Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Night of the Living Dead 3D (80 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 12/9 2012, 09:31 af Torben Rølmer Bille

Hold nu op!


Hold nu op!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Bag på DVD omslaget til Night of the Living Dead 3D skriver distributionsselskabet historien om hvordan rettighederne til navnet Night of the Living Dead nærmest ved en fejltagelse aldrig blev registeret, så nu alle, der har lyst til at lave en film med den titel må gøre det uden frygt for at George Romero sagsøger. Dette hul i lovgivningen blev udnyttet i 2006, da filmen Night of the Living Dead 3D blev udsendt. Det var ikke engang en nyiscenesættelse af Romeros banebrydende film, men snarere en gendigtning af historien. En fri fortolkning.

3D formatet er som skabt til gyserfilmen, men selv om det er muligt at opleve Night of the Living Dead 3D selv på et normalt fjernsyn, takket være de to par medfølgende anaglyfe briller, så er der sket meget siden 2006. For det rød/blå skær der lægger sig over alt når man tager brillerne på, forvansker alle andre farver på filmen og dertil kommer at 3D effekten ikke er særlig overbevisende, selv ikke hvis man forsøger at justere farver og kontrast på ens tv. Hvis man har lyst til at se en zombiefilm, der både er mere underholdende og som faktisk fungerer i tre dimensioner, bør man anskaffe BluRay udgaven af fortsættelsen: Night of the Living Dead 3D – Reanimation, der er kompatibelt med den seneste 3D teknologi. Dette forudsætter dog, at man har både briller, et TV og en afspiller (f.eks. en PS3) der understøtter dette.

Det er faktisk et under, at det er samme mand der har instrueret begge film, for hvor NotLD-Reanimation er både sjov, langt ude, har gode zombier og byder på Jeffrey Combs i en væsentlig birolle, så er Night of the Living Dead 3D en gang digert makværk. Det er en zombiefilm der har rædderlige make-up effekter, som på intet tidspunkt bliver hverken uhyggelig, stemningsfyldt eller brutalt voldelig. Faktisk minder den allermest om en amatørfilm på et budget.

Så selv om filmen både på DVD omslaget og i diverse trailers reklamerer med at Sid Haig (nok bedst kendt for Spider Baby og flere af Rob Zombies film) er med, så ændrer det ikke ved at Night of the Living Dead 3D er ren exploitation af navnet på den måske mest klassiske zombiefilm nogensinde, og en film der intet har med originalen at gøre, ud over et par karakternavne og at den viser forskellige fjernsyn, hvor Romeros film bliver vist.

Filmen starter med at søskendeparret Barbara og Johnny er på vej til en tantes begravelse. Men Johnny overfaldes og Barb må flygte. Så meget så godt, det minder voldsomt om den første film, bortset fra at Johnny aldrig når at ytre sætningen: ”They’re coming to get you Baaarbraaa”, derimod sender han hende senere en SMS med ordlyden ”Coming 2 get U Barb.” (hvilket for en engelsklærer som undertegnede nærmest virker som voldtægt).

Herfra udvikler historien sig dog anderledes for Barb flygter fra zombier og ender på en afsides gård sammen med en gruppe potdyrkere. Gården omringes snart af zombier, mens snakken indenfor meget er fokuseret på hvorvidt Barb er skør eller om det mon passer, at der er zombier udenfor. De nægter dog at kontakte ordensmagten, da pothovederne er bange for komme i fængsel. Familien på gården her skildret særdeles utroværdigt og i det hele taget må man som seer, selv som fan af b-film, tage sig til hovedet over det utroligt fremdriftsløse tempo filmen benytter sig af. Man får aldrig sympati med nogle af de medvirkende, derfor gør det heller ikke noget at de bliver dræbt, spist eller forvandlet til zombier. Selv om filmen kun kører i 80 minutter, virker den derfor mindst tre gange så lang.

Den måske eneste formildende omstændighed ved denne bæ af en film, er en af karakterernes idé om at zombierne måske er opstået som en direkte konsekvens af at de har set Romeros film på tv. Selv om det ikke er tilfældet, er ideen da meget fin. Det skal vise sig at dette påhit er det eneste formildende ved en film, som selv hærdede zombiefans, der som de rigtige udøde, konstant er sultne efter mere, bør undgå som var den en slags tofu-hjerneerstatning. Der er ingen pæn måde at sige det på: Night of the Living Dead 3D er lige så frygtelig, som man kunne have forventet. En reel stinker af en film!


Forrige anmeldelse
« The Hunger Games «
Næste anmeldelse
» War of the Dead »


Filmanmeldelser