Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Cæcilie Norby og Lars Danielsson
Harreslev Kirke 27.11.2016
Anmeldt 29/11 2016, 08:15 af Hans Christian Davidsen

Et professionelt par


Et professionelt par

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Stor stemmepragt og sikker strengekunst fyldte den første søndag i advent i det lyse kirkerum i Harreslev Kirke.

Cæcilie Norby var på besøg sammen med sin bedre halvdel - privat som professionel - Lars Danielsson på bas og cello. Cæcilie Norby har aldrig skuffet, og det gjorde hun heller ikke denne gang, hvor hun bevægede sig i et imponerende stort felt fra jazz over verdensmusik til det klassiske.

Cæcilie Norby var den første europæiske sangerinde, der blev signet til det prestigefyldte amerikanske label Blue Note Records.

Lars Danielsson fik i 2015 den tyske Echo-jazzpris som »årets bedste internationale jazzbassist«. Hver for sig har Norby og Danielsson sunget og spillet i mange jazz-sammenhænge.

Hun har også haft succesrige sidespring til poppen og rocken. Norby er musikalsk alsidig. Hun spænder fra det sensible til det potente og gennemtrængende. Hun har optrådt med store danske og udenlandske musikere som Al Foster, Billy Hart, Curtis Stigers, afdøde Niels-Henning Ørsted Pedersen, Ray Brown og John Scofield og har en fremragende evne til at improvisere.

Han studerede klassisk cello på konservatoriet i Gøteborg for siden at skifte til bas og jazz. Han har stået i spidsen for Lars Danielsson Quartet og arbejdet sammen med musikere som John Scofield, Mike Stern, Randy og Michael Brecker samt Leszek Mozdzer. Han var i eget navn senest aktuel med albummet Liberetto II.

Just The Two Of Us er parrets første fælles udgivelse.

Koncerten i Harreslev var nummer 99, siden parret i september 2015 udsendte albummet, og de af koncertgæsterne i den propfyldte kirke, der allerede havde glædet sig over albummet, kunne fryde sig over en endnu bedre koncert. Den nåede en dybde og en autencitet af de meget sjældne.

Cæcilie Norby har en fantastisk stemme både i mellemregistret og det høje randregister. Koncerten varede kun fem kvarter, men på den tid nåede hun at præsentere et stort spektrum af sange: Nye arrangementer fra poppen og rocken, legende jazz-sange og klassisk inspirerede numre, der blev spædet op med næsten shaman-agtig afrikansk sang og orientalsk ornamentik.

Joni Mitchells Both Sides Now blev ikke blot sunget smukt, men også ledsaget af mesterligt og udtryksfuldt kontrabasspil af Lars Danielsson. Den er måske lidt ordinær i jazz-sammenhæng. Vi har hørt den mange gange før.

Senere i første sæt var Cæcilie Norby både lead-vokal og kor med to mikrofoner og to udgange - den ene med rumklang.

Basakkordernes rytme blev garneret med Lars Danielsson slag på instrumentets træværk og Cæcilie Norbys rytmiske brug af tunge og læber. Efter Lars Danielssons klassisk inspirerede Toccata eksperimenterede og improviserede Norby med julelege og sprang elegant videre til Grundtvigs Forunderligt at sige og derfra ind i en jazzclub-agtig udgave af David Bowie Life on Mars. Den var velanbragt her i 2016, hvor Bowie sammen med flere andre store musikere er gået bort. Blandt andre Leonard Cohen, hvis Hallelujah parret fast runder koncerterne af med. Den er godt slidt, men med Cæcilie Norbys indlagte opera-agtige udflugter, får den et nyt udtryk. Og her kort tid efter Leonard Cohens død gav den en ekstra lille mening.

Norby og Danielsson var en meget smuk koncertoplevelse.

Forrige anmeldelse
« Kristin Korb Trio «
Næste anmeldelse
» Wonderbrazz »