En af Kapellets faste bidragsydere, den velskrivende og yderst produktive Hans Christian Davidsen, har udsendt en bog om den by, han har boet i, i mere end halvdelen af sit liv; Flensborg. Som det skrives på bagsiden, så er det jo en by som langt de fleste danskere umiddelbart blot forbinder med en, der er i nærheden af de populære grænsemarkeder, hvor danskerne kan få fyldt deres baggagerum og trailers op med ’blå colaer’ og Haribo i elefantstørrelse. Andre igen associerer måske også Flensborg (sammen med Lübeck) som en by der ofte besøges i julemåneden, når de traditionelle julemarkeder åbner. Flensborg er dog, skal det vise sig, langt mere end Otto Duborg og glühwein.

Det står klart, allerede inden man når til første side, at bogen - der bedst kan beskrives som en slags mellemting mellem en insider-guidebog, en samling røverhistorier og et byhistorisk tværsnit, er en ublu kærlighedserklæring til den by, der danner rammen om forfatterens daglige virke, ikke alene som privatperson men også i arbejdet som kulturredaktør på Flensborg Avis. Dette fremgår jo helt tydeligt på titlen Forelsket i Flensborg, men det er også svært ikke at blive bare en anelse fascineret af byen, efter endt læsning, også selv om anmelder er små 300 kilometer væk.

Det kan godt være, at enkelte af vore læsere kunne mistænke anmelder i forhold til denne anmeldelse at lade nepotismen råde og blot rose Hans Christian udelukkende qua dennes tilhørsforhold til Kulturkapellet. Denne hypotese skal dog straks manes i jorden med det samme, for undertegnede havde sat sig for, idet læsningen blev påbegyndt at forsøge at være lige så retfærdig hård i bedømmelsen af Forelsket i Flensborg, som var den skrevet af en uden for egne rækker. Faktisk blev det besluttet at være lidt ekstra kritisk, for at foregribe anklager om den slags særbehandling.

Når det så er sagt, så var der ingen grund til at finde de negative superlativer frem, for slutresultatet er blevet en visuelt meget indbydende bog (hvor mange af de flotte farvefotografier også er taget af forfatteren selv), der i en lang række kortere kapitler fører alle vi, der ikke kender ret meget til byen, ind i baggårdene, gennem smalle gyder til de attraktioner, som de mere traditionelle turistguides muligvis ikke fremhæver. Ud over en masse staldtips til den nysgerrige og interesserede turist, så rummer bogen også en række anekdoter om både de mange personer, der har formet byen, og de ofte tumultariske, historiske begivenheder, der har udspillet sig i den.

Indrømmet, bøger som denne er ikke hverdagskost for undertegnede, så det overraskede faktisk en hel del, hvor hurtigt bogen blev gennemlæst. Det skyldes delvist at Hans Christian har et sprudlende sprog, der emmer af fortælleglæde og entusiasme, og fordi han formår at gøre den lokale historie og skildringern af kulturlivet i byen både medrivende og fascinerende.

På bogens små 300 sider tager han sin læser i hånden og fortæller om både helt små, nørdede nuancer ved Flensborg - detaljer som mange måske ville overse, hvis de blot vandrede rundt på egen hånd - for så i næste nu at berette om de helt store historiske begivenheder, der har været med til at forme byen, der er lige så dansk, som den er tysk.

Bogen bærer præg af forfatterens store interesse for det grænseland, byen er placeret i. Tidligere har han skrevet Danmark syd for grænsen, der kaster et endnu bredere blik på Sydslesvig, så interessen for at formidle om folk og historie fra området er bestemt ikke ny. Helt aktuelt kan dette eksempelvis opleves i mandens seneste serie af fire længere essays, der netop kredser om forfattere, der skriver om området. Forelsket i Flensborg virker umiddelbart som et meget personligt projekt, en hyldest til hans by og de, der bor i den, men er heller ikke blind for de mørkere dele af historien, som har udspillet sig her. Fornuftigt nok er flere af disse dunkle kapitler flyttet mod bogens slutning, men at læseren hører om både slavehandel og nazistregimets sidste bastion, klæder i den grad udgivelsen.

Skal der endelig hældes en anelse malurt i bægeret, så kan de læsere, der, ganske som kapellets udsendte, vælger at pløje sig gennem værket fra cover til cover, opleve at der undervejs er informationer, der gentages. Dette handler til gengæld ikke om, at bogen ikke har været gennem en ordentlig redaktionel proces, men snarere om, at der i de enkelte kapitler kan optræde sammenfald mellem de informationer, som skal gives om et konkret område. Eksempelvis får man både i bogens start og mod slutningen meget ens information om byen som romproducent, men dog med ret forskellige vinkler på denne del af lokalhistorien.

Flensborg har altså meget at byde på for den nysgerrige, og med Hans Christian Davidsens bog i hånden, er det muligt for alle interesserede at komme meget tættere på denne by. Den anbefales derfor på det varmeste som en bog, man burde pakke i kufferten, når først verden åbner lidt mere op og man selvfølgelig er blevet inspireret til at tage en smuttur over grænsen for både ved selvsyn at opleve de ting, der skrives om, og, som en slags danskerbonus, at få fyldt ens forrådskammer op med enorme bøtter Nutella på hjemvejen.