Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




Når krybben er tom Teater Får 302
Anmeldt 10/12 2013, 06:36 af Christina Aabo Mikkelsen

En tyndbenet juleforestilling


En tyndbenet juleforestilling

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De er halvgamle. De er ukendte. Eller bare ikke kendte nok. De medvirkende i Teater FÅR302’s juleforestilling Når krybben er tom forsøger med et indsamlingsshow at samle penge ind til alderdommen. Det har de ikke det store held med. Folk, som ringer ind, vil kun tale med kendte skuespillere som Susse Wold, Ghita Nørby eller Charlotte Munck. Så når de får Pauli Ryberg, Charlotte E. Munksgaard og Birgitte Prins i røret, vil de alligevel ikke give noget pengebidrag.

Gammel og glemt
Den skrabede scenografi med sort baggrund understreger det stramme budget, og der er heller ingen tv-transmission af indsamlingsshowet. Imellem mobilopkaldene er der forskellige sketcher bl.a. om kvinden som engang var smuk og feteret, men nu er gammel og glemt som julepynt i en kasse. Der er mormoren, som desværre ikke har tid til at få besøg af barnebarnet Lille Ole, fordi hun har en fræk aftale med Erling Bundgaard. Det er de ældres vilkår på plejehjemmet og deres protester, som dysses ned med en tryghedsbamse og gamle danske tv-film. Der udveksles julekort mellem to veninder, som afslører en tragedie, og der er kvinden med rollator, som stadig tror på, at det nytter at kæmpe for et bedre samfund.

Tyndbenet forestilling
Der er egentlig stof nok at skrive om, når man vil skrive om de ældres vilkår – også set fra en humoristisk synsvinkel. Derfor kan det undre, at forestillingen er så tyndbenet og hænger så dårligt sammen. Man griner undervejs, men det bliver samtidig en halvpinlig affære at overvære, fordi det ender som en halvbagt juleforestilling, hvor få gode, gennemarbejdede sketcher skal opveje den forudsigelighed og tomgang, som desværre præger resten af forestillingen.

Sketchen med kvinden, der føler sig som glemt julepynt, er eksempelvis for forudsigelig. Sketchen med de to gamle mænd på plejehjemmet er ok første gang, men da de dukker op på scenen for anden gang, begynder det hele at køre i tomgang, og det er ikke sjovt længere. Sketchen med venindernes udveksling af julekort og sketchen med mormor og Lille Ole er afgjort stykkets bedste, men de er samtidig også med til at understrege, at resten af forestillingen slet ikke er på samme opfindsomme niveau.

Det er ærgerligt, når man kender til skuespillernes komiske talent og ved, at de sammen med dramatiker Thomas Lagermand Lundme og instruktør Anders Lundorph leverede den fremragende juleforestilling Et krybe spil i 2011. Desværre lykkes det ikke at nå op på samme niveau denne gang.

117
Forrige anmeldelse
« Folk og røvere i Kardemommeby «
Næste anmeldelse
» Casper Christensen Komplekset »