Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Stalins køer / Sofi Oksanen / 462 sider
Rosinante. ISBN 978-87-638-1633-5
Anmeldt 5/3 2011, 09:00 af Ove Christensen

Angst æder sjæle og kroppe


Angst æder sjæle og kroppe

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Sofi Oksanen slog igennem den litterære offentlighed med Renselse, som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for sidste år. Nu foreligger hendes debutroman på dansk. Og Stalins køer (oprindelig 2003) lever helt op til forventningerne og besidder en række af de samme kvaliteter som prisvinderen.

Motivkredsen er den samme som i Renselse. Vi følger tre generationer af estiske kvinder, der hver på deres måde må kæmpe for tilværelsen. Generationsportrætterne bliver samtidig en beretning om Estlands historie fra faldet fra frihed gennem tysk okkupation over sovjetisk undertrykkelse til selvstændigheden efter sovjetimperiets sammenbrud.

I centrum for fortællingen står fortælleren Anna, som har en estisk mor og en finsk far. Fra før-teenageårene udvikler Anna spiseforstyrrelsen bulimi, der delvis kan ses som en reaktion på en mildt sagt følelsesforladt barndom med en mor, der udelukkende fokuserer på, at Anna skal være negationen af alt estisk. Anna bliver således splittet mellem en længsel efter den tryghed, hun forbinder med det ’oprindeligt estiske’, og kravene om at leve op til et kapitalistisk kvindeideal (’den finske prinsesse’), som består af indre beherskelse. Hvis Anna klæder sig ’estisk’ ligner hun de estiske ludere, som sejler i pendulfart mellem Finland og Estland, hvilket moderen ikke er sen til at fortælle Anna.

Anna har nærmest udviklet en skizofreni mellem den estiske ’Anna’ og den bulimiske ’jeg’, hvilket også vises sprogligt, når fortælleren beskriver sig selv i tredje person. Og selvom bulimikeren besidder en meget høj grad af disciplin og beherskelse, bliver det efterhånden sværere og sværere at udholde splittelsen for Anna, hvilket er den dramaturgiske motor i Annas historie.

Annas egen fortælling brydes af tilbageblik på morens og mormorens historie. Disse er fortalt med en højere grad af distance, men alligevel med en række pludselige synsvinkelskift og underforstået perspektivskift, som kendetegner Oksanens prosa.

Morens historie er primært centreret om flugten fra en udsigtsløs fremtid i Estland. Hun bliver kæreste med en finne, og dermed har hun en ganske vist trængselsfuld udvej. Det sovjetestiske bureaukrati skal smøres godt og grundigt, før det lykkes for Annas mor at få udrejsetilladelse. Hun må også leve med den misundelse, som det vækker hos hendes egen søster. For senere at få lov at tage på besøg i Estland, skal Annas mor inviteres, og dette tager søsteren sig godt betalt for med varer fra det forjættede Finland. Morens historie er også en historie om korruption og en undergrundsøkonomi, der udstiller sovjet-systemets manglende evne til at fungere.

Mormorens historie giver et billede af Estland under krigen og efter ’befrielsen’. Der er tale om ét undertrykkelsessystem, der erstattes af et andet. Dog er den helt store taber menneskeligheden. Overlevelsesvilkårene er så hårde, at alle kneb gælder, hvilket fostrer den værste form for umenneskelighed, hvor søskende stikker hinanden for at overleve, og hvor alle forsøger at sikre sig selv. Alle lever i evig angst for at blive udpeget for tilfældige sindelagsafvigelser, blive overvåget, stukket eller bare blive offer for magtens tilfældige luner.

Der eksisterer en total mangel på tillid mellem mennesker, og det er denne grundlæggende mistillid, Annas mor overtager – og for så vidt selv er offer for. Hun mistænker også sin egen søster for at være stikker. Hun ved at søsteren læser de breve, Annas mor skriver til sin egen mor – og søsteren giver kun de breve videre, som hun synes om. Den estiske historie er en dehumaniseringsfortælling, der sætter sig som et karaktertræk. Dehumaniseringen fortsættes i sidste generation som en fornægtelse af ’jegfortælleren’ som person. Hun er kun en krop, som beherskes af bulimien – hendes herre, som det hedder i romanen.

Stalins køer er en fremragende roman, hvor Oksanens særlige prosa fungerer effektivt. Jeg blev måske ikke ramt så hårdt af dehumaniseringen beskrevet i Oksanens nøgterne stil, som jeg blev af Renselse – men det kan godt skyldes rækkefølgen, jeg har læst dem i. I hvert fald er Oksanens debutroman også en stor læseoplevelse.


Forrige anmeldelse
« Tree of Codes «
Næste anmeldelse
» Fyrmesteren »


Flere prosaanmeldelser