Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Birgitte Soojin & Friends
Medborgerhuset, Eckernförde 22/11 2019
Anmeldt 28/11 2019, 15:37 af Hans Christian Davidsen

Blød og varm jazzvokal


Blød og varm jazzvokal

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Norske Birgitte Soojin anbefaler aldrig at læse Dostojevskij, Søren Kierkegaard og Grundtvig på samme semester. Hun var seks år henne i teologistudiet på Københavns Universitetet, da det skete. Birgitte Soojin fik ondt i hovedet af læsningen, gik på værtshus, fik en bimmelim på og hørte der noget fremragende jazzmusik. Birgitte Soojin droppede teologistudiet og blev i stedet jazzsangerinde.

Det er blevet til et par anmeldelser i musikmagasinet Gaffa, der har givet hende fire ud af seks stjerner for de to albummer Hi-Lo og Swing Lo og fem stjerner for albummet Pergitte.

Med sig på turneen har Birgitte Soojin trommeslageren Janus Templeton, der er her, der og alle vegne. I efteråret 2019 har han optrådt med blandt andre den amerikanske sangerinde Nancy Harms, og der er løbende bud efter ham fra andre musikerkolleger. Det er ingen tilfældighed.

På piano medvirkede Nicolai Majland og på bas Jakob Lind Lauritsen, som jeg også lige måtte ind for at google. Også to udmærkede jazzmusikere, der har livet foran sig. Søger man efter Nicolai Mailand, dukker sætningen “Mangler du en hyggepianist…” op som noget af det øverste. Det var da også hyggeligt at høre ham spille. Men han kunne også mere end blot lægge et lydtæppe til en reception.

Nat King Cole begyndte også som barpianist og huskes i dag både som jazz- og popmusiker og som pianist og sangerinde. Ham blev der spillet en hel del af ved koncerten.

Birgitte Soojin har en lidt dyb og varm stemme og synger roligt. Man slapper simpelthen af til hendes elegante fortolkninger. Hun havde åbenlyst ingen trang til at skulle op og hænge i gardinerne, men bevægede sig enkelt og meget uprætentiøst gennem et katalog af de sange, Nat King Cole har fortolket: Fly Me To The Moon, On The Street Where You Live, On the Sunny Side of the Street og hvad de ellers hedder. Men er der én sang, man forbinder med Nat King Cole, må det være Mona Lisa, der i 1950erne lå halvanden måned på den amerikanske Billboard single-chart. Så sent som i 1992 blev Nat King Coles version indskrevet i Grammy Hall of Fame. Det var fint porcelæn, der ikke gik i stykker i Birgitte Soojins nænsomme behandling.

Efter pausen sang hun Forelsket i København - på norsk. Sangen som danske Henning Moritzen i 1960 var så heldig at få lov til at synge med svenske Siw Malmqvist i en ballongynge højt over Københavns tage.

Man må formode, at vi kommer til at høre meget mere til Birigitte Soojin. Hun har potentialet.

Forrige anmeldelse
« Nancy Harms med Rosendal/Earle/... «
Næste anmeldelse
» Sissel Kyrkjebø »