Som mange nok kan huske, så var Kapellet overordentlig begejstrede for Guerilla Games’ fine Horizon- Zero Dawn både på grund af den imponerende grafik, det medrivende action gameplay og spillets på én gang futuristiske og arkaiske univers. For alle de spillere, der fulgte vore anvisninger og blev lige så begejstrede for spillet som vi var, er der nu rigtig gode nyheder. I slutningen af november kom en udvidelse til hovedspillet, der heldigvis er mere end blot et skrabet forsøg fra spildesignernes side på at tjene nogle nemme penge hos spillets fans.

Det anbefales på det stærkeste at du gennemfører hovedspilet, før du begynder på The Frozen Wilds som udvidelsen er blevet døbt, for det er ikke kun en iskold, men også virkelig nådesløs verden, der åbenbarer sig. For at kunne begå sig i denne nye del af verden, skal Aloy gerne have så mange fordele som muligt – hvilket vil sige, at det er en meget god ide at have opgraderet alle hendes våben, skills og forskellige talenter. (sagt lidet mere firkantet: Aloy bør mindst have nået level 30 – og banen kan da også først åbnes efter man har klaret det quest der hedder A Seeker at the Gates).

For idet man klatrer op af den klippevæg, der nu pludselig fører ind til et område, der er så stort, at det udvider Horizons i forvejen meget store landskab med endnu en fjerdedel, bliver man mødt af modstandere, der er så hårde, at de ville være umulige at klare hvis man valgte at tage til tundraen, så snart man startede med at starte et nyt spil Horizon.

Dramatik i nord
Som titlen antyder så foregår spillet højt mod nord. Det betyder, at man kan nyde flotte nordlys på nattehimlen og små isklare snefnug, der indimellem skifter til store dunede fnug, der falder så så tæt at man har svært ved at orientere sig. Der bydes på nådesløse snelandskaber, iskolde gletsjere og flere nye, farlige modstandere. Der er ikke kun tale om de nomadestammer, der befolker området, men i højere grad om de mystiske robotdyr, man vil huske fra etteren. Mange af de farlige robotter kan minde om de, der lever længere sydpå, men heldigvis er der også blevet lavet nogle helt nye robotter, der er unikke for Frozen Wilds.


Aloy møder på sin færd også de mennesker, som lever i denne isørken. Mennesker, der tilhører nye stammer, med deres egene regler og ritualer. Vanen tro har alle disse NPC’ere en masse problemer som Aloy kan vælge at blande sig i, eller ligefrem løse for dem. Som i hovedspillet er der megen dialog, som dog kan springes ganske nemt over hvis man ikke hører til den tålmodige type. Dialogerne er til gengæld ganske interessante og gør Aloys verden og de folk der bebor den mere komplekse. Det er ganske få cut-scenes men disse er rigtigt gode og tilføjer et klart filmpræg til den hovedhistorie, der udfolder sig. Har man tålmodighed, dukker der også nye informationer op, som giver Aloy svar på flere af de mysterier, som hovedspilet ikke gjorde. Så både omfangsmæssigt og indholdsmæssigt er der tale om en reel udvidelse.

Sorte tårne, blå krystaller
Idet man færdes i ”The Cut”, som de lokale kalder denne nye landsdel, opdager man hurtigt, at der er ting, som man ikke har set før. Dette gælder ikke kun nogle mystiske blå krystaller som fungerer som betaling for de specialvåben eller rustninger, der passer godt til dette klima, det gælder også en masse sorte, organiske tårne, der sender mystiske puls-signaler ud over nærområdet. Denne mystiske energi giver et voldsomt boost til de væsener, som er i nærheden. Dette gør, at robotterne bliver meget sværere (læs: nærmest umulige) at slå ihjel, og samtidig deler de meget hårdere slag ud, når de rammer dig. Derfor kan man ikke blot tage kampen op men bliver i stedet nødt til at hacke eller ødelægge disse tårne, før man har en reel chance mod robotterne.


Undervejs i spillet er der, ganske som i hovedspillet, en række større historiemissioner, man kan kaste sig over, og idet man kommer rundt til de landsbyer som eksisterer i The Cut, vil man også træffe folk, der skal hjælpes og derfor byder på en række fine sidemissioner, som både er afvekslende og udfordrende.

Glimrende fordybelse
Skal man gennem Frozen Wilds bør man som et minimum afsætte en ti-tolv timer. Så til trods for at udvidelsespakken måske kan forekomme lidt dyr, så er der altså masser af tage sig til. Det er også forfriskende at missionerne er så varierede, at man ikke kommer til at kede sig. På en af hovedmissionerne får spilleren endda mulighed for at vælge forskellige taktikker, idet man skal gå tværs gennem en gammel fabrik, der er overrendt af større eller mindre robotvæsener. Aloy kan vælge at påbegynde en masse forskellige opgaver og så ellers løse dem i den rækkefølge, der virker mest tiltalende eller tættest på hende..


Dommen er derfor, at Frozen Wilds er en udvidelsespakke, der burde sætte skole for sådanne. Horizon er stadig et af de flotteste spil til PS4, og selv om man måske ville tro, at det ikke ville være særligt inspirerende at traversere snelandskaber – for her er det meste i sagens natur hvidt - så er grafikken så god, at man næsten kan mærke kulden brede sig fra skærmen. Udvidelsen er virkelig gennemarbejdet og er mere end blot en gang hurtigt produceret fyld, for det gør Aloys verden både fysisk og indholdsmæssigt større. Stor tommel op til de arbejdsomme folk på Guerilla Games!