I 2010 kårede magasinet Euroman den ukrainskfødte Sergei Sviatchenko til Danmarks bedste klædte mand. Det er ikke så tit, det sker for en kunstner. Men Sergei Sviatchenko har sans for detaljen.

Mens han er ved at hænge sin collagekunst op på Dansk Centralbibliotek i Flensborg, afslører han diskret et par grønne strømper, der flugter med den tilsvarende grønne baggrund på en af hans fotoreproduktioner. For 23 år siden kom Sergei Sviatchenko til det lille Danmark fra det store Ukraine. Med kunstnerisk inspiration fra surrealismen og konstruktivismen var han en del af en dansk-ukrainsk kulturudveksling.?Sviatchenko underviste på Herning Højskole og blev hængende i kongeriget. På Dansk Centralbibliotek i Flensborg udstiller han i en broget gruppe med to kunstnere fra Tyskland og en anden kunstner fra Danmark. »Stories« er overskriften på udstillingen, der vises i forbindelse med den grænseoverskridende litteraturfestival Litteraturfest.nu. De tre andre udstillere er installations-kunstneren Christine Bredahl Duelund fra København, fotografen Nina Brauhauser fra Düsseldorf og billedhuggeren Maria C. P. Huls fra Dagebøl i Nordfrisland. I programmet er der et tysk flag bag sidstnævnte, men Maria C. P. Huls har en parallel skæbne til Sergei Sviatchenko. Hun er hollænder og uddannet på kunstakademiet i Arnhem, men kom allerede i 1980erne til Tyskland og har med skiftende stationer i Nordfrisland og Osnabrück gjort landet til udgangspunktet for hendes skaben og færden.

Det er fire meget forskellige kunstnere, der udstiller. Men alligevel har de noget til fælles.?De arbejder alle med minimalistiske udtryksformer uden fortællende poesi. Betragteren må opfinde sin egen historie. Kunstnerne hjælper kun på vej.

Energi og ideer udefra
Sergei Sviatchenko er født i Kharkov. Her uddannede han sig til arkitekt og kunstner i 1970erne og arbejdede derefter som underviser på det lokale kunstakademi. I 1980erne begyndte han at arrangere kunstudstillinger som kurator på Centeret for moderne Kunst i Kiev. Han har altid været meget vestligt orienteret, og efter at han fik mulighed for at rejse til Vesten, udviklede han her sine surrealistiske fotocollager og overraskende installationer.

I dag er han med til at give dansk kunst et internationalt snit, og på den måde spiller han med på idéen bag udstillingen »Stories«: Der hentes energi og ideer fra forskellige nationaliteter. Svatchienko arbejder serielt og med collagens brudte og associative form. Collagerne er udvalgt fra bogen Everything goes right and left if you want it, der er udkommet på Gestalten Forlag og handler om?Sviatchenkos kunst.

Minimalistisk formsprog
Udstillingens andet bidrag fra Danmark kommer fra Christina Bredahl Duelund.

Hun viser videoen Narkissos, skulpturerne De siger vi ligner hinanden, Ekko og Nu, der er en blanding af skulptur og installation. Hun arbejder i et minimalistisk formsprog med formelle æstetiske overvejelser, hvor udtrykket bliver et poetisk og inddragende forløb. Gentagelsen og spejlingen er en vigtig del af Christina Bredahl Duelunds værker. Hjemmet som metafor for et privat rum danner rammen om hendes værker.

Ung fotograf fra Düsseldorf
Nina Brauhauser en spændende, ung fotograf fra en af Tysklands metropoler for moderne kunst, Düsseldorf. Her vandt hun sidste år prisen på Grosse Kunstaustellung NRW. I sine mørke billeder bringer hun beskueren og dennes rumfølelse på glatis. Det er to-dimensionelle iscenesættelser, der på væggen udvikler sig til skulpturer. Fotografiske tableauer kalder Nina Brauhauser selv billederne, der i deres geometri er fyldt med rummelighed. Hun simulerer og visualiserer og reflekterer over mediet fotografi. Kunstnerne har ikke bedt om at blive sat sammen til denne udstilling, og de kendte knap nok hinanden i forvejen.?

De er af arrangørerne blevet spurgt om, de ville udstille sammen - og gav deres samtykke ud fra fotografier af de andres kunst. Fra Nina Brauhausers billeder kan man springe videre til Maria C. P. Huls’ kubistiske balance, hvor hun lader materialer som alabast og skifer hvile på kanterne.

De samme kuber kan være præget af forskellige strukturer, så virkningen bliver væsensforskellig. I en af skulpturerne hviler en lys alabastkugle i et rum udhulet i den mørke skifer og kaster et lys ud, der varierer efter det lys, der kommer ind fra den anden side. Huls' værker lever af kontrasterne udformet i et samspil mellem bløde og hårde materialer - en form for kamp mellem sort og hvid. Også behandlingen af polerede og rå overfladestrukturer skaber fascinerende kontraster i hendes kunst.

Det er historier, der alle sammen passer til hinanden. Udstillingen kan varmt anbefales - både hvis man er til litteraturfestival eller hvis man kommer til Flensborg, der jo blot ligger ti kilometer uden for Danmark. Og man kan alene lade sig fascinere over så lyse og rummelige udstillingslokaler, et folkebibliotek disponerer over. Både som udøvende kunstner og som udstillingsgæst.