Nancy Harms har en unik og dragende stemme.

Den amerikanske sangerinde besidder en varm og kraftfuld vokal med elementer af soul og gospel, men med en karakter, der er et spændende match med jazzen. Sammen med Peter Rosendahl på piano, Janus Templeton på trommer og Graig Earle på kontrabas tog Nancy Harms publikum med gennem to fulde sæt med enten Duke Ellington-standarder eller numre, hun og Peter Rosendahl havde skruet sammen. Det var imponerende, at hun kunne holde den kørende for fuld kraft gennem en over to timer lang koncert uden behov for at hvile stemmen til et par instrumentalnumre.

Den 15. november 2020 udsendte Nancy Harms et nyt album med sange, hvor hun synger om en amerikaners kærlighed til Danmark, der ikke var kærlighed ved første blik. En tur langs en dansk strand i blæsevejr har ikke den samme hurtige appeal som en italiensk middelhavskyst ed solbriller, modetøj, smarte fyre og lækre kvinder. Men bag facaden er er der så meget andet. Og det har Nancy Harms fået øje på og ører op for. Hun stammer fra Minnesota i Midtvesten og havde aldrig set havet, før hun var 18 år.

Varieret repertoire
Aftenens repertoire var særdeles varieret. Nancy Harms bevægede sig med sikkerhed mellem smukke ballader og uptempo-numre, hvor hun kom helt op i registret. Af »Duken« sang hun blandt andet Ellington at Night, den mindre kendte Long, Strong and Consecutive og Rocks In My Bed i fyldige fortolkninger. Fra den nye cd præsenterede hun og den velspillende trio titelnummeret She, Paint Brush og Nordic Light med solidt aftryk af Peter Rosendal.

Harms svinger ualmindeligt godt med Rosendal/Earle/Templeton Trio.