Biler fylder meget. Både bogstaveligt på veje, gader, parkeringspladser osv., men også politisk - har vi brug for flere motorveje? - socialt, kulturelt og praktisk. Det er derfor oplagt, at Martin Zerlang (professor i litteraturvidenskab og moderne kultur, Københavns Universitet) nu har skrevet bilens danske kulturhistorie.

Bilen blev opfundet omkring 1886 og kom til Danmark et årti senere. I starten mest som legetøj og statussymbol for samfundets top, men blev efterhånden allemandseje, således at der i dag er mere end 3 millioner biler alene i Danmark (mod 57 i 1903). Det har naturligvis sat sit præg på landets udvikling.

I starten var bilen selvsagt et fremmedlegeme i landskabet. Vejene var ikke skabt til de 'hurtige', støjende, selvkørende vogne, der skræmte såvel mennesker og dyr. Fra politisk hold blev der stillet forslag om, at der skulle gå en mand foran bilen, der kun advare omgivelserne. Efterhånden som der kom flere automobiler - ordet bil blev først udbredt efter en konkurrence i Politiken i 1903 - blev det nødvendigt at regulere trafikken med færdselslove.

De første biler var mest af alt motoriserede hestevogne og blev bygget af bl.a. cykelsmede og andre mekanisk interesserede. Først da Ford introducerede samlebåndet i 1913 blev bilindustrien for alvor dominerende. Siden har det været småt med egentlig dansk bilproduktion, men bl.a. Ford havde mange år en samlefabrik i Danmark, hvormed globaliseringen og moderne industriproduktion for alvor holdt sit indtog.

Zerlang skildrer overvejende kronologisk, hvordan bilen har sat sit præg på Danmark gennem det 20. århundrede. Bilen fungerer som et prisme, der giver et bredt spektrum af dansk historie. Det bliver f.eks. klart, hvordan bilen spiller en væsentlig rolle i opbygningen af velfærdsstaten.

Det blev socialdemokratisk løn- og velfærdspolitik at gøre biler tilgængelige for hele befolkningen. Med en bil behøvede arbejdere ikke længere at bo i lejekaserner tæt på fabrikkerne, der lå inde i byerne. Nu kunne almindelige arbejderfamilier flytte i eget hus i forstæderne, mens de forurenende og støjende fabrikker rykkede ud i industrikvarterer. Og samlebåndslogikken gik igen i villakvarterernes typehuse.

Også kulturen er udtalt præget af bilen. I 1909 skrev Marinetti i Det futuristiske manifest "... et brølende automobil, der synes at køre som en maskingeværsalve, er smukkere end Nike fra Samothrake." I Danmark var Johs. V. Jensen allerede futurist længe før futuristerne og var som de begejstret for farten. I 1905 berettede han i Politiken om en biltur gennem Danmark fra Aalborg til København, hvor strækningen fra Aalborg til Randers blev tilbagelagt på imponerende 4 timer.

En anden forfatter, der var inspireret af futurismen, var Emil Bønnelycke, der kaldte sin anden digtsamling for Asfaltens Sange (1918) - med oplagt reference til Jeppe Aakjærs Rugens Sange (1906) - hvor han hylder "Hastighedens Skønhed". I det hele taget fylder litteraturen meget i Zerlangs bilhistorie, fra de allerede nævnte, over Rifbjerg og Bodelsen frem til Helle Helle (Biler og dyr), Lars Frost (Smukke biler efter krigen) og Kristian Bang Foss (Døden kører Audi).

Filmen spiller ikke helt så fremtrædende en rolle. Måske fordi den udbredte sammenkobling af film og biler - biljagten - ikke er så central i dansk sammenhæng; men der er dog plads til bl.a. Carl Th. Dreyers kampagnefilm for Rådet for Større Færdselssikkerhed De naaede Færgen, 1948 (efter Johs. V. Jensens Naaede de Færgen?, 1925) og frem til Nicolas Winding Refns Drive (2011). Filmen spiller dog også en anden rolle i bilens kulturhistorie. Når vi oplever landet gennem en bilrude, så bliver det også "som en film". Det er måske derfor ikke så overraskende, at motorvejsdesignere har ladet sig inspirere af Sergei Eisensteins montageteorier om filmens rytme. At køre på motorvej må ikke blive for monotont, derfor indbygges der en rytme i designet, så oplevelsen bliver varieret.

Det peger så også på et andet aspekt. Bilen bliver en ny dødsårsag i det 20. århundrede, kulminerende med mere en 1200 trafikdræbte i 1971, hvilket førte til genindførelse af fartbegrænsninger (efter de var blevet ophævet i 1953). Det har også været drivkraften i den permanente debat mellem "bilhadere" og "bilelskere" om bilens rolle og trafikpolitik.

Zerlang kommer naturligvis også omkring bilens betydning for byplanlægning og -udvikling, hvor f.eks. den østjyske motorvej bliver hovedåren i en ny millionby, der strækker sig fra Kolding til Randers, mens andre byer affolkes, fordi bilerne kører lige igennem uden at standse eller udenom på omfartsvejen. Bilen påvirker også arkitekturen, hvor boligkomplekser bygges op omring parkeringspladser og - huse, mens bilen som et nyt familiemedlem får sit eget værelse - garagen - i parcelhuset. Og med campingvognen får familien et mobilt sommerhus, så man ikke længere er bundet til at tilbringe sommeren det samme sted. Det kan måske undre, der ikke er gjort mere ud af design - *Danish Design* - og f.eks. en dansk bildesigner som Henrik Fisker, der bl.a. har arbejdet for Aston Martin og BMW.

Bilen har også en kønspolitisk dimension. Der trives mange fordomme om "mænd og biler" og "kvindelige bilister". Visse biler er designet til at appellere til mænd ("potensforlængere"), mens kvinder formodes at være mere interesseret i praktiske og sikre familiebiler.

Zerlang slutter med et kig på elbilernes indtog og helt aktuelt med covid-19 pandemien, der bl.a. har genoplivet drive-in fænomenet, hvor bilen er blevet det perfekte instrument til at dyrke det socialt distancerede fællesskab i den mobile privatsfære.

Danmark set gennem en bilrude er en glimrende kulturhistorisk skildring af Danmark med bilen som omdrejningspunkt - og en indlysende opfølger til Zerlangs egen Danmark set gennem et cykelhjul (2018), hvor det naturligvis handlede som Danmark som cykelnation. Zerlang skriver let og ubesværet og bogen er gennemillustreret med et udsøgt udvalg af historiske bilreklamer, kunstværker, satiretegninger og fotografier, der fornemt supplerer teksten. Det er på ingen måde en bog, der er forbeholdt bilelskere, men et indsigtfuldt og -givende overblik over dansk kulturhistorie med bilen som anledning.