Er du fast gæst i Kapellet, så er filosofi ikke en genre som nærværende anmelder normalt er kendt for at kaste sig over. Ikke desto mindre, var det svært at sige nej til at se nærmere på ungarskfødte Ágnes Hellers fine, lille bog Fra utopi til dystopi. Den blev blev egentlig forfattet i 2016, tre år før hendes død, men nu foreligger den på dansk og er virkelig spændende læsning for alle os, der på en eller anden måde finder begreber som ’utopi’ og ’dystopi’ interessante. Selv om langt de fleste af os godt ved hvad begreberne dækker over, så viser Heller, med ganske stort overskud, både hvor disse forestillinger kommer fra, hvordan de har udviklet sig over tid og i bogens sidste del, hvordan det især er dystopierne, der har fundet vej ind i den moderne litteraturs verden.

En af de elementer der ofte afskrækker folk fra at læse filosofiske værker, er at mange værker ofte er meget omfangsrige og tillige holdt i et komplekst sprog, der kræver mindst fire semestre på universitetet for at kunne afkode. Sådan forholder det sig ikke med denne bog. Dels er den kun lidt over 100 sider lang og desuden er den skrevet i et sprog, som langt de fleste uproblematisk vil kunne forstå.

Når det så er sagt, så er det dog en idé at være kende til Marx (som Heller har udgivet en del værker om), Biblen, samt de brede træk i europæisk kultur og litteratur, for at kunne få det fulde udbytte af de mange, fine pointer Heller leverer undervejs. Hun forklarer heldigvis undervejs, hvordan disse elementer alle har været medvirkende til at forme vores forståelse af henholdsvis de to kernebegreber som hun fokuserer på.

Fra utopi til dystopi er delt op i fem overordnede afsnit, som alle bygger op om en slags kontinuerlig præsentation af emnet. Først skriver Heller om indbildningskraften og hvordan menneskets forestillingsevne har udviklet sig gennem historien. Anden del fokuserer på de første utopier, hvor forskellige filosoffer og politiske skribenter forestillede sig deres ideer om det ultimative samfund. Her dykker Heller ned i både de gamle grækere (f.eks. Platons Staten, middelaldermaleres idealforestillinger af en ideel verden og selvsagt mere ’moderne’ klassikere som Thomas Moores Utopia og Bacons The New Atlantis.

I tredje del fokuseres der på den socialistiske tankes indflydelse på forskellige, især politiske, ideologier. Tanken om at alle skal være lige i et utopisk samfund, synes nemlig at være en af utopiens fremherskende træk, men som historien også har vist os, så har kommunistiske eller socialistiske styrede lande i praksis ikke kunne lv op til denne ellers så glimrende målsætning.

I de to sidste dele af bogen vender Heller sig så mod dystopierne. Først kommer der en redegørelse for hvilke historiske baggrunde (især med fokus på verdenskrigene og totalitære regimer) der danner basis for de dystopiske forestillinger og slutteligt vender Heller blikket mod litteraturens verden. Her tager hun et udpluk af de dystopiske værker, der efter hendes vurdering er blandt de vigtigste. Her forklares hvordan disse romaner, på hver deres måde, giver næring til det mere overordnede koncept af dystopierne, som eksisterer i vor kultur.

Det er i det hele taget meget spændende læsning, det her. Man fornemmer tydeligt at Heller er en garvet filosof, der formår at opbygge sine argumenter op på en måde, der gør det svært at blive andet end overbevist om hendes pointer.

Når det så er sagt, så var der alligevel to udsagn som undertegnede ikke lod sig overbevise af. Det første kommer tidligt; ”nysgerrighed, ønsket om at nå et mål, fromhed, begejstring, tvivl – alt det er følelser der aldrig optræder i vore drømme.” (s.14) Selv om anmelder ikke har drømt om ’fromhed’, så er de andre følelser hun nævner nogle, som undertegnede har en klar erindring om at have drømt om. Det andet citat; ”Her inddrager jeg heller ikke værker, der handler om den angst, som behersker den offentlige fantasi (som udbredelsen af en dødelig virus), for disse typer af angst kommer og går hurtigere end andre” (s. 93) forekommer som et, som Heller muligvis blev nødt til at genoverveje, hvis hun havde været i live til at opleve den aktuelle pandemi.

For de der beskæftiger sig med (utopiske og) dystopiske fiktioner er især bogens femte, afsluttende del særlig interessant. Heller skriver i den forbindelse ”Jeg har følgelig bestræbt mig på at inddrage værker med literære kvaliteter og udelade bøger skrevet for teenagere og voksne børn” (s. 79), hvilket skurrer i denne kapellans ører. Både fordi der i disse år kommer en masse dystopiske fortællinger henvendt til netop dette publikum, og fordi popkultur og børnekultur i Kapellets optik, kan være mindst lige så vigtig og velskreven, som dem smagsdommere som Heller foretrækker. Man har eksempelvis ikke nødig at se længere tilbage end til slutningen af 90’erne, for at opleve at forfattere som J.R.R. Tolkien, eller H.P. Lovecraft blev anset som andenrangslitteratur på danske universiteter. (Redaktøren oplevede selv dette – red.) Lidt ærgerligt er det også at Heller, heller ikke inddrager nutidskunst (som en slags opfølger til de to malerier af hhv. Brueghel og Bosch, som vises og omtales i bogens start) eller de mange film og tv-serier der, på ligesom samtidslitteraturen, ofte tager deres udspring i netop dystopiske visioner.

Hvis man ser bort fra denne noget elitære tilgang til materialevalget, så leveres der til gengæld utroligt mange velbegrundede og fascinerende pointer om dystopiske fiktioner, og deres rolle i vores kultur. Heller kommer i denne korte, koncise bog rigtigt godt rundt om emnet og viser samtidig at hun er en meget kompetent formidler, i stand til at forklare komplicerede emner på en måde, der ikke hægter flertallet af læserne af.

Skal man opsummere, så er Fra utopi til dystopi en virkelig interessant og ganske grundig indførelse i disse to modsatrettede begreber, både hvad angår historikken omkring begreberne, men måske endnu mere interessant, hvilken funktion de forskellige dystopier og utopier spiller i vore samfund og i vores sociokulturelle bevidsthed.