Den danske guldaldermaler Christoffer WIlhelm Eckersberg (1783-1853) høster i disse år international opmærksomhed. Hamburger Kunsthalle overtager med denne særudstilling en udstilling, der i efteråret 2015 er blevet vist på Statens Museum for Kunst i København.

»En smuk løgn« var den slagfærdige titel i Danmark. I den nordtyske har udstillingen fået den lidt mere nøgterne titel »Faszination Wirklichkeit«.

Det er ikke første gang, at Hamburger Kunsthalle viser dansk guldaldermaleri i stort format for sit publikum. I 2003 satte kunsthallen spot på den danske symbolist Vilhelm Hammershøi. I 2006 blev et bredt spektrum af guldalderkunst præsenteret på museet, og i 2013 gæstede Den Hirschsprungske Samling hansestaden.

Denne præsentation af Eckersberg er til gengæld den første retrospektive i Europa uden for Danmarks grænser.

Klassisk orientering
Eckersberg var sønderjyde. Han blev født i Blåkrog ved Aabenraa Fjord, og han voksede op i Blans ved Alssund. Det østjyske, bakkede landskab med vandet tæt på kom til at danne grundlag for hans fascination af landskabsmaleriet. Som barn tegnede han naturen omkring Ballebro.

Senere kom han i malerlære i Aabenraa og Flensborg. Med støtte fra lokale rejste han til København, hvor han blev optaget på kunstakademiet og blev elev af Nicolai Abildgaard. I 1809 fik han akademiets store guldmedalje, og den skaffede ham et tre-årigt rejsestipendium til Paris. Han rejste videre til Rom, hvor samværet med den dansk-islandske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1777-1844) gav hans kunst en klassisk orientering.

I 1818 blev Eckersberg professor på kunstakademiet i København og kom dermed til at uddanne og inspirere en lang række kunstnere. Prædikatet »Den danske malerkunsts fader« fik han ikke blot gennem sine pædagogiske evner, men også gennem sine menneskelige egenskaber.

Eckersberg gav det let støvede akademi et nyt pust og indførte blandt andet friluftsstudier som en væsentlig del af den kunstneriske arbejdsproces.

Udstillingen i Hamburger Kunsthalle viser, at Eckersberg var alt andet end en troskyldig iagttager af naturen.

På tværs af kronologi
De tematiske udstillingsrum går på tværs af kronologien og anskueliggør, hvordan Eckersberg forbandt tradition med innovation samt det klassisk mønstergyldige med noget virkelighedsnært.

Hans billedverden indeholder både elementer af det tilsyneladende tilfældige og en nøje kalkuleret konstruktion. Her er en fascinerende ambivalens af det nøgterne og det fortryllende.

Eckersberg var influeret af den raffinerede franske portrætkunst og den nordiske stræben efter objektivitet. I oliemaleriet »Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk« fra 1815-1816 skildrer Eckersberg ned til mindste detalje, hvad han har set i Rom. Det ser tilfældigt ud, men er en konstruktion. Og i »›Studie af skyer over Øresund« fra 1826 ser vi hans nærmest nørdede optagethed af skyformationer.

Studerede skyer
I flere måneder i 1826 studerede han hver dag skyernes former på himlen og skrev dagbog om fænomenerne. Eckersberg kunne kombinere fantasi med en enestående iagttagelsesevne og studere perspektiver, så han fik en virkelighedstro komposition. Studierne brugte han som grundlag for skyerne i sine marinemalerier. Et af hans mest vellykkede og raffinerede marinemalerier, »En sejlads til Charlottenlund«, er med på udstillingen i Hamborg. Det er dog ikke her, at skyformationerne springer mest i øjnene.

Dramatisk himmel er der til gengæld på maleriet »Korvetten Galathea i en storm i Nordsøen« fra 1839 og det med oprørte bølger og et skib, der hælder faretruende i det dramatiske vejr. Et stærkt eksempel på Eckersbergs enestående iagttagelsesevne.

Udstillingen er ikke en egentlig retrospektiv rejse fra uddannelse til død, men nærmere en tematisk tilrettelagt præsentation med cirka 90 malerier samt 40 tegninger og grafiske værker fra alle kunstnerens forskelige perioder. Hvis man engang har haft en forestilling om Eckersberg som en lige lovlig enkel og ligefrem iagttager af naturen, så bliver dette billede i hvert fald gjort til skamme på denne udstilling. Her møder vi ham som en avanceret og temmelig raffineret billedmager.

Man kan indvende, at der ikke er nogen gennemgående linje, men omvendt giver det hele tilsammen et grundigt helhedsbillede af Eckersbergs interesse for perspektiv.

Det var Eckersberg, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Og han gav en marinemaleriet en ny dimension. Indtil Eckersbergs billeder havde søens malerier primært været statiske afbildninger. Med Eckersberg fik beskueren oplevelsen af at sejle på det åbne hav - især på grund af hans opmærksomhed på bølgernes bevægelse.

Det danske guldaldermaleri fik aldrig prædikatet romantik, og det skyldes ikke mindst Eckersbergs strengt saglige grundholdning til billedkonstruktionen.