No, no, no!

Siger bandleader Dennis Mackrel bestemt. Pegefingeren bevæger han som et omvendt pendul, mens han har tæt øjenkontakt med klarinettisten Peter Fuglsang. Fuglsang er solist i nummeret Mr. CT - en hyldest til den amerikanske jazztrompetist Clark Terry. Han blæser det sidste ud af lungerne, ind i klarinetten. Men Dennis Mackrell vil have mere, da Fuglsang kigger på ham med et blik, der spørger: Må jeg stoppe nu?

No, no, no!

Peter Fuglsang kører klarinetsoloen helt igennem, og bandleaderens vedholdenhed viser sig at give pote. Mr. CT kvitteres med et bragende bifald. DR Big Band springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Det er et af de bigbands, der holder fast i fem trompeter og fem basuner - i øvrigt noget så sjældent som to basbasuner. Lyden er fuldfed og farvemættet.

Mandehørm
Selv når det gælder fordelingen af mænd og kvinder, er orkestret konsekvent - i hvert fald når det gælder musikken som det, der kommer i første række. Her er absolut ingen kønskvotering i denne mandsdominerede verden. Én kvinde er der med i big bandets besætning af 18 musikere. Annette Saxe hedder hun, og hun spiller basbasun. Da hun kom med i bandet i 2000, var hun den første kvinde overhovedet.

Sådan er det med jazzverdenen. Mandehørmen hænger jo i sagens natur ved klassikerne, der er blevet til dengang Thad Jones, Bob Brookmeyer, Jim McNeely, Ray Pitts og andre var mere end blot noget ved musikken. Og klassikerne fra arkivet tager DR Big Band l på en turne med gennem Danmark med den kompetente Dennis Mackrel i spidsen.

Mackrel er selv trommeslager, komponist og arrangør og har turneret med Count Basie Orchestra.

»Ingen koncert uden Duke Ellington«, sagde Dennis Mackrels mor gerne til sin søn. Og sønnen gjorde, som der blev sagt med blandt andet Second Line og Come Sunday. Som det var tilfældet med hele koncertens standard-repertoire blev de serveret i arrangementer foretaget af DR Big Bands tidligere chefdirigenter, Thad Jones og Ole Kock Hansen blot for at nævne nogle stykker af dem.

Koncentrerede arrangementer
Solister blev big bandets medlemmer på stribe: Først Saxofonisten Hans Ulrik i Earnie Wilkins' Ballad for Paul, så pianist Henrik Gunde, bassist Kasper Vadsholt og Mads La Cour på flygelhorn i et varieret arrangement af Thad Jones med fløjter, farver og neddæmpninger. Anders Larsen spillede solo i Jerome Kerns Yesterdays - et nummer der blev til i 1933, det år da verden gik af lave.

Steen Nikolaj Hansen tog over med basun i So In Love - et stykke af den brasilianske komponist Eliane Elias i et arrangement af big bandets leder Bob Brookmeyer. Kendetegnende for de fleste arrangementer var, at de var meget koncentrerede. Ikke alle nævnt, sikkert nogle glemt. Men en perlerække af solooptrædener og blæsere, der alle på formidabel vis understregede hinandens klangmæssige særpræg.