Franskmanden Alexandre Dumas' historiske roman Les trois mousquetaires (udgivet 1844) drejer sig om fire ungersvendes liv i striden mellem kongehus og kardinal i 1600-tallets Frankrig og er en røverhistorie med en indviklet intrige. I 1846 kom den i en dansk udgave med titlen De tre musketerer. Der er blevet produceret film og teateropførsler med udgangspunkt i denne bog, som hører til blandt litteraturens klassikere. F.eks. har Fredericia Teater og Odense Teater for et par år siden opført deres versioner af De tre musketerer.

Nordmanden Alexander Mørk-Eidem (har arbejdet med dansk, svensk og norsk teater) har – på baggrund af Dumas' værk – skrevet et stykke, der for en række år siden blev fremført på Stockholms Stadsteater og blev teatrets bedst sælgende stykke nogensinde. Jens Andersen og Frede Gulbrandsen har bearbejdet Alexander Mørk-Eidems manuskript, så det er blevet til musicalen De 3 musketerer, der spiller på Østre Gasværk Teater og dernæst drager på turné i Danmark.

I De 3 musketerer følger man den unge landknægt d'Artagnan (Rasmus Fruergaard), som drømmer om at blive musketer i Paris og med gåpåmod drager dertil. Dér møder han musketererne Athos (Jens Andersen), Porthos (Peter Oliver Hansen) og Aramis (Tom Jensen – under musicalens turné spiller Thomas Gaarde Aramis), der døjer med alkoholproblemer og for megen selvmedlidenhed og ikke uden videre vil acceptere, at d'Artagnan træder ind som 'medlem' i deres 'klike'. Efterhånden inddrages d'Artagnan mere og mere i forhold, der har at gøre med en politisk kamp i Europa – nærmere bestemt er ærkerivalerne England og Frankrig i en bitter strid, der kun forværres af, at dronning Anna af Frankrig (Anne Vester Høyer) har et hemmeligt forhold med hertugen af Buckingham (Troels Malling). Den franske Kardinal Richelieu (Jens Gotthelf) vil igangsætte lumske planer for at afsløre dronningens udåd og overtage magten i Frankrig. Med musketerernes hjælp vil d'Artagnan forhindre kardinalens planer – og dermed bevise, at han kan klare skærene på ægte musketermanér.

Det er dog ikke kun det, d'Artagnan kæmper med. For de kærlige gnistrer – som udveksler sig mellem dronningens tjenestepige, Caroline Bonacieux (Lise Koefoed), og d'Artagnan – får vanskeligt ved udfolde sig optimalt, da det viser sig, at Caroline Bonacieux ikke er helt åbenhjertet om sit liv. Oveni dette må d'Artagnan forholde sig til de mange personer, han møder, heriblandt den gådefulde femme fatale Mylady (Trine Pallesen), den bizarre Hertugen af Rochefort (Kristian Holm Joensen), den højtgearede og kysseglade franske Kong Ludvig (Jon Lange) og den robuste Kaptajn de Treville (Ole Thestrup). Dermed er han indblandet i et 'spil', hvor det ikke er nemt at gennemskue, hvem der er værd at stole på.



I Dumas' roman gælder det for musketererne om at være klar til at gribe fat i deres kårder og fægte. Derimod går musketererne i Østre Gasværk Teaters opsætning ikke meget op i deres kårder, men de har megen fokus på at gribe fat på guitarer og mikrofoner og diske op med musik og sang. Forestillingen har en masse perioder, hvor den i stedet for at koncentrere sig om Dumas' roman, begiver sig i kast med rock- og popnumre, der er en række årtier gamle (numrene er primært fra 1980'erne og 1990'erne). Undervejs kan man bl.a. høre Steppenwolfs ”Born to Be Wild”, Madonnas “Like a Virgin”, Starships “We Built this City” og Mr. Bigs “To Be with You”. Er man til pop og rock, er det dermed et udmærket valg at se De 3 musketerer. I forestillingens sprog indgår der desuden mange nutidige vendinger, f.eks. når musketererne har pingpong-samtaler.

Skuespillernes kostumer leder ikke ens tanker hen på 1600-tallets klæder, eksempelvis er det sådan i musicalen, at musketererne er iklædt lædertøj, Kaptajn de Treville bærer netundertøj, Kong Ludvig er iført et kostume, der ligner et drag queen-kostume fra 1980'erne og Mylady har stramt læder på.



Først og fremmest er musicalen ret underholdende. Det skyldes en hurtig flydende og vittig dialog (indimellem med replikker, der sigter 'under bæltestedet'), og at skuespillerne med sikkerhed og stor spilleglæde lever sig ind i deres roller, så man som publikum lader sig rive med af forestillingens fantasifulde løjer. F.eks. spiller Lise Koefoed inderligt den yndige og hemmelighedsfyldte Caroline Bonacieux.

Musicalen er i det hele taget i besiddelse af en god omgang energi og et fint tempo: Scenen, som der til tider blæses røg på, er oplyst af lys i forskellige farver, så det flimrer som på et diskoteks dansegulv. Der foretages smidige sceneskift (der indgår ikke mange rekvisitter i forestillingen). En række meter over scenegulvet – lige under loftet – er der placeret et band, der forstår at fyre den af med velklingende toner. Bandet består af kapelmester Bent Lundgaard og musikerne Anders Bo Jespersen, Morten Nordal, Jimmy Krogsgaard, Michael Salling og Kristian Karottki.

Dertil kommer, at numrene i De 3 musketerer synges med solide stemmer af de medvirkende – eksempelvis er det fornøjeligt at opleve Jens Andersen give den gas med Alice Coopers ”Poison”. Fremhæves kan også Rasmus Fruergaard, der udviser flair for sang og skuespil. Han er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2003 og har fart på karrieren: Forestillingens program oplyser, at De 3 musketerer er forestilling nr. 40, han medvirker i.

I Dumas' roman er der venskab, sammenhold, moral, død, bedrageri og magtstruktur på dagsordenen. Disse emner griber denne musical også fat på, hvilket er et plus. For det er områder, som er evigt gyldige, og som alle kan relatere til og derfor på et eller andet plan kan finde spændende. Indimellem udfolder musicalen sig rørende – dét sker, når der er kærlig stemning mellem d'Artagnan og Caroline Bonacieux. Således er alt ved opsætningen ikke det rene pjank.

Sammenlagt kan det siges, at opsigtsvækkende og fint designede kostumer, velsyngende og -spillende medvirkende, et dygtigt band, sjove replikker, interessante temaer samt populære rock- og popnumre gør, at De 3 musketerer klart kan anbefales.