Endnu engang er pakhuset Platform4 vært for en oplevelse, som udfordrer den gængse ide om, hvad kunst er, samt hvordan den bør nydes. Denne gang er der tale om en uge med performancekunst, digital og analog graffiti samt elektronisk lyd og musik. En gennemgående tanke bag arrangementet består i ideen om kunst som en flygtig og forgængelig størrelse. Meget af den kunst, som præsenteres og skabes i løbet af ugen, hverken kan eller skal bevares, og den kommer således til kun at eksistere i nuet.

Den syv dage lange festival bærer titlen Liquid borderland, hvilket kan oversættes til noget i retning af flydende grænseland. Der er netop tale om en blanding af musik og billede, høresans og synssans, og i oplevelsen smelter disse ting sammen, og grænserne for de to ofte adskilte former for kunst bliver flydende. Målet med festivalen er at give de besøgende og inviterede kunstnere mulighed for at mødes og udveksle ideer samt muligvis sammen skabe nye udtryksformer og medier indenfor kunsten og teknologien. I løbet af ugen er der foredrag og opstillet forskellige workshops, hvor både folk med viden indenfor audiovisuel produktion og folk, som bare gerne vil have en oplevelse kan være med. Forskellige programmer kan erhverves og diskuteres, og man kan selv forsøge sig som kunstner. Det hele rundes af med to finaler fredag og lørdag aften, hvor forskellige VJ´s spiller, og de besøgende både vil kunne opleve et intermezzo af lys og lyd, samt selv deltage i skabelsen af dette.

Det er for eksempel muligt at forsøge sig med kunstarten lyskunst. Lyskunsten foregår således, at man med eksempelvis en lighter eller en lille laser via en computer og en projektor kan tegne streger og mønstre på et tilfældigt opsat lærred. De abstrakte former og streger kan formere sig, sidder fast et øjeblik, men forsvinder så igen. På lignende måde kan der om aftenen tegnes med laser på den gigantiske ydermur ved siden af pakhuset. De besøgendes forsøg med kunsten er selvfølgelig også ledsaget af musik, hvilket giver rig mulighed for selv at gøre sig tanker om effekten i samspillet og sammensmeltningen af lys og lyd. På interessant vis fornemmer man, at man i oplevelsen af musikken tilføres en energi, som munder ud i en lyst til at udtrykke sig via farver og billeder. Musikken kommer ind og kanaliseres ud via de flygtige billeder, som kan skabes på lærredet. På den måde mærker man, hvordan de to kunstarter kan give liv til hinanden. Kunstnerne er meget imødekommende og fortæller gerne om de forskellige programmer samt instruerer i, hvorledes de anvendes.

De store rum med sporadisk graffiti på væggene og tilfældigt opsatte gamle møbler skaber en afslappet og uhøjtidelig stemning. En af kunstnerne, den brasilianske internationale VJ Alexandre Rangel udtaler, at kunst ikke skal sættes op på en piedestal, men at enhver skal kunne opfatte sig selv som kunstnerisk, og omgivelserne på Platform4 udstråler netop en åbenhed for og en plads til nye ideer om kunst og om selve kunstoplevelsen. Titlen VJ er en nyere titel, der dækker over en person, som tilfører sit DJ-erhverv visuelle virkemidler. Denne nye tendens kan forstås som et udspring af en postmoderne ide om, at det eneste, der tæller, er den intense her og nu oplevelse. Det postmoderne ses ligeledes i festivalens grundlæggende ide om, at definitionen af kunst er individuel, og at den kan bruges af hver enkelt, som denne finder personligt givende. De audiovisuelle oplevelser, som Liquid borderland giver, igangsætter udover høresansen som sagt også synssansen, hvilket skaber en meget intens oplevelse af at blive omkapslet af musik, farver og billeder. Sammenhængen mellem rytme, lys og billede skaber et intenst fordybelsesrum, som omslutter, kræver tilstedeværelse og udelukker alt andet end det, som foregår netop lige nu. Omgivelserne på Platform4 er ideelle til dette, og oplevelsen er anbefalelsesværdig.

Se også tossestreger.org.