne juliaften var hun med sit band det dansk-svenske indslag på Flensborgs sommerkulturfestival Flensburger Hofkultur. I Nordtyskland er de mindre koncerter så småt ved at komme i gang igen efter halvandet års ufrivillig corona-pause. Så længe koncerterne foregår uden døre, og publikum sidder ned, er alt o.k. Det gør til gengæld, at publikum kan være i naturens vold. Claudia Campagnols musik blev da også ledsaget af regelmæssige regnbyger - nogle af dem lidt irriterende kraftige.

Claudia Campagnol sang en blanding af soul, rhythm and blues og fusionsjazz, og det skete med publikums fulde tilfredshed. Bifaldet virkede i hvert fald ikke til at være af ren høflighed.

Sammen med sit velspillende dansk-svenske band spillede hun blandt andet numre fra debutalbummet I'm Strong, der i øvrigt udløste et par nomineringer til Danish Music Awards. Den slags skal der vist mere end blot “halsløs jammer” til.

Med sange som Don't Let It Die og For Her åbnede hun for den mere følelsesprægede del af sit repertoire - efter et par indslag med en keytar på skødet.

Der fulgte et par interessante historier med til nogle af numrene: For Her blev for eksempel til efter en koncert på Christiania, hvor Claudia Campagnol mødte en kvinde, der øste af sin viden om og kærlighed til jazzen. Da Claudia glemte at få navnet på kvinden med hjem, skrev hun i stedet for denne smukke sang til hende.

Jo længere koncerten skred frem, desto mere blev man overbevist om hendes vokale sikkerhed.

De første tre numre virkede lidt for anonyme og uden personlig kant, men derefter begyndte der at komme lidt kontur omkring sagerne. Herefter fremstod hun som en sangerinde, der skilte sig ud fra mængden med sin egen personlighed. Og Claudia Campagnol blev godt bakket op af sit band med en traditionel besætning af keyboard, elguitar, bas og trommer.

Campagnol er ud af en ungarsk sigøjnerfamilie, og har fået musikken med hjemmefra. Der er groove og feeling i hende. Hun havnede i Sverige med sine forældre, blev uddannet på musikkonservatoriet i Malmø og er siden hoppet over Øresund. Nu turnerer hun fra København. Godt hun kunne lokkes til Flensborg. Lad os håbe for hende, at hun om få år er så svær at få fat på, at man kan mindes, at hun overhovedet optrådte her.