Et krybe spil er årets juleforestilling på Teater FÅR 302, som er instrueret af Anders Lundorph. Dramatikeren Tomas Lagermand Lundme langer med rå humor ud efter juletraditioner, materialisme, trangen til at spille frelst og sponsorere et barn i Afrika samt en kedelig tendens til at gøre ønskebørn til en TING og et forældrePROJEKT.

Projekt ønskebarn
Charlotte E. Munksgaard og Pauli Ryberg kommer forrygende fra start i rollerne som det selvopofrende forældrepar, som udskyder alle deres egne behov, for at hele verden kan dreje sig om deres ønskebarn i vuggen. Deres mimik og kropssprog får latteren til at rulle på tilskuerrækkerne. Vi præsenteres også for den ressourcestærke mor, som promoverer sig selv og familiens livsstil gennem sine børn og gerne RÅBER DET HØJT på legepladsen.

Nutidens ønskebarn er blevet noget, som skal vises frem – en ting man skal eje og som giver status. Et stigende antal ønskebørn bliver undfanget på fertilitetsklinikker og i reagensglas. Den gammeldags kernefamilie er i opløsning og alternative familieformer eksisterer. Revyteksterne sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at børnene bliver et PROJEKT og et statussymbol for forældrene? Bør man i virkeligheden ikke lade børn være børn – uanset hvilken slags familie de vokser op i?

To unger på legepladsen diskuterer fordele og ulemper ved nutidens familierelationer. Der er nemlig mange personer at holde styr på i de sammenbragte familier. Det ene barn kan dog få øje på en af fordelene ved andre familieformer end kernefamilien: Man får flere gaver, MANGE FLERE gaver til jul! Men har børn brug for alt det materielle ragelse?

Frelst
Er den hellige Jomfru Maria virkelig så hellig, som hun ser ud, eller kan hun også blive våd i trusserne efter en rigtig mand … eller kvinde? Forstår Gud hendes behov for at skifte Helligånden ud med en omgang rigtig sex? Får hun mon sit ønske opfyldt til jul?

Gavner det noget som helst at være GOD en gang om året? Kan voksne mennesker på den rige vestlige del af kloden betale sig fra deres dårlige samvittighed over klimakrise, oversvømmelser og hungersnød ved at sponsorere et barn i Afrika eller købe en ulandskalender ved juletid? Og kan man få tilgivelse ved at sende et julekort med en forespørgsel om opskriften på karrysild til sin søster, når man har kørt hendes dreng ihjel i en julebrandert? Og tænker vi overhovedet på vores næste – eller kører det hele på automatpilot, når der f.eks. bliver sendt den årlige julehilsen fra Grønland i bedste tv-sendetid?

Gå selv ind og få svarene, og selvom forestillingen absolut ikke pakker tingene ind i vat, så er det virkelig morsomt!