Danmarkshistoriens største fotoprojekt er nået til endestationen - i Tyskland!

På Museumsberg i Flensborg vises udstillingen »Danmark under forvandling« efter fire stationer i Danmark: Museet for Fotokunst i Odense, Herning Kunstmuseum, Gl. Holtegaard og Sophienholm ved Bagsværd.

14 fotografer har rejst rundt og fotograferet Danmark til udstillingen og til et bogværk i tre bind. Og det er ikke et bjergtagende skønmaleri, som fotograferne tegner. Et af kapitlerne i bogen handler alene om »affald«.

»Danmark under Forvandling« har kostet ikke mindre end 12 millioner kroner og blev sat i gang af kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der er formand for Ny Carlsbergfondet. Et formål var at fastholde et danmarksbillede for eftertiden. Et andet var at kunne præsentere et Danmark med vægt på det fotokunstneriske element. 14 af Danmarks bedste fotokunstnere blev spurgt, om de ville deltage. Og det med viljen havde en betydning, for fotograferne skulle være en del af et team og ikke blot arbejde som individualister. Idémanden bag udstillingen, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, har i sine erindringsbøger anlagt et tilsvarende blik på Danmark i essaystil.

Som udstillingsgæst kan man heller ikke undgå at blive fascineret af den homogenitet, der er - samtidig med, at hver fotograf har sin meget personlige udtryksmåde og vidt forskellige indgang til opgaven.

Hovedidéen var en vandreudstilling, men et andet resultat er tre-bindsværket med titlen »Herfra hvor vi står«, der refererer til den gamle sang med Skousen & Ingemann.

Få mennesker
Mens det Danmark, mange kender, er fyldte perroner på jernbanestationer, motorveje med tættere og tættere trafik, travle mennesker på vej til arbejde og visuel støj, så er der kun få mennesker på de 14 fotografers bidrag. Og derfor kommer der en stille tone af vemod over fotoprojektet.

Der er nedlagte jernbanestrækninger, landsbyer og købstæder, der ikke har det samme liv som tidligere, landeveje med gammeldags telefonpæle af træ og havneområder, der ligger hen, fordi havne ikke længere er så vigtige længere. Effektivitet og fremskridt illustreres blandt andet i Fie Johansens billeder fra Ørestaden. Langt ude i provinsen står det middelmådige og nogle gange smagløse tilbage. Projektet var nogenlunde samtidig undervejs, som diskussionen om det såkaldte »udkantsdanmark« udviklede sig.

Langsomme forandringer
I til dels grovkornede sort-hvide fotografier beskriver Kirsten Klein de langsomme forandringer i naturen, havet der æder sig ind på klinterne, de menneskeskabte ændringer og menneskets kamp mod ændringer ved eksempelvis at stabilisere og fastholde klitlandskaber ved den jyske vestkyst.

Astrid Kruse Jensen er repræsenteret med sine enestående natfotografier optaget med lange eksponeringstider. Hvert billede er taget på en lokalitet, hvor noget med mange menneskers deltagelse lige har fundet sted. Der ligger stadig en stemning i luften, og vi ved ikke rigtig hvorfor. På et af billederne har den sidste gæst forladt en kunstfestival, der fandt sted på en skaterbane i København. Men auraen af mennesker er der endnu.

40 meter høj kran
Henrik Saxgren er steget til vejrs i en 40 meter høj kran og har fotograferet en stor rundkørsel på Fyn eller en helikopterlandeplads på Peberholm i Øresund, så billederne får en skulpturel karakter. »Unintended sculptures« kaldte Henrik Saxgren et af sine tidligere projekter.

Fotografierne bevæger sig fra det konceptuelle til det klassisk dokumentariske. Der er sort-hvid og farver, analog og digitalt. Og her demonstreres naturligvis nøje kendskab til motiv, komposition og efterbearbejdelse, der har en billedkunstnerisk værdi.

Hjemligt og »unheimlich«
Mange af billederne peger mod aktiviteter, der engang har fundet sted. Nogle steder bliver atmosfæren næsten »unheimlich«, selv der, hvor mennesker har deres hjem og skulle føle noget hjemligt. John Jerbo har foretaget en rejse fra Holstebro til Randers og taget en serie billeder, der ved første øjesyn forekommer uspektakulære, men som ved nærmere studier fænger og afslører et væld af detaljer. Joakim Eskildsen har opsøgt sin barndoms land og taget landskabsbilleder, som han har tilsat et let gulligt lys, så atmosfæren bliver romantisk.

Et fællestræk ved billederne er, at Danmark er et sted, hvor der flyttes om på naturen. Hvor naturen først var noget, danskerne kæmpede imod, og siden noget der blev udnyttet, er den i dag noget, der bruges rekreativt. Alt, hvad der kaldes natur, er natur, fordi man har givet den lov til at være det.

Udstillingen giver et signalement af Danmark men næppe noget dækkende billede. Der fremvises en tendens, som travle danskere måske ikke ser i dagligdagen. Alting er altid under forandring, men den store snigende forandring lægger vi sjældent mærke til. Først når vi ser, hvordan det engang har været.

Der er 400 fotos med på udstillingen ud af i alt 1000 fotos.Det kan undre, hvor ringe en omtale denne udstilling har fået i de danske dagblade. Tre-bindsværket, der følger med udstillingen, blev behørigt nævnt i to landsdækkende aviser, da de udkom, men ellers har denne udstilling ikke fået, hvad den fortjener.

Udstillingen giver fotografiet som kunstform et løft. Det er store kunstnere, der har lavet billederne. Udstillingen er en grundig statusopgørelse over, hvor kunstfotografiet i Danmark befinder sig netop nu. Alle billederne gemmes for eftertiden i en database på Museet for Fotokunst i Odense. Det er efter min mening ikke nok. Denne udstilling burde vandre videre til de mindre bysamfund i Danmark, til den provins, som fotograferne for en stor dels vedkommende skildrer med så mange nuancer og så fint et blik.

Som det hedder i Ingemann & Skousens »Herfra hvor vi står«: »Nu breder morgenlyset sig ud med alt, hvad det dækker af. Her skal der lægges noget til, og der skal trækkes noget fra«.

Deltagende fotografer og billedkunstnere er:

Jørgen Borg, Peter Brandes, Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard