Aarhus. I 2017 startede Aarhus Universitetsforlag det spændende bogprojekt 100 danmarkshistorier. Frem til 2024 skal der en gang om måneden udkomme en lille bog på 100 sider om et relevant emne fra danmarkshistorien. Bøgerne er god formidling og letlæst ekstrakt af et forløb eller en begivenhed i Danmarks historie.

Den 2. december udkom Hans Schultz Hansens bog, Genforeningen, i bogserien. Hans Schultz Hansen er forskningsleder ved Rigsarkivet med base i Aabenraa og en af de tunge drenge inden for forskningen i den dansk-tyske grænselandshistorie. Han har et væld af bogudgivelser og forskning bag sig. Lige nu arbejder han på andet bind i sin biografi om den sønderjyske politiker H.P. Hanssen.

Har man op til 100-året for genforeningen brug for en lille kompakt, hurtig, men grundig indføring i forløbet op til de to afstemninger i 1920, resultatet og konsekvenserne både på kort og på langt sigt, så er dette bogen. For nylig udsendte Simon Kratholm Ankjærgaard det digre værk, Genforeningen 1920 - Da Danmark blev samlet , der også varmt kan anbefales. Har man knap så meget tid til denne bogs 400 store sider, er Hans Schultz Hansens bog et fint alternativ. Er man freak, kan rådet blot lyde: Læs begge.

Ikke bare et snuptag
Hans Schultz Hansen tager afsæt i den forestilling om folkenes selvbestemmelsesret, der voksede frem med den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14-punkts plan efter Første Verdenskrig, og analyserer det slesvigske spørgsmåls stilling på Versailleskonferencen i 1919 og derefter afviklingen af selve afstemningen samt den spændende proces fra tysk til dansk forvaltning i Nordslesvig/Sønderjylland, som bid for bid stod på i 1920erne og først kunne erklæres for afsluttet i slutningen af 1930erne - på et tidspunkt hvor en tysk revanche truede.

Genforeningen var langt fra klaret med et snuptag, hvad administrationen af landsdelen angår - og den dag i dag er der administrative levn fra den tyske tid i Sønderjylland. Børn, der bliver født syd for Kongeåen, får for eksempel fortsat en fødselsattest som en del af det civile registreringssystem.

Interessante pointer
Hans Schultz Hansen har flere væsentlige og interessante pointer i bogen. Eksempelvis at den tyske rigsregering efter 1920 undlod at anerkende den grænse, der blev resultatet af afstemningerne, samt at den officielle tyske anerkendelse paradoksalt nok først kom, da Danmark blev besat den 9. april 1940. Det skete i Nazi-tysklands memorandum til den danske regering, hvor besættelsesmagten garanterede at ville respektere Danmarks territoriale integritet.

Forfatteren har også en række væsentlige perspektiveringer af 1920-afstemningens betydning. Igen og igen fremhæves København-erklæringen og Bonn-erklæringen fra 1955 som forbilledet for løsningen af den nationale konflikt i det tidligere hertugdømme Slesvig.

Men Hans Schultz Hansen påpeger, at det ville være mere rigtigt at tale om to trin i denne forbindelse: Nemlig folkeafstemningerne i 1920, som tilgodeså flertalsbefolkningerne, og mindretalsordningerne fra 1955, der hviler på 1920-afstemningen og fremmede mindretallens rettigheder og forsoning med 1920-grænsen.

Da den danske statsminister Niels Neergaard den 11. juli 1920 deltog i den store genforeningsfest på Dybbøl Banke kom han med en udtalelse, der kun sjældent er blevet refereret:
“Vi taler om genforening. Sagen er, at aldrig i vor tusindårige historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes eget lykkelige valg.”

Hans Schultz Hansen vælger at tage udtalelsen med og slutter bogen af med at åbne en mulighed for en ny grundfortælling i stedet for fortællingen om en “genforening”. Grundfortællingen kunne netop tage udgangspunkt i Neergaards tale på Dybbøl i 1920: At Slesvig i århundreder var et hertugdømme for sig selv, før det blev tysk i 1864 og delt mellem dansk og tysk i 1920. Områdets indbyggere var slesvigere, før de delte sig op i danskere og tyskere. “Perspektivet ville her være Slesvigs deling frem for Sønderjyllands genforening”, skriver han.

Vi har valgt perspektiv

En velstående og sammenhængende region blev reduceret til to periferier i hver sin nationalstat, og efter 1920 gled Sønderjylland og Sydslesvig længere og længere væk fra hinanden. Set i dette perspektiv er der knap så meget at fejre i 2020.

“Fortællingen minder os imidlertidig om, at vi ved at fejre genforeningen med stort G har valgt et perspektiv på den sønderjyske historie, som kun er en mulighed blandt flere”. Hans Schultz Hansens bog får en varm anbefaling herfra.