Det er sjældent, vi hører en jazz-vokal synge og spille kontrabas samtidig.

Amerikaneren Kristin Korb kan denne sjældne kunst. Havde man troet, at hun kun ville holde denne multi-tasking kørende i et par numre ved koncerten her, så blev man positivt overrasket. Gennem begge sæt præsterede hun ikke blot dobbelt, men også tre-dobbelt ved at præsentere sin egen musik til tekster af den amerikanske sangskriver Johnny Mercer.

Det var svære arrangementer, Kristin Korb mødte med sammen med den svenske pianist Magnus Hjorth og den norske trommeslager Snorre Kirk.

Uden noder og endnu få dage før udgivelsen af det første fælles album, Beyond The Moon, præsenterede trioen sit nyeste materiale. Trioen er ung, men alle tre er rutinerede fra andre sammenhænge. Den fik sin live-debut i 2015 og lidt af et gennembrud ved festivalen JazzBaltica i Slesvig-Holsten samme år.

Lyd styret med iPad
Kristin Korb stammer fra Montana - en stat i det nordvestlige USA, der - som hun beskriver det i sangen “Old Fashioned”, er en slags Jylland i Nordamerika: Her arbejdes der hårdt, man kender sine venner, og i det hele taget er her lidt gammeldags.

Hun har via Californien taget springet til Allerød i Nordsjælland, hvor hun er blevet gift med danske Morten Støve fra firmaet DPA Micro­phones. Det var også ham, der styrede lyden under koncerten - ikke med en overdimensioneret pult, men med noget så enkelt og handy som en iPad.

Johnny Mercer var ligesom på det ny album en kammerat, der gik igen gennem koncerten - blandt andet med flere standarder, som er kendt gennem Louis Armstrongs fortolkninger: “Someting Tells Me” og “Jeepers Creepers”.

Nordisk twist
Mercers “Twilight” har Kristin Korb med melodi og arrangement givet et tydeligt nordisk twist. En af koncertens stille indslag.

På stemme-siden har Kristin Korb en naturlig og rund klang. Under koncerten kom hun sjældent ud i yderregistren. En velsmurt vokal, men aldrig helt til kanten. Til gengæld personlig og derfor autentisk.

Trioen fik for alvor publikum op at ringe med “Marvellous” i andet sæt og den føromtalte “Old Fashioned” med fascinerende og medrivende temposkift.

Der blev ikke forsøgt at lege diva. Der var også en bas, der skulle passes. Både vokal og bas kom ud til publikum med en lethed. Der er overskud her, og Kristin Korb har et solidt swing-tag på jazzmusikken. Hun er fyldt med musikalsk energi, men varierede og dæmpede det hele med et par ballader og en i enkelte perioder lidt tilbagelænet nordisk sound godt hjulpet på vej af sine svenske og norske medspillere.