En befrielse at være ond

- Interview med Kasper Juhl og Johannes Nymark

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Johannes Nymark fik sit store gennembrud overfor publikum med sin medvirken i Vild med dans. Hidtil har han hovedsageligt været teaterskuespiller og spillet med i en række film i mindre roller. Nu er han snart klar i en bærende rolle i Kasper Juhls fjerde spillefilm på bare fire år. Kasper Juhl har udmærket sig inden for en new Danish extremity med blodige og voldsfilosofiske værker. Sidste år viste han med kortfilmen ”Insekt”, at han også mestrer det dystre i mere realistiske rammer. Filmen Gudsforladt, der har premiere i den nærmeste fremtid, fortsætter den mørke realisme i et gyserdrama med fokus på vold og incest.

Kulturkapellet har sat Johannes Nymark og Kasper Juhl stævne som optakt til premieren på filmen, der – ligesom alle Juhls øvrige produktioner – er en indiefilm produceret for egne midler. Denne gang har Juhl og studiet Hellbound Productions også inddraget crowd funding for at få midler til færdiggørelse af filmen. Selskabet lover en trailer for det spændende projekt inden længe.

Fra fest til vold
Kasper Juhls hidtidige film har været ekstreme og voldsomme. Branded ’Nymark’ synes derfor at ligge et stykke fra branded ’Juhl’. Jeg beder derfor Johannes Nymark beskrive sin vej ind i dette projekt – hvad har motiveret dig til at medvirke?

”Som skuespiller bliver man af publikum ofte forbundet med det, som man af den ene eller den anden grund kendes for af de pågældende mennesker. Jeg har, som de fleste skuespillere, jeg kender, en stor lyst til at beskæftige mig med så mange forskellige grene af faget som muligt. Jeg er ’kun’ 28, og jeg er ikke bevidst gået efter nogle bestemte typer roller eller projekter. Det tror jeg i øvrigt er en luksus, de færreste i branchen har. Vild med Dans er i den lette underholdningskategori, men det har ikke noget at gøre med, hvad jeg har lyst til at arbejde med. Jeg ser det som en kæmpe gave at få lov til både at lave et festligt underholdningsshow på tv og også indspille en voldelig gyserfilm.”

Det omvendte spørgsmål kan vi stille til instruktøren. Hvad får branded ’Juhl’ ud af at caste branded ’Nymark’ i en film som denne?

”Jeg har altid været glad for at arbejde med teaterskuespillere, så det var en ære at få Johannes med. Allerede helt fra starten viste Johannes stort engagement i og forståelse for karakteren ”Anders”, hvilket gjorde casting-processen meget nem. Det viste sig hurtigt at være det helt rigtige valg. Johannes’ præstation overgik alle mine forventninger, og han tilføjede sin karakter mange flere lag, end hvad jeg havde forestillet mig. Hans transformation fra Johannes til Anders er noget af det vildeste, jeg til dato har oplevet, og jeg vil til hver en tid arbejde med ham igen.”

Resultatet er en jagt på det ubehagelig, der skal få os til at reagere. Jeg spørger derfor Kasper Juhl om den visuelle stil og hans ’blodige’ fortid. Kan man med Johannes Nymark gå fra blød underholdning til overskridelse af grænser?

”Der er kun få blodige scener i Gudsforladt. Til gengæld vil stort set alle scener berøre et tabu, og det skal få publikum til at reagere. Gudsforladt er en film om samfundets udskud, som jeg ikke prøver at udstille, men derimod omfavne. Jeg er selv træt af, at alting skal være så tabubelagt og tys-tys, så er man ikke vant til at snakke om incest, vold og sex. Gudsforladt vil helt sikkert virke meget konfronterende. Det er dog også første gang, at jeg har eksperimenteret med humor, som forhåbentligt vil bløde filmen lidt op undervejs.”

Fra teater til low-budget
Johannes Nymark har hovedsageligt været teaterskuespiller og spillet mindre roller på film. Vi spørger derfor til hans karriere og valget om at medvirke i netop Gudsforladt. Hvad er ambitionerne med det?

”Jeg har altid været fascineret af at være på et teater og stå på scenen. Der har jeg på en eller anden måde altid følt mig hjemme. Det er først de senere år, jeg har fået lov til at lave nogle filmroller, og det nyder jeg fuldstændig ligeså meget. Det er to meget forskellige måder at arbejde på og jo også to forskellige kunstformer, men at kunne kombinere de to er for mig et drømmescenarie. Rollen i Gudsforladt og hele arbejdet var sindssygt inspirerende, og jeg ville elske at lave flere film som den.”

Gudsforladt er en low-budget-film. Hvordan kan det mærkes på dig som skuespiller på settet – godt og skidt?

”Selvfølgelig er der stor forskel på, om man står på et kæmpe filmset eller på en rasteplads med en enkel fotograf og et lille hold. Men det betyder egentlig ikke så meget for mig. Så længe de mennesker, man arbejder med, er engagerede og elsker det, de/vi laver, så er størrelsen af produktionen ligegyldig. På Gudsforladt havde holdet både foran og bag kameraet rigtig god kemi, og alle ydede lidt ekstra uden at tænke for meget på penge. Det tror jeg på kan skabe kunst.”

Vi spørger også instruktøren til produktionsmodellen. Du har hidtil lavet dine film som indiefilm – og nu også Gudsforladt. Hvordan befinder du dig i den rolle? og forventer du at blive ved med det?

”Det bedste ved at lave indiefilm er, at produktionen består af et lille hold: ingen deltager på grund af en god løn, men på grund af passion for værket. Det er for mig inspirerende, at man kan mærke på alle, om det så er kameramanden, eller tonemesteren, at de gør det her, fordi de vil. Det bidrager til, at alle aspekter af filmen får et personligt præg. Når det så er sagt, vil jeg meget gerne arbejde på større produktioner med konventionel støtte, selvom jeg altid vil have en forkærlighed for indiefilmen.”

Se dit indre bæst i øjnene
Filmens foreløbige slaglinje er ’Se dit indre bæst i øjnene’. En tematik, som Juhl i alle sine film har arbejdet med. I de hidtidige film har det i høj grad handlet om, at det indre bæst giver nogle voldsomme ydre konsekvenser såsom voldtægt, vold, mord og lemlæstelse. Johannes Nymark har selv peget på, at Gudsforladt er en film, hvor man skal finde det indre bæst frem.

Har du sådan et, spørger jeg, og hvordan finder du derind? Og hvad finder du derinde?

”Jeg tror de fleste har et indre bæst. Jeg har et. Hvad han er, og hvem han er, er min hemmelighed. Men jeg tror alle kan finde deres eget bæst frem. Jeg forestiller mig, hvordan han er, og hvad han tænker om verden og de folk, han møder. Helt konkret på settet brugte jeg ca. 30 minutter inden optagelse på at være for mig selv. Tænke på den situation og scene, vi skulle lave. Forestille mig, hvad Anders følte. Mærke, hvad den følelse gjorde ved mig. Tillade mig selv at blive i følelsen, indtil den strømmede hele vejen fra mine tæer til min pande. Det gav mig tit hovedpine, for Anders havde mørke tanker. Men det er arbejdet.”

”Jeg var meget beæret, da Kasper mente, at jeg kunne passe til Anders. Det er den mørkeste rolle jeg endnu har spillet, men jeg elsker det. Det var en kæmpe befrielse at få lov til at være lidt ond. Og lidt voldelig. Jeg har før spillet roller med indre dæmoner på teatre, men Anders er nok den, der har haft det værst. Jeg ville elske at spille flere roller som ham.”

Jeg spørger instruktøren: Har Johannes Nymark med Gudsforladt (og din film) fundet sit indre bæst? Og har du fundet dit?

”Som Johannes fortæller, har han ikke medvirket i lignende projekter før, så han har helt sikkert skulle finde nye sider frem af sig selv for at nå ind til sit indre bæst. For mig har det været den mest intense rejse nogensinde, at lave denne film. Jeg begav mig helt ned i karakterernes mørkeste afkroge, og lærte i processen nye sider af mig selv, at kende.

Fra ekstremiteter til mørk realisme
Kasper Juhls film har i flere henseender arbejdet med et tæt forhold mellem den dystre tematik og en nærgående realismeform. De to sammenhængende film Sunken Danish (2012) og Monstrosity (2014) er en kombination af det, der kaldes torture porn, og en found footage-agtig visuel stil. Den mellemliggende Madness of Many (2013) var et værk med samme tematik, men i dette tilfælde var stilen lagt tættere på en surrealisme og en filosofisk afsøgning af forholdet mellem vold og tro. Jeg spørger derfor lidt til forventningerne omkring Gudsforladt, der også i sin titel antyder et forhold – eller et vist misforhold – til tro. Arbejdstitlen på filmen var således længe Agwau, som er en forkortelse for ’a god without a universe’.

Filmens titel på dansk er Gudsforladt. Her er optikken tilsyneladende lagt hos mennesket eller universet, som er forladt af Gud. På engelsk kalder du filmen for A God without a Universe (Agwau), og her er optikken mere lagt hos Gud, der ikke har et univers. Har du tænkt over forskellen, og hvordan vil du kommentere den?

”Den danske og engelske titel har hver sin betydning, selvom de på en måde stadig indrammer den samme pointe. Ved Gudsforladt menes der, at vi her har at gøre med mennesker, som står alene med deres tanker og frustrationer. De kan altså ikke finde trøst hos det guddommelige. Titlen Agwau er mere henvist til filmens hovedkarakter Mia og hendes syn på sin storebror Anders. Han sammenlignes altså med en form for Gud, der ikke er blevet tildelt et univers, hvor hans magt kan komme til gode. Titlen er mest et udtryk for manglen på det guddommelige. Der er intet religiøst i filmen og den omhandler ikke om religiøsitet. Men den fokuserer på meget af det samme som Madness of Many gjorde: vold, sex og tabuer, selvom Gudsforladt vil gøre dette på en helt anden og mere realistisk måde.”

Jeg spørger derfor instruktøren til, hvad vi skal forvente os af Gudsforladt. Du har hidtil udmærket dig som en instruktør af ekstreme film. I hvert fald indtil din kortfilm ”Insekt”. Er dit skifte væk fra en mere eller mindre eksplicit vold en bevidst strategi?

””Insekt” er inspireret af manuskriptet til ”Gudsforladt”. Jeg begyndte at skrive Gudsforladt for to år siden, og før jeg kunne gå i produktion med denne film, skulle jeg lave min afgangsfilm på The European Film College, hvilket blev til ”Insekt”. De to film vil dog langt fra ligne hinanden, blot omhandle samme emner. Gudsforladt bliver en bedre og vildere film, der vil påvirke sit publikum i et meget større omfang.”

”Jeg er ikke sikker på, at der ligger nogen decideret strategi bag. Når jeg laver film, er det karaktererne, der interesserer mig, og ikke så meget volden som sådan. Det er karakterenes reaktioner, jeg ønsker at skildre, og det virker derfor meget naturligt for mig at bevæge mig mere over i den dystre dramafortælling. Det er nok der, jeg er på vej hen af: socialrealistisk horror. Jeg har skruet meget ned for den eksplicitte vold, selvom mine film stadig berører tabuer og stadig indeholder scener, som mange vil finde frastødene og provokerende. Mine nyere film appellerer dog helt sikkert til at bredere publikum end mine tidligere film, da de ikke indeholder ligeså mange visuelle blodudgydelser.”

Gudsforladt bliver en perfekt overgang fra min gamle stil til min nye. Den vil indeholde en del gyserelementer, men samtidigt vil den være et drama med karaktererne i centrum. Den vil berøre tabuer som incest, drab, stoffer, S/M og trafficking. Gudsforladt bliver klart mit bedste værk til dato og jeg har endnu ikke stødt på nogen anden film, der minder om denne.”

Jeg spørger også Johannes Nymark om forventninger til filmen. Hvad mener du seeren skal forvente af en film som denne?

”Man kan forvente sig en film, som er rå. Som fortæller en rørende historie om to unge mennesker, som er blevet svigtet af deres forældre. De har kun hinanden, og deres udfordring er at slippe for det mørke, som er blevet tvunget ned over dem. Der er ikke lagt fingre imellem, så jeg tror man kan forvente en ’levende’ film. Mange af scenerne er mere eller mindre improviseret frem. Kasper har haft en klar plan med hvad scenerne skulle, men vi fik altid lov til at lege. Også med ordene.”

Filmen vil have premiere i løbet af foråret. Det er stadig usikkerhed, hvor filmen vil kunne ses. Hellbound Productions er i kontakt med distributører og biografer, men der er ikke faste aftaler endnu. Læs mere om Kasper Juhl i interviewet her eller i anmeldelserne af Madness of Many, Monstrosity og Insekt.

pil op
Forrige essay
Ikke flere essays
Næste essay
Ikke flere essays