I starten af 2018 kom spillet Dandara til forskellige platforme – heriblandt også Nintendo Switch, men det er først i her i starten af 2020 at spillet dukkede op med de ekstra baner, der indeholdt den såkaldte Trials of Fear-version. Det skal blankt indrømmes, at Kapellets anmelder ikke havde prøvet spillet før, så forvent i den følgende omtale ikke en egentlig sammenligning med originalspillet.

Dandara: Trials of Fear er rent visuelt et spil der griber tilbage i spilhistorien. Det ligner klassiske 64-bit platformspil i stil med Metroid. For de der ikke kender dette spil, så vil det vil at man i dette spil skal finde rundt på nogle ret store baner. Du skal ikke kun bevæge dig frem, men du bliver også nødt til at vende tilbage til niveauer, du har besøgt før.

Grunden til dette er fordi du i løbet af spillet får mulighed for at åbne nye døre, aktivere platforme eller lignende, når det lykkes Dandara at få fat i items eller egenskaber, der gør hende i stand til at påvirke omgivelserne på en måde, som er umuligt fra spillets start. Det kan godt være at dette element måske vil irritere visse spillere, som er blevet vant til hele tiden at få præsenteret nye baner, mens andre spillere vil være begejstrede for dette element af ekstra udfordring og at skulle navigere rundt i den forholdsvis store spilverden.

Red verden
Som i et utal af spil er den verden, som du er en del af i fare for at gå til grunde. Det eneste håb for en form for genfødsel er naturligvis dig – Dandara. Du styrer dog ikke din figur på vanlig platform-spilvis, med frem, tilbage, grib og hop. I stedet styrer du din figur ved at bruge den ene styrepind som retningsangiver, og lykkes det dig at finde en overflade, du kan stå på, så hopper du med et knaptryk videre til netop denne overflade. Nogle gange står du på hovedet, andre gange ”drejer” den bane du er kommer ind 90 eller 180 grader i trit med at du bevæger dig frem på den. Det kan måske sammenlignes lidt med en primitiv, 2D udgave af Gravity Rush , selv om bevægelsesfriheden naturligvis er meget mere begrænset i Dandara.


Du kan dog andet end at bevæge dig rundt, for selvfølgelig er disse mange baner fyldt med en masse modstandere og monstrøse skabninger, som skal nedkæmpes. Så du kan med et enkelt knaptryk affyre et våben igen i den retning du vil lige som din bevægelse bestemmer via styrepinden. Dette kan godt være lidt forvirrende, for det skete mange gange i starten af spillet, at i stedet for at skyde et monster, så hoppede Dandare lige i hovedet på det. Dette skete også flere gange i de bosskampe, som optræder undervejs til stor frustration for den halvgamle spilnørd.

Som spillet skrider frem, og idet du indsamler forskellige typer af point, kan du løbende opgradere både dit våben, dit helbred, din energi og måske vigtigst forlænge den afstand, du kan hoppe mellem platformene. Dette gør du ved at besøge de forskellige savepoints, små telte hvor du kan lade din energi op. Desværre er der ofte ganske langt mellem disse telte.

Fysiske gåder
Spillet er et der indledningsvist virker ganske svært at mestre, men der går ikke lang tid før du ret ubesværet og hurtigt bliver i stand til at navigere rundt i Dandaras verden. Som spillet skrider frem, øges kompleksiteten selvsagt, men selv om enkelte spillere måske godt kan synes at indlæringskurven er ret stejl, så er det heldigvis også et spil, der er så tilpas sjovt at spille, at man hurtigt bliver grebet af det og får lyst til at fortsætte.

Banedesignet er rigtigt fint og når man kommer langt i spillet, vil selv den erfarne spiller også opleve at råbe ad skærmen flere gange. Det skete i al fald flere gange for undertegnede. Nogle af banerne er også lavet på sådan en måde, at man skal nå igennem dem på tid (f.eks. trykker man på en knap, og skal inden timeren løber ud gå gennem den dør man har åbnet for. Smækker den i foran dig skal du helt tilbage til udgangspunktet).


Banedesignerne har selvsagt også arbejdet bevidst på at lave baner, hvor man eksempelvis kan se en kiste, der sikkert indeholder masser af lækkerier eller ligefrem items, som man skal bruge for at komme videre i spillet, men som er er placeret et sted som Dandara i første omgang ikke er i stand til at komme hen til. Spillet byder på den måde både på fysiske gåder, og så skal man være ret habil til at orientere sig i det simple, men store kort over banerne som bliver større og større, idet man når længere i spillet. Kortet er dog ikke særligt detaljeret, og hører du til den slags mennesker, der har svært ved at finde vej, er Dandara helt sikkert ikke et spil for dig.

Kortet bliver også ekstra komplekst, når du når til det punkt i spillet, hvor du får mulighed for at gå gennem nogle helt særlige portaler, der bringer din spilavatar til en slags dyster parallelverden, der virker mere organisk og truende end The Salt, som er navnet på den verden, du i udgangspunktet skal redde. Her er der til gengæld også masser af udfordrende baner og muligheden for at samle erfaringspoint, som vil være uundværlige, idet du når til den sidste (megasvære) bosskamp.

Enkelt og udfordrende
Er spillet for udfordrende for dig, så er der faktisk indbygget en snyde-menu i udgivelsen, hvor du f.eks. kan sørge for at der er flere save-points på banerne, eller du kan også sørge for, at du starter forfra på den bane hvor du døde, i stedet for at blive ført tilbage til det telt, som du sidst besøgte. Til gengæld skrives der så også tydeligt på skærmen, at dette selvsagt vil påvirke slutresultatet. Det er til gengæld godt tænkt fra spildesignernes side, så spillet på den led kan hjælpe de spillere, der synes det bliver alt for svært.


Det er lykkedes for Long Hat House med Dandara at skabe et medrivende platform-actionspil, som både har et lækkert retrodesign, god lyd og fungerer upåklageligt både på stor skærm, og når man tager sin Switch med på tur (selv om anmelders gamle øjne, foretrak at opleve det på stor skærm). Du får ganske meget spil for pengene (i skrivende stund er spillet prissat til lidt over hundrede kroner) og selv om det måske ikke er et spil, som du vender tilbage til, når det først er blevet gennemført, så er det et spil, der hurtigt bliver meget vanedannende. Det var i al fald sådan undertegnede oplevede det.